Gå videre til hovedindholdet

Danskernes Digitale Bibliotek - kort og godt

Danmarks Biblioteksforenings Digitaliseringsudvalg har arbejdet på en kort beskrivelse af Danskernes Digitale Bibliotek.



Danskernes Digitale Bibliotek - kort og godt
I 2015 skal borgernes kontakt med kommunerne og det offentlige som bekendt ske digitalt.
Men det er langt fra det eneste område, hvor servicen til borgerne er under markant nyudvikling. Der er store ting i vente på biblioteksområdet!
Folkebibliotekerne er i gang med at forberede Danskernes Digitale Bibliotek, DDB.
Et stort fælles reservoir af information, viden og underholdning skal give danskerne nem og smertefri adgang til digitale e-bøger, film, tidsskrifter og meget andet. Og, det vil ske på alle mulige platforme, ikke kun – som hidtil – på bibliotekernes hjemmesider.
En enkelt kode giver adgang til alt
Det helt nye er, at borgerne kun behøver én adgangskode til alle de fælles biblioteksmaterialer. Det er også nyt, at man har alle online ressourcer samlet ét sted. Dermed opstår muligheden for målrettet formidling af indhold dirigeret til det aktuelt mest hensigtsmæssige medie.
Med DDB kan borgeren søge efter både fysiske og digitale materialer, lokalt såvel som nationalt, og få opfyldt de, som moderne mennesker i et komplekst vidensamfund har.
Deling på alle platformeBibliotekernes ressourcer bliver med DDB tilgængelige på alle platforme. De kan anvendes i sammenhænge vi ikke før har set, som supplement til bibliotekernes hjemmesider, som også får et fælles teknisk afsæt, på tværs af kommunegrænser.


Relevante materialer kan målrettes til f.eks. skolernes intranet, læseklubber, aldersgrupper m.v., og dermed understøtte konkrete målgrupper, der hvor de befinder sig, og på de devices de bruger.

Med den nye infrastruktur kan bibliotekerne formidle deres samlede ressourcer eller dele heraf på f.eks. storskærme i byrummet, på smartphones, tablets og andre mobile enheder. Ressourcerne skal også kunne indgå i temaer, events, dedikerede apps og meget andet på andre institutioners platforme.
Nationalt og lokalt samarbejde
DDB er et nyt, stærkt, fælles udviklingsinitiativ, som også vil koordinere licensindkøb af digitale ressourcer, afklare copyrightproblemer og andre komplicerede opgaver, der med fordel kan løses i et nationalt fællesskab.
DDB indvarsler en nødvendig udvikling og konsolidering af det danske biblioteksvæsen – en udvikling og en konsolidering, som ikke alle folkebiblioteker ville kunne magte alene. Opgaven med DDB kræver, at de kommunale biblioteker går sammen og indgår i en forpligtende finansiering.
DDB skal drives og finansieres kommunalt, så borgerne bevarer deres tilknytning til det lokale folkebibliotek og dets digitale tilbud, som også i fremtiden vil være den primære indgang for borgerne.
Bibliotekerne er klar og borgerne efterspørger det!
------------------------------------------------------------------------------------------
Der er mange, der har forsøgt sig med den korte fortælling om DDB, det er ikke nemt, for det er jo en kompleks fortælling, men det er vigtigt at få fortalt den. 
Hvis du har ideer til hvordan vi kan skrive det endnu kortere og bedre, så kom frisk. SKRIV MED
Der er selvfølgelig mange andre elementer som skal beskrives og også en historisk baggrund for vi er nået her til.
Baggrund
Demokratisering af viden
Danskernes Digitale Bibliotek er visionen om bibliotekernes digitale repræsentation på nettet. En helt naturlig og oplagt udvikling i et vidensamfundet, og et perspektiv som vil styrke folkebibliotekets rolle som dannelses - og demokratiunderstøttende element lokalt.
DDB sikrer koordinering, eksponering og optimal udnyttelse af de eksisterende kommunale biblioteksressourcer. Større opgaver kan løses nationalt, og fælles systemer til deling af indhold på tværs udvikles i samarbejde. Med DDB kan også de biblioteker, der ikke er i stand til at udvikle i større stil, få et godt og driftssikkert produkt til deres borgere.
DDB har formidlingen, brugerne og opgaveløsningen i centrum. Derfor vil DDB bringe det danske kommunale folkebibliotek langt ind i dette årtusinde.
Konkrete fordele for borgerne
Brugeren skal kun identificere sig én gang for at få adgang til bibliotekets tilbud og egne data (min side) med udgangspunkt i bopæl, alder, interesser eller andre relevante parametre. Med DDB kan man bevæge sig rundt i alle landet bibliotekstilbud via eget biblioteks hjemmeside.
Man søger både lokalt og nationalt, og man bliver løbende guidet i forhold til, hvor materialet kan hentes, fysisk som digitalt.
Biblioteket gennem 100 år
Folkebibliotekerne har i mere end 100 år sikret lokalsamfundets borgere adgang til læseoplevelser og ny viden. Først og fremmest via bøger og andre trykte materialer. De sidste 10-15 år er medierne og information i det hele taget blevet stadig mere digitaliseret. En ændring som i 2000 førte til en helt ny lov om biblioteksvirksomheden, hvor nettet og de forskellige medietyper sidestilles som ligeværdige kilder til viden og information.
Siden midten af 1990’erne med internettets indtog, både på bibliotekerne og i befolkningens hverdag, er også bibliotekernes service blevet ændret, så den nu også sker digitalt og via internettet.
I hele denne fase har man i biblioteksregi især arbejdet på to fronter med online, digital service. Først og fremmest lokalt, hvor de enkelte kommuners biblioteker, alene eller sammen, på tværs af kommunegrænserne og ofte med tilskud fra den central udviklingspulje, har skabt en række online tilbud: eReolen, Netlydbog, Litteratursiden.dk over Biblioteksvagten.dk til PallesGavebod.dk osv.
På den nationale front har man med 2000-loven skabt en landsdækkende søgemulighed og en adgang til samtlige bibliotekers samlinger via bibliotek.dk.
Med vidensamfundets informationsteknologiske muligheder er det i dag naturligt, at de to typer funktioner forenes i en fælles databrønd med fælles infrastruktur, og med målet om, at bibliotekerne også i fremtiden kan understøtte den til enhver tid moderne borger.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Hvad læser børn i en skole uden et bibliotek?

Mine største børn siger stadig at de går på skolebiblioteker, men jeg tvivler på at min den yngste på 4 kommer til at kende begrebet. I kølvandet på folkeskolereformen er skolebiblioteket nemlig blevet afskaffet eller i hvert fald erstattet af pædagogiske læringscentre . Hvad betyder det for skolen og elevernes kompetencer i forhold til traditionelle biblioteksdyder som litteratursøgning, kildekritik og læselyst, når man ændre fokus fra bibliotek til læringscenter. Det er tanker der er inspireret af at jeg er på vej til generalforsamling i Aarhus hos Kommunernes Skolebiblioteksforening eller de har naturligvis også skiftet navn til  Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre . En forening som vi I Danmarks Biblioteksforening har et godt og udbytterigt samarbejder med, hvilket vi desværre ikke har med den anden "skolebiblioteksforening" Pædagogisk LæringsCenterForening som har meddelt at de ikke længere ønsker at deltage i biblioteksparaplysamarbejdet da de ikke l

The development of ‘open library’ in Denmark #wlic2013

In occasion of my participation in the World Congress for Libraries IFLA, I have made ​​a presentation of the libraries in Denmark and especially the concept we call OPEN LIBRARIES. The theme of WLIC 2013 is "Future Libraries: Infinite Possibilities" and OPEN LIBRARIES is one of the possibilities. In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books. We have 98 municipalities and all of them are obligated, by legislation, to have a library and to finance it. Some of the municipalities have more than one library. We have approximately 450 public libraries, to a population of 5,5 mil. people.  Half of the libraries are closed in the last ten years, but the development has hopefully stopped now. It seems that development lead to fewer and few