Derfor bliver e-bøger stort. Rigtigt stort. Snart. sådan skrev jeg i morges på facebook og det er der så en del der har en mening om. Det er en henvisning til Jon Lund som havde indlægget i Politiken.Hvor henter vi e-bøgerne?
I Bogmarkedet kunne man 30. januar 2012 læse at de danskere, som læser e- bøger, har i høj grad hentet den gratis på nettet. Det viser Boghandlerforeningens og Forlæggerforeningens undersøgelse om danskernes bogkøb, som Voxmeter løbende laver. I den seneste undersøgelse fra maj 2011 sagde 5,8 pct. af respondenterne, at de har læst en e-bog de seneste IS måneder, og af dem var der 40 pct., som havde downloadet e-bogen gratis på nettet.
22,9 pct. fortalte, at de havde købt den, mens 15,7 pct. svarede, at de havde lånt den på biblioteket. Stort set den samme fordeling kunne man også læse af tallene fra en lignende måling i februar 2011, hvor 34,6 pct. af e-bogslæserne sagde, at de havde hentet bogen gratis på nettet, mens kun 18,5 pct. havde købt e-bogen.
Det er så interessant hvor stærkt bibliotekernes gratis og lovlige tilbud til borgerne eReolen.dk vokser. Lige nu er der i hvert fald fuld knald på, så der er pres på bibliotekernes økonomi i forhold at kunne levere. I udviklingen af videnssamfundet er det vigtigt ikke at begrænse adgange til viden og litteratur uanset ens økonomiske formåen. Det handler simpelhen om at få så mange med som muligt, hvis vi vil styrke samfundet og sammenhængskraften. Alene derfor lægger bibliotekerne så mange ressourcer i formidlingen.
Skal der være grænser?
I samme udgave af bogmarkedet kan man også læse om et kedeligt tiltag fra Sverige som aktualiserer, at vi skal have fundet "den rigtige" model for hvordan bibliotekerne fortsat kan sikre fri og lige adgang til litteraturen også når den bliver digital. I Sverige har de to forlag Piratforlaget og Norsteds har indført en 3-måneders karensperiode, hvor deres nye bøger ikke kan udlånes som e- bøger hos bibliotekerne. Andre forlag har gjort noget tilsvarende i takt med, at bibliotekernes udlån af de digitale bøger er vokset kraftigt. Årsagen er frygt for, at det store udlån allerede fra første dag, bogen er på markedet, går ud over salget.
I Danmark forholder det sig sådan at forlaget får en betaling fra biblioteket på 18,50 kr. hver gang en e-bog udlånes via biblioteket. Låneren fra biblioteket har så mulighed for at læse bogen i en måned, hvorefter der ikke længere er adgang. Personligt tror jeg ikke det fører til mindre salg, snarere tværtimod og med de priser som bibliotekerne skal betale hver gang der klikkes, virker det også som om der er en ret god fortjeneste for forlagene.
Hvordan undgår vi pirater uden at begrænse ytringsfriheden?
Men det er absolut ikke en uproblematisk sag, som jo også er aktuel i forhold til andre politiske tiltag om at beskytte ophavdret og kopier af digitale materialer. De seneste uger har man kunne læse om SOPA, PIPA og ACTA, som handler om globale politiske tiltag for at stoppe den ulovlige fil-deling, der underminerer forretningsgrundlaget for rettighedshaverne. Forslagene møder stor modstand hos internetaktivister og civile organisationer, der mener at lovgiverne går alt for vidt og risikerer at krænke både ytringsfrihed og privatlivets fred.
I Danmarks har man også diskutteret Brevmodellen, som blev præsenteret i foråret 2011 for at sætte en stopper for piratkopiering af bl.a. e-bøger, står og vakler på kanten af sin egen grav. Modellen går i korthed ud på at bekæmpe ulovlig fildeling herhjemme. 50.000 advarselsbreve skal senes ud om året.
Første gang bliver man bedt om stoppe den ulovlige fildeling. hjæpler det ikke modtager man endnu et brev. Og fortsætter man alligevel, er det op til rettoghedshaverne at besluttet om de vil slæbe vedkommende i retten. Det er internetudbyderne, der sender breven ud, mens Antipiratgruppen sørger for bevismaterialet. Og i sidste ende er det altså rettighedshaverne, der beslutter, hvad der skal sek med piraten.
Efter et lukket ekspertmøde i Folketingets Kulturudvalg forholder langt størstedelen af kulturordførerne sig skeptiske over for brevmodellen.
Der er dog også en del der mener at denne model ikke har noget effekt som f.eks. teknologi-debattør og forfatter Morten Bay, http://www.comon.dk/art/208863/derfor-er-brevmodellen-doedsdoemt-fra-starten og ikke andet ser det ud til at det er vanskeligt at finde et flertal for en brevmodel http://www.comon.dk/art/208861/dansk-brevmodel-mod-pirater-taet-paa-at-doe
Det aktualisere blot at vi skal lægge os i selen for at finde gode og nemme løsninger for borgerne, så vi kan sikre fri og lige adgang til de digitale materialer via bibliotekerne, således at vi kan undgå piratkopiering og sikre de skabende erhverv en indtjening.
Kommentarer
Send en kommentar