Hvorfor har jeg altid ret? En aften i det digitale ekkokammer #FMDK #DanmarksBiblioteker

Vi lever i digitale ekkokamre, hedder det sig, hvor vi kun bekræftes i det, vi i forvejen mente. Og algoritmerne sørger for, at vi bare får mere af det, vi selv har bedt om. Så findes der overhovedet en fælles offentlighed? Hvem har ansvaret for at skabe den? Er digitale rum løsningen eller problemet, og hvem skal levere public service?

Det er oplægget når Højskolerne og Danmarks Biblioteker torsdag aften 15. juni kl. 20:00 - 21:00 lægger op til en aften i det digitale ekkokammer, i Højskolernes telt hvor vi debatterer under overskriften "Hvorfor har jeg altid ret?"  med Mette Bock, Kulturminister, LA. Christine Sørensen, Communications and Public Affairs Manager, Google. Esben Elborne, Nordic PR & Communications Manager, VICE. Michel Steen-Hansen, Direktør, Danmarks Biblioteksforening.

Sammen med moderator Mikkel Vinther fra Krogerup Højskole og Digital (Ud)Dannelse.

Se debatten her


Synes brugerne at de bliver manipuleret?
Men oplever folk at de altid har ret på de sociale medier, eller er de i virkeligheden bedre til at gennemskue de sociale mediers algoritmer og deres måde at manipulerer hvad vi får vist?

Danmarks Biblioteksforening har netop fået gennemført en undersøgelse blandt 1.534 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 15 og opefter i maj måned 2017. Den viser at:

Danskerne fornemmer, at reklamer målrettes dem på nettet, men tror ikke i så høj grad at nyheder gør

• 87% er af det indtryk, at de på nettet modtager målrettede reklamer.

• I undersøgelsen svarer 95% f.eks. at de har indtryk af, at Google i en vis grad bruger oplysninger om den enkeltes aktiviteter på nettet til at målrette reklamer og andet indhold til netop dem.

• Det er til gengæld kun 51% som har indtryk af, at de modtager målrettede nyheder på nettet.
  Se mere på db.dk

På den vis ser det altså  til, at borgerne efterhånden har en ret klar opfattelse af, hvordan reklamer benyttes og placeres på nettet. Til gengæld ligger der stadig et stykke oplysningsarbejde forude for at få slået fast, at nyheder også langt hen ad vejen vises afhængigt af ens øvrige ageren på nettet. Big data og algoritmer styrer nemlig rigtig meget af det, vi præsenteres for på nettet.

Undersøgelsen viserogså at.:

• 71% er bekymret over, at sider som Google og Facebook registrerer og gemmer vores aktivitet på nettet
• 83% mener der er behov for mere information om, hvordan digitale medier bruger og gemmer vores aktivitet på nettet til at målrette nyheder og reklamer

Her tror jeg at bl.a. bibliotekernes har et stort ansvar for ikke kun at oplyse borgerne om nettets faldgruber, men også bibliotekets rolle som en troværdig kilde til information. Undersøgelsen viser nemlig også, at kun 6% af borgerne ikke stoler på de informationer og den viden, som de modtager på biblioteket.

Troværdighed er et af de helt grundlæggende elementer bag ”Sådan spotter du Fake News” – indsatsen, som Danmarks Biblioteker ruller ud over hele landet i disse måneder. En indsats som også har stor betydning for at punktere de ”bobler” som vi ind i mellem oplever på de sociale medier.

Dette er også baggrunden for at Danmarks Biblioteker har fokus på digitaliseringens betydning for vores demokrati og den folkelige deltagense på årets Folkemøde.

Læs også Mit folkemøde handler om demokratisk samtale, fake news og den der dannelse som forudsætningen for det hele #FMDK

Vi sætter nemlig også spot på Public service, Fake News og fællesskabets dannelsesinstitutioner, når der lørdag den 17. juni fra kl. 11.20 på Allinge Bibliotek indbydes til debat med Kulturminister Mette Bock, Rasmus Nordqvist, kulturordfører i Alternativet, Lisbeth Knudsen, direktør og chefredaktør på Mandag Morgen og Lea Korsgaard, chefredaktør på Zetland om netop demokratiets og danskernes brug af troværdig information. Debatten finder sted på Allinge Bibliotek.

Når så meget information på vores skærme i dag er styret af vores aktivitet på nettet, er det nemlig vigtigere end nogensinde, at vi formår at skelne mellem hvad der er sandt og hvad der ikke er. For at kunne forstå og agere i et demokrati, er vi nødt til at kunne skille skidt fra kanel på nettet, og her er bibliotekernes 6-trins Fake News Guide et rigtig godt udgangspunkt for alle, som ind imellem bliver i tvivl som formanden for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen udtrykte det i en pressemeddelelse for nylig - (undersøgelsen er lavet af Moos-Bjerre Analyse blandt 1.534 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 15 og opefter i maj måned 2017)

Findes Ekkokammeret ?

Ingen tvivl om det er en  vedkommende debat, og der er faktisk flere positioner i forhold til hvor meget bobler styre og hvor meget vi som mediebrugere er lukket inde i ekkokamrer.

Et par eksempler på det er Berlingske som i januar i år skriver Danskerne er trætte af Facebooks ekkokamre

Konkluderer Berlingske ud fra en rapport som professor i kommunikation Kim Schrøder har lavet sammen med professor i journalistik Mark Blach-Ørsten og ph.d.-studerende Rasmus Burkal fra Roskilde Universitets Center for Nyhedsforskning set nærmere på danskernes brug af nyhedsmedier som en del af en årlig international undersøgelse i samarbejde med The Reuters Institute for the Study of Journalism på Oxford Universitet

Er ekkokammeret en illusion 
Et andet eksempel er at ny forskning tyder på, at der ikke er nogen åbenlys årsagssammenhæng mellem brug af sociale medier og politisk polarisering. Det bør få os til at genoverveje, hvad internettets ekkokamre egentlig betyder for den offentlige samtale? I stedet for at give digitale platforme skylden for en verden i opbrud og et demokrati i forandring har vi et ansvar for at være med til at udvikle de redskaber, der skal sikre en ønskværdig demokratisk praksis i fremtiden, som Associate Professor Anders Kristian Munk skriver i Kommunikationsforum

I denne artikel argumenterer han for at slå koldt vand i blodet, før vi giver ekkokamre og filterbobler for stort et ansvar for Trumps valgsejr. Nu viser ny forskning fra Stanford University, at der mere end nogensinde er grund til at forholde sig kritisk nuanceret til teorier om de sociale mediers skadelige konsekvenser for demokratiet.

Det er vigtigt at slå fast, at spørgsmålet hverken drejer sig om, hvorvidt mediernes algoritmer personaliserer den informationsstrøm, vi præsenteres for, eller om vi som brugere på internettet har en tendens til at søge mod fora af ligesindede.

Læs også Digital dannelse, fællesskab og demokrati – det kommer ikke af sig selv. Danmarks Biblioteker på Folkemødet

Vi ved, at filtereffekter forekommer, og vi ved, at mennesker har et kognitivt bias, der får os til at stole på informationer, der bekræfter vores synspunkter. Det betyder rimeligvis, at der har været ekkokamre lige så længe, som der har været menneskelige fællesskaber.

Det, der er sagens kerne, er, hvorvidt de sociale medier har forstærket ekkokamrenes effekter, og om de har gjort det i en sådan grad, at det kan siges at have forværret den offentlige samtale?

Du kan se mere her db.dk/FM17 eller følge os SoMe
Twitter på #DanmarksBiblioteker og selvfølgelig mig @saintmichels 
Facebook hos Danmarks Biblioteker  og selvfølgelig mig facebook.com/saintmichels

Det kan du selv blive klogere på ved at deltage i vores debatter
  Læs mere om bibliotekernes aktiviteter på Folkemøde 2017