Gå videre til hovedindholdet

Hvad betyder ACTA for vores vores ytringsfrihed

Et af de spørgsmål der debatteres mest for tiden er hvorvidt ACTA begrænser vores ytringsfrihed. Jeg synes ikke det er nemt at give et helt klart svar på.

Jeg kunne forestille mig, at man i fællesskab lave en liste med spørgsmål til den ansvarlige minister og 
europarlamentet , inden sagen skal behandles i parlamentet i juni.



F.eks. kunne jeg godt tænke mig at vide f.eks.

  • om en rettighedshaver i fremtiden kan kontakte en internetudbyder, der af og til indeholder ulovligt indhold, og kræve indholdet fjernet eller den pågældende side lukket - uden at det kræver en dommerkendelse?
  • I aftalen omtales at der skal etableres et ACTA-udvalg, men ikke dets beføjelser. Det kunne være interessant at vide om udvalget selvstændigt vil have mulighed for at pålægge staterne at indføre ny lovgivning, ændre lovgivning eller fortolkning af lovgivningen?
Mange steder kan man læse meget modsatrettede meninger om ACTAS konsekvenser. Uanset hvad ACTA får af konsekvenser for den nationale lovgivning, så er det vigtigt at vi forholder os til hvilke tendenser der er i tiden, når der politiske diskutteres forskellige tiltag der kan begrænse frihenden på nettet eller som kan fører til begrænsninger af ytringsfriheden. Ytringsfriheden er hele rygraden i vores demokrati, derfor skal vi aldrig accepterer at den trues.

I den seneste tid har der stået stor diskussion om SOPA, PIPA og ACTA, bag disse forkortelser gemmer sig globale politiske tiltag for at stoppe den ulovlige fil-deling, der underminerer forretningsgrundlaget for rettighedshaverne. Forslagene møder stor modstand hos internetaktivister og civile organisationer, der mener at lovgiverne går alt for vidt og risikerer at krænke både ytringsfrihed og privatlivets fred.

INFORMATION har gjort en del ud af løbende at beskrive udviklingen - det kan du se her http://www.information.dk/journal/292135

Der skal dog ikke herske tvivl om at det ikke er helt nemt, at finde helt klare svar på hvilke betydning ACTA får, hvis traktaten bliver vedtaget i den nuværende form.

Information nævner en rapport, udarbejdet for De Grønne i Europa-Parlamentet, tegner to markante britiske jurister et lignende billede af ACTA’s potentielle betydning for de grundlæggende frihedsrettigheder. De to forfattere påpeger, at ACTA er blevet forhandlet »i hemmelighed uden tilstrækkelige input fra det civile samfund, men i tæt samarbejde med de store rettighedshavere«. Det har resulteret i en aftaletekst, som er »en alvorlig trussel mod grundlæggende rettigheder i EU«. Blandt andet hæfter de to forfattere sig ved, at aftalen:

1) yder uforholdsmæssig stor beskyttelse af ophavsrettigheder.

2) giver rettighedshavere mulighed for — uden om en domstol — at bede internetudbydere og webtjenester fjerne ulovligt materiale.

3) er vagt formuleret. Selv om den ikke eksplicit giver internetudbydere ret til at afskære brugere adgang til nettet efter eventuelle forseelser — så rummer den heller ikke en bestemmelse, der eksplicit forbyder dem at gøre det.

4) ikke giver lige vilkår for i-lande og u-lande i internationale handelsforbindelser.

5) kan hindre u-landes adgang til livsnødvendig kopimedicin.

Mistilliden til ACTA har suget næring af den lukkede proces, som aftalen er et resultat af. Lækkede dokumenter afslørede sidste år, at det fra begyndelsen var et eksplicit mål med de hemmelige forhandlinger at styre fri af eksisterende internationale institutioner som eksempelvis WTO, WIPOog FN. Det er ikke ligefrem noget, der styrker tilliden til forhandlernes motiver — hverken hos de politikere i Europa-Parlamentet, der skal godkende aftalen, eller hos de befolkninger, der skal leve med den."



I Søndag Aften skriver Tom Ahlberg

Selve aftaleteksten om ACTA er fortolkningsbar, men indebærer som et minimum stærkere beskyttelse mod ophavsretskrænkelser.

Kritikken af indholdet i ACTA kan koncentreres til:
  • ingen grund til at etablere ny international organisation,
  • mulighed for at kræve ophavsretskrænkende materiale fjernet fra nettet - uden domstolsafgørelse,
  • ses som en trussel mod ytringsfrihed og friheden til at udvikle nye kreative produkter,
  • giver mulighed for krav om større retslig samordning, så amerikansk ret kan blive defacto standard,
  • styrker den amerikanske og europæiske handelsdominans i verden ved at ensidigt bestemme handelsbetingelser,
  • er fortolkningsbar og kan derved give retslig usikkerhed.

Hans rigtig gode analyse slutter med at opridse de næste skridt i processen.

Next stop: EU-parlamentet
Da handelsaftaler har en tung status i regeringsarbejde, almindeligvis helt uden for diskussion, er det ikke lykkedes at skabe en stærk offentlig diskussion om de nationale begrundelser for tilslutning til ACTA. Pudsigt nok er det blevet EU-parlamentet, som i al sin brogedhed, tager forholdsvis åbne diskussioner om ACTA. Det var såmænd også tanken med EU-parlamentet, at det skulle diskutere overnationale anliggender. De færreste havde nok forestillet sig at det skulle blive en diskussion om ophavsret, der satte fokus på forskelle mellem nationale og internationale perspektiver.

I november 2010 var der i EU-parlamentet afstemning om en kritisk resolution om ACTA (se Søndag Aften arkiv). Resolutionen blev nedstemt med 322 mod 306 medlemmer, altså forholdsvis snævert. 8 danske parlamentsmedlemmer stemte for den kritiske resolution, 4 stemte imod. Hertil kom, at det mest ACTA-kritiske medlem, Morten Messerschmidt, af andre årsager var udvandret før afstemningen.

Siden da er kritikken af ACTA tilsyneladende taget til i EU-parlamentet. Der er således god grund til at forestille sig et ganske hektisk forhandlingsforløb, inden EU-parlamentet skal tage endeligt stilling til ACTA i juni i år."

Læs den selv her http://www.cultur.com/2012/0207.html

Spørgsmålet er hvordan vi sikrer tilstrækkelig med åbenhed til at vi undgår indskrænkninger i vores ytringsfrihed.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe

Open libraries - without staff ............. all the time

Do you know this when you visit the library? The experience is no longer as common in Denmark North Beach: San Francisco Public Library   yesterday at 9:55 am When I as a Dane participant in such a big event like IFLA or the ALA Annual Meeting is one of the questions we often get; is it true that in Denmark the libraries are open without staff?  The answer I give is; no, we do not have libraries without staff, but we have libraries that are open even when the staff is not there. More than half of all public libraries in Denmark are now "open libraries" In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books.  See  New e-book deals between all danish publishers and the public libraries in Denmark We have 98 municipalities a