Mål kulturens værdi - eller kan man egentlig det?

"I ’gamle dage’ var der to forståelser af kulturens værdi: Enten handlede det om kulturens (her blev der som regel ment kunstens) egenværdi eller også var der tale om instrumentalisering – om det, der kan udlægges som misbrug af kulturen til andre formål.

Denne modstilling er grundfæstet i den kulturpolitiske tænkning, men den bliver udfordret i disse år. Det gør den, når Region Midtjylland igangsætter læseforsøg, hvor psykisk syge mennesker mødes og læser litteratur – og får det bedre af det (www.tidtillasening.dk).

Det gør den, når de foreløbige resultater af evalueringen af Aarhus 2017 både peger på, at andre politikområder i højere grad indgår i kulturpolitikken i kommunerne, samtidig med at kulturen også i højere grad indgår i andre politikområder (se datarapport fra rethinkIMPACTS 2017 s. 11).  

Denne integration af kulturpolitikken med andre politikområder kan næppe udelukkende forstås ud fra en tænkning om egenværdi over for instrumentalisering."

Sådan skriver Louise Ejgod Hansen, Forskningsleder på evalueringsprojekt af Aarhus Kulturhovedstad 2017, Aarhus Universitet i Altinget.

Det er ikke noget nyt at man gerne vil måle kulturens værdig som hun også skriver. Et eksempel på det finder man tilbage i 1977 i ’Kulturmodel Holstebro’

I sin artikel påpeger Louise at behov for nye måder at forstå kulturens samfundsmæssige værdi på. Og for nye måder at arbejde kulturpolitisk på.

Det kan jeg være ganske enig med hende i og det var også hele baggrunden for at vi i sin tid tog initiativ til Tænketanken Fremtidens biblioteker, 

Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi

Folkebibliotekerne bliver ofte vurderet på undersøgelser om brugertilfredshed, antal udlånte bøger og besøgstal, selvom de løfter mange opgaver af stor samfundsmæssig værdi. Målet med denne undersøgelse er derfor, at sætte fokus på den samfundsøkonomiske værdi folkebibliotekernes tilfører samfundet. Læ om den undersøgelse fra Tænketanken  her

Louise tager udgangspunkt i den engelske kulturanalytiker John Holden som har udviklet en værditrekant som påpeger tre forskellige perspektiver på kulturens værdi: "Instrumentelle (oftest fremhævet i det politiske system), institutionelle/kunstfaglige (oftest fremhævet af kunstnere og andre kulturprofessionelle) og iboende relateret direkte til kunstoplevelsen (oftest fremhævet af tilskueren/borgeren) (Holden 2006)."

I sin artikel slutter Louise af med at konkludere at det handler om kunstens værdi – "om at måle, veje og forstå den bedre – og at forstå den i termer, der både rummer det økonomiske, sociale, og kulturelle."

Jeg tror hun har meget ret, og vi skal i den grad udvikle nye redskaber til at forstå kulturens betydning for samfundets udvikling, ikke mindst i det nære lokale fællesskab og betydningen af den hverdagskultur som bibliotekerne b.a. er en vigtig de af for mange mennesker. Behovet for nye målemetoder bliver specielt tydelig, når man ser hvordan man politiske nedprioritere hverdagskulturen i mange kommuner, i hvert fald når det kommer til budgetterne.

Læs også Kulturen som vækstdriver - skal vi have kulturens effekt på den politiske dagsorden?

Louise Ejgod Hansen referer til professor Geoffrey Cox, dsom jeg selv oplevede i foråret på KLs Kultur- og fritidskonference 2017, hvor han understregede behovet for nye evalueringsformer "og ikke mindst for, at den kunstneriske eller kulturelle oplevelse bringes i centrum for vores forståelse af kulturens samfundsmæssige værdi (se rapporten )

The Cultural Value Project

Læs også Er kultur og sundhed - et umage par eller det perfekte match?