Partiernes kulturpolitik – opsamling af alle partiernes kulturpolitik #FV15

Hvad mener de politiske partier om KULTUR – det har jeg lavet en opsamling af, hvor jeg har været rundt på alle de opstillingsberettigede partiers hjemmesider

Jeg skal ikke dømme de enkelte partiers kulturpolitik, blot konstatere, at den ikke har nogen særlig fremtrædende plads i deres fokusområder i valgkampen. Men det er dog lykkedes at finde afsnit om kultur på alle sites

Læs også Skriv til mig, hvis du ser kultur på dagsordenen til #FV15

Det kan synes underligt, at kulturpolitikken ikke fylder mere, når vi ved hvordan kulturen fylder i den enkeltes hverdag, skaber sammenhængskraft og styrker det enkelte menneskes identitet. Som direktør i Danmarks Biblioteksforening ærgrer det mig også, at landets absolut mest besøgte kulturinstitution biblioteket ikke spiller en mere fremtrædende plads i partiernes politik. Biblioteket er et udtryk for den hverdagskultur, som spiller ind i borgernes dagligdag og sikrer adgang til information, også den digitale. Biblioteket skaber læselyst og bidrager til at flere får en uddannelse.

Men læs og døm selv, hvilket parti du er mest enig med. Se også hvad de enkelte partiers kulturordførere mener om KULTUR (opsamling Berlingske) og hvad de mener om BIBLIOTEKER(opsamling fra Danmarks Biblioteksforening)

Kultur

FÆLLESSKAB Alle skal have mulighed for at deltage i kulturlivet.

Kunst og kultur er en kilde til fornyelse og inspiration, men det er også det kit, der binder os sammen som nation. Gennem kulturelle og kunstneriske oplevelser finder vi som danskere fællesskab og en fælles forståelse af verden omkring os og det samfund, som vi er en del af.

Ingen danskere skal stå uden for det fællesskab, som kunsten og kulturen tilbyder.

Desværre spiller den sociale arv stadigvæk en alt for stor rolle for danskernes deltagelse i kunst- og kulturlivet. Vi vil ikke acceptere, at alle danskere ikke har lige muligheder for at opleve kunst og kultur. Særligt børn og unges møde med kunsten og kulturen skal prioriteres. Det er her, vi skaber fundamentet for kunstens udbredelse, samt et kreativt og innovativt Danmark.

Kulturelle og kunstneriske oplevelser er med til at skabe en fælles forståelse af verden omkring os og det samfund, vi er en del af. Det samme er medierne. Uafhængige medier er en uundværlig del af ethvert demokratisk samfund. For os er det vigtigt, at alle danskere har adgang til dansksproget, reklamefrit TV med nyheder, debat, underholdning og kultur.

Vi fører en kulturpolitik, som har særligt fokus på at fremme internationalisering, økonomisk vækst og demokrati. Kulturen skal skabe forbindelseslinjer mellem Danmark og omverdenen, tilskynde til økonomisk vækst baseret på det danske samfunds værdier, vores sociale forståelse og kulturelle horisont.

Kultur

Radikale Venstre ønsker et mangfoldigt og alsidigt kulturliv, som udfordrer vores måder at tænke på, fremmer kreativiteten hos den enkelt og i samfundet og styrker den demokratiske sammenhængskraft i samfundet. For kultur kan ikke opgøres i nytteværdi. Kultur handler om mennesker og mellemfolkelig forståelse.

Fortiden må ikke kidnappe fremtiden

Dansk kultur er dynamisk, og noget vi lader os inspirere af. Den udvikler sig hele tiden og har altid gjort det. Samfundet og verden omkring os udvikler sig, og det påvirker naturligvis kulturen – med nye udtryksformer og nye ideer. Heldigvis.

Vi må ikke lade fortiden kidnappe fremtiden. Bevarelse af kulturarven er vigtigt, for vi skal altid lære af fortiden. Men det må ikke skygge for nytænkning. Udvikling og respekt for fortiden skal gå hånd i hånd.

Kulturen skal have frie rammer

Radikale Venstre arbejder for, at kulturen får gode betingelser. Derfor er vi tilhængere af statslige kulturstøtte. Bl.a. til moderne formidling af vores fælles kulturarv og støtte til dansksproget teater, litteratur, film og musik. De statsstøttede kulturinstitutioner har et ansvar for at nå bredt ud. Samtidig skal vi blive bedre til at dele vores erfaring og viden med hinanden og med resten af verden.

Folkeoplysningen og folkehøjskolen skal have gode rammer, så de er i stand til at tage tidens udfordringer op. Danmarks rolle i verden er under forandring, og vi skal se os selv som medborgere i nationalstaten, unionsborgere i EU og som verdensborgere i den globale sammenhæng.

Et mangfoldigt mediebillede og et stærkt civilsamfund

Vi ønsker et mediebillede, der er kendetegnet ved pluralisme, tilgængelighed, oplysning, kritisk journalistik og kvalitet i bredeste forstand. Derfor arbejder vi for stærke public service-tilbud som skal virke side om side med markedet og de kommercielle aktører.

Idrætten skal fortsat spille en væsentlig rolle i alle borgeres tilværelse fra børnene er ganske små og til de ældste årgange. Der er både fællesskab, foreningsliv og bevægelse at være med i. Det understøtter sammen med kunst og kulturlivet et stærkt demokratisk civilsamfund med initiativlyst og kreativitet.

Vi skal værne om vores fælles kultur

Kernen i al kultur er forståelsen af, hvor vi kommer fra, hvor vi er, og hvor vi bevæger os hen. Hvis vi ikke nærer den kunst og kultur, der har skabt og vedvarende skaber Danmark, mister vi vores fælles kulturelle forankring. Kulturen skal næres og holdes i live. Det er kunsten og kulturarven, der gør samfundet levende. I en tid med presset offentlig økonomi skal alle holde for – og kulturen skal selvfølgelig bidrage på lige fod med andre samfundsområder. Smertens punkt er dog, hvor det ikke længere er muligt at fremtidssikre området. Dele af kulturen nærmer sig det punkt.

For Det Konservative Folkeparti er bevarelsen af vores kulturarv en vigtig samfundsopgave. Derfor har vi i vores økonomiske 2020-plan afsat 150 millioner kroner årligt til en varig indsats, der fremtidssikrer kulturarven og vore store kulturinstitutioner, og som brander Danmark internationalt. 

Vi ønsker at sikre bevarelsen af de mange danske kulturklenodier, som skaber en kulturel forståelse i nutidens omskiftelige samfund. Derfor vil vi sikre bevarelse af såvel fortidsminder som dansk litteratur og kunst.  Dette gøres gennem sikring af såvel museer, herunder blandt andet Frihedsmuseet, som de statslige kulturarvsinstitutioner, herunder blandt andet Nationalmuseet, Statens Arkiver og Statens Museum for Kunst.

Endvidere er det for Det Konservative Folkeparti vigtigt også at udbrede kendskabet til dansk kultur, såvel indenfor som udenfor landets grænser. Derfor ønsker Det Konservative Folkeparti at bevilge flere midler til de danske teaterscener, fokusere på formidlingen af kulturkanonen samt styrke internationaliseringen af dansk kunst- og kulturliv.  

OFFENTLIGE MIDLER TIL KULTUREN BETALER SIG

I Danmark skal vi mere end at have noget at leve af, vi skal også have noget at leve for. Et stærkt kulturliv er en del af det grundlag, velfærdssamfundet er bygget på. Danmark er et lille land, og vi skal ikke overlade det til markedet alene at frembringe kulturtilbud af højeste kvalitet, og som når ud til alle. Det er nødvendigt at give offentlige midler til kulturen. SF er ikke imod private sponsorater, men markedet alene kan og skal ikke bestemme over kulturen. Succeserne i dansk film og drama er eksempel på, at investeringerne betaler sig. 

KULTUR SKAL VÆRE TILGÆNGELIG FOR ALLE

I SF sætter vi pris på, at dansk kulturliv er tilgængeligt, også for folk uden mange penge på lommen. SF arbejder for, at hverken pengepungen eller postnummeret afgør muligheden for kulturoplevelser af høj kvalitet. Vi vil have kultur i hele landet og til en pris, der kan betales. Vi skal have et rigt foreningsliv, teater, bøger, film og museer, der både giver taletid og vinder gehør overalt. Og vi vil fastholde og udvikle de billige og gratis kulturtilbud, så flest mulige danske borgere får gode kulturoplevelser.

PUBLIC SERVICE ER VIGTIG

Det er vigtigt med public service, der styrker borgernes demokratiske handleevne med uafhængig alsidig kritisk journalistik samt stimulerer og formidler dansk kultur og sprog. Public service skal være for alle. Derfor skal der også være bred underholdning, og derfor skal vi sikre tilgængelighed for syns- og hørehandicappede. Vi vil bevare licensen, fordi den sikrer DRs uafhængighed og forebygger politisk detailstyring. Men vi arbejder for, at unge kan betale billigere licens. 

FORENINGSIDRÆT MED PLADS TIL ALLE

Fællesskabet i idrætten er med til at binde vores samfund sammen. Over 1 mio. er med i foreningsidrætten. Idrætsforeninger er mere end idræt og sund bevægelse. De giver også en demokratisk dannelse. SF arbejder for at sikre foreningsidrætten gode forhold, og for at idrætten bliver ved med at have plads til alle og påtage sig et socialt ansvar. Derudover skal alle børn og unge have en chance for at være med. Gennem skoleidræt, særlige introduktionsordninger, eller gennem gratis kontingent til unge i udsatte familier. Idræt skal være for alle.

LA har ikke noget om KULTUR på deres hjemmeside, men efter henvendelse til partiet viser det sig, at der gemmer sig noget i deres Arbejdsprogram, der ligger som en PDF fil på deres hjemmeside.

Liberal Alliance vil føre kulturpolitik på baggrund af et liberalt kultursyn. Kultur er det, der binder samfundet sammen. Udgangspunktet for en liberal kulturpolitik er civilsamfundet og det frie marked. Det, der kan klare sig på borgernes eget initiativ eller på markedsvilkår, skal gøre det. Offentlig støtte kan kun komme på tale der, hvor vigtige kulturtilbud ellers ville forsvinde, fordi Danmark er et lille sprogområde og dermed udgør et begrænset marked. Vi ønsker at støtte den nationale danske kulturarv.

Liberal Alliance mener:

- Mere privat finansiering af kulturen end i dag.

- Den offentlige kunststøtte skal gennemgås, så den bliver målrettet konkrete institutioner frem for projekter.

- Fortsat støtte til Det Kgl. Teater, Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og lignende – dog skal der være en vis brugerbetaling på alle kulturelle institutioner, for eksempel museer.

- Fortsat støtte til public service – men støtten skal være af mindre omfang end i dag, og den skal gives til konkret indhold frem for særlige institutioner.

- Medielicensen skal afskaffes, og public service-udgifterne skal på finansloven.

- Afskaffelse af avisstøtten.

- Der skal stilles krav om forenkling og afbureaukratisering for at være modtager af tips- og lottomidler.

- Medaljevindere ved sportsbegivenheder skal skattefritages på samme måde som modtagere af kunstpriser o.l.

- De livsvarige ydelser til kunstnere skal afskaffes.

- Afbureaukratisering af regler for foreningslivet.

22. Kulturpolitik

Hvad er kultur?

Til daglig taler vi ikke meget om, hvorfor vores samfund fungerer, som det gør, og det står nok ikke altid klart for os, hvorfor Danmark, ligesom de andre nordiske lande, adskiller sig så meget fra det meste af den øvrige verden. Hvad er grundlaget for demokratiet, for den høje produktion, for velfærdssamfundet og for den høje grad af fredsommelighed, der hidtil har kendetegnet det danske samfund?

Det er åbenbart, at de nævnte kvaliteter er indbyrdes forbundet, men bag dem ligger de særlige holdninger til tilværelsen, som er indeholdt i begrebet dansk kultur. Kulturen består af summen af det danske folks værdinormer, tro, religion, sprog, sædvaner, holdninger og traditioner.

Beskyttelse og videreudvikling af denne kultur er en forudsætning for landets beståen som et frit og oplyst samfund.

Kulturen skaber samfundsudviklingen

Danmarks lange kulturelle udvikling er i høj grad blevet påvirket af samkvemmet med verden udenfor Danmark, først og fremmest de nordiske lande, Tyskland, Frankrig, England og USA. Når denne kulturpåvirkning ikke har løbet vores egen kultur over ende, skyldes det, at vi uanset vort lands lille størrelse har haft evnen til og mulighederne for at lade påvirkningen foregå på vore vilkår og til at omforme den ydre påvirkning efter vore normer.

Vi har i denne sammenhæng været begunstiget af, at vores land i det meste af historien har ligget på afstand af verdens største brændpunkter. Fremmede hære og fremmede folkeslag har kun i korte perioder af historien invaderet vort land, og har derfor ikke kunnet omstyrte vor kultur, således som det har været tilfældet andre steder, herunder også i Europa.

I vor tid er de små landes kulturer kommet under pres. Danmark oplever i disse år, at mennesker fra lande med helt andre normer end vore strømmer ind i landet, og de store europæiske landes forsøg på at ændre den Europæiske Union til en forbundsstat har ført til sletning af grænsekontrollen.

Dansk Folkeparti er tilhænger af et kulturelt samarbejde med andre lande, men vi er modstandere af at give kulturer, der bygger på helt andre værdinormer end vore, indflydelse i Danmark. Den livsform, vi har valgt i Danmark, er enestående. Den er betinget af vores kultur, og den kan i et så lille land som vort ikke overleve, hvis vi tillader masseindvandring af fremmede religioner og fremmede kulturer. Et multikulturelt samfund er et samfund uden indre sammenhæng og sammenhold, og derfor er denne verdens multikulturelle samfund præget af mangel på solidaritet og ofte tillige af åben konflikt. Der er intet grundlag for at antage, at Danmark kan undgå at komme til at dele skæbne med andre multikulturelle samfund, hvis vi lader fremmede kulturer få afgørende indflydelse.

Dansk Folkeparti vil medvirke til, at der skabes forståelse for, at totalitære ideologier som kommunisme, nazisme, fascisme og religiøs islamisk fundamentalisme har en kulturbaggrund, som er uforenelig med vores samfunds eksistens. Det er sådanne kulturbaggrunde, der har skabt de fattige, uudviklede diktaturstater, som vi ser i verden uden om os. De skal ikke have plads i Danmark.

Danskheden skal styrkes

Den danske kultur er under pres fra flere sider, og Dansk Folkeparti ønsker derfor en bred politisk indsats for at styrke danskheden i alle vore kulturinstitutioner.

Det danske sprog er en afgørende faktor i kulturen. Behovet for at forbedre undervisningen i dansk i skolerne er omtalt i uddannelsesafsnittet. En særlig indsats er nødvendig i radio og TV, hvor det danske sprog i de senere år en er undergået en vulgarisering.

Danske film- og teaterproduktioner skal hovedsageligt have støtte, når dansk er det altdominerende sprog i produktionen og der anvendes en overvejende dansk skuespillerbesætning.

Bibliotekernes indkøb af klassisk og moderne skønlitteratur samt lødige faglitterære værker skal forøges. Bibliotekerne skal være levende og følge med tiden. Derfor skal bibliotekerne naturligvis også indeholde et relevant udvalgt af nye medier såsom internet, CD-rommer etc.

Undervisningen i danmarkshistorie skal styrkes i skolen, og dansk musik skal have en stærkere placering i undervisningen. Derfor skal morgensang genindføres i folkeskolen og gymnasiet. Dansk Folkeparti finder det ønskeligt, at danske elever får et godt kendskab til en rimelig del af de danske sange, der er indeholdt i Højskolesangbogen.

Undervisning i kulturhistorie i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser er en forudsætning for en bredere kulturforståelse. Denne undervisning skal derfor styrkes.

Den økonomiske støtte

Dansk Folkeparti ser det som et vigtigt mål for kulturpolitikken at give rum og plads til, at der kan skabes dansk kunst på et niveau, som kan repræsentere dansk kultur og medvirke til at behandle centrale spørgsmål i nutiden.

Dansk Folkeparti ønsker, at det økonomiske og kunstneriske ansvar for den støtte, der ydes til den professionelle kunst, overlades til råd, bestående af personer med førstehånds indsigt i kunst og kultur. For at sikre den kunstneriske kvalitet og undgå politisk ensidighed og nepotisme skal disse råd udpeges af Folketinget i forhold til partiernes repræsentation i Folketinget. Den økonomiske støtte anvendes primært til at sikre produktion af kunstneriske værker af høj kvalitet for det danske samfund. Dansk Folkeparti lægger vægt på, at støtten til den enkelte kunstner skal være afhængig af den pågældendes øvrige indkomst således, at der ikke ydes støtte til kunstnere, som har en stor kommerciel indkomst. Dansk Folkeparti er således modstander af tildelingen af livsvarige ydelser til kunstnere.

Staten skal understøtte produktion og formidling af kultur og kunst gennem tilskud til drift af museer og kulturinstitutioner, herunder Det Kongelige Teater, landsdelsteatrene og symfoniorkestrene. Disse institutioner pålægges at placere et dansk repertoire højt i deres aktivitet. Museerne skal forpligtes til at bevare danske kulturklenodier for eftertiden og udvise agtpågivenhed i forhold til kassation af kulturgenstande. Det er en vigtig opgave at sikre, at kulturminderne behandles varsomt, så de ikke forvitrer. Der skal sikres et højt uddannelsesniveau på de kunstneriske uddannelser, herunder arkitektskolerne, Den Danske Filmskole, kunstakademierne, teaterskolerne mv. Udenlandske studerende skal – bortset fra stipendiater – kun have adgang til disse uddannelser mod fuld brugerbetaling.

Dansk Folkeparti ønsker desuden at styrke indsatsen for at bevare historiske bygninger såsom gravhøje, slotte og borge men også andre landskabelige og fysiske udtryk skal beskyttes.

Dansk Folkeparti finder, at der bør føres nøje kontrol, når administrationen af offentlige midler er overladt til fonde eller selvejende institutioner.

Kultur- og erhvervspolitik

Støtten til kunstnere skal ses i sammenhæng med indtjeningen ved den produktion, der skabes i kulturerhvervene.

Danmark skal bl.a. satse på at markedsføre produkter indenfor informationsteknologi. Der bør på forsøgsbasis udvikles et samarbejde mellem kreative kunstnere, virksomheder og forskningsinstitutioner med viden om højteknologi.

Arkitektskolerne, Kunstakademiet og andre uddannelsesinstitutioner indenfor kulturområdet skal inddrages mere aktivt i udformningen af vore by- og boligkvarterer. Meget dansk nybyggeri er karakterløst og uden præg af dansk kultur. Det kunne lige så godt ligge i Toronto eller Düsseldorf. Det er en kulturopgave at skabe levende, trivselsfremmende boliger og bymiljøer, og det er kun muligt ved at inddrage en bred kreds af kunstnere i byplanlægning og byggeri.

KULTURPOLITIK

KVALITET OG BREDDE I KULTURLIVET

Den liberale kulturpolitik har udviklet sig og skal fortsat udvikle sig nedefra gennem andelsbevægelsen, højskolerne, aftenskolerne, idrætsforeningerne og meget mere.

Der skal sikres frie og gode udviklingsmuligheder for det frivillige og folkelige foreningsarbejde, og rammerne for udviklingen af det brede fritids- og kulturliv skal sikres bl.a. af det offentlige.

Den liberale kulturpolitik udspringer altid af en bæredygtig kulturel fødekæde. Det giver kulturlivet et rekrutteringsgrundlag af udøvere, som har potentialet til at bidrage til kulturlivets mangfoldighed med frembringelser af høj kvalitet. Derved vil Danmark få et alsidigt kulturliv, der giver de bedste betingelser for, at en udøver kan professionalisere sine frembringelser til det højeste niveau inden for sit felt og derved sikre kvalitet i verdensklasse.

Der skal være gode muligheder for et frit og aktivt kulturliv i de nære medmenneskelige fællesskaber. Derved styrker vi mangfoldigheden i dansk kunst og kulturliv.

Læs mere her

DANSK KULTUR

Venstre mener, at der skal være frihed til forskellighed. I det åbne og frie møde med fremmede kulturer bør vi være bevidste om, at vor verden udgår fra Danmark og det danske. I det liberale kultursyn er vore historiske og folkelige rødder afgørende.

Men kultur er også med til at forme det folkelige fællesskab. For stadig at udvikle såvel det enkelte menneskes som den nationale identitet er det nødvendigt at frembringe værker, som både provokerer til nytænkning og står som nationale symboler, der kan binde generationers historie sammen.

LICENS

I Venstre mener vi, at befolkningen har krav på at vide, hvad deres udgifter går til. Med en fast medielicens ved hver enkelt dansker, hvor meget der skal afsættes i budgettet, og hvad pengene helt konkret går til. Dette giver en vis tryghed, som vi hele tiden bør bestræbe os på.

For Venstre er det vigtigt, at licensen ikke stiger. Med Vækstpakke 2014 sikrede Venstre, at medielicensen afskaffes for erhvervsvirksomheder, institutioner og foreninger fra 1. januar 2015. Det er et skridt i den rigtige retning, og med medieaftalen for 2015-2018 sikrer vi, at licensen fastholdes realt på 2014-niveauet.

OPHAVSRETTIGHEDER OG PIRATERI

Den private ejendomsret har altid været helt grundlæggende for Venstre. Uden den private ejendomsret findes der intet incitament til at investere eller udvikle. Det gælder også inden for musik- og filmbranchen.

Den intellektuelle ejendomsret er en væsentlig del af beskyttelsen af den almindelige, private ejendomsret. Hvis der ikke sker en betaling for musik, film, computerspil og programmer, som danskerne downloader og bruger, så undermineres økonomien bag og muligheden for udviklingen af flere programmer eller mere kulturelt indhold. Man kan dog forudse, at problemet med piratkopiering bliver mindre i takt med nye internetbaserede tjenesters fremkost, hvor det bliver lettere og billigere for forbrugerne at streame rettighedsbelagt indhold.

Venstre ønsker en fortsat håndhævelse af den intellektuelle ejendomsret, men det skal selvfølgelig ske i den rette balance med f.eks. retten til ytringsfrihed og beskyttelse af privatlivets fred.

Kultur og medier

Kultur skal ikke kun være for en storbyelite med pengepungen i orden. Det kræver, at vi offentligt støtter mange forskellige slags kultur og adgang til den i alle dele af landet.

Vi skal støtte dansk kulturliv

Dansk er et lille sprog, og internationale megakoncerner presser danske kunstnere og nicher af banen. Vi skal sikre, at de overlever, ved aktivt at støtte dansk kulturliv. Både økonomisk og gennem public service kanalernes forpligtelser til at spille dansk musik.

Alle skal have adgang til kultur

En del danskere afskæres fra kulturlivet, fordi økonomien ikke rækker til fodboldklubben, eller fordi deres kørestol ikke kan komme ind på museet. Denne kulturelle ulighed skal vi bekæmpe via fx kulturklippekort til de fattigste danskere og skrappere krav om handicaptilgængelig til både kultur og medier.

Public service på finansloven

Enhedslisten er tilhænger af public service, der giver plads til dansk produceret tv og smalle programmer uden reklamer. Men vi er imod licensen, der er en urimeligt stor udgift for fx studerende og pensionister. Public service skal i stedet finansieres via skatten, så dem med de højeste indtægter betaler mest.

Kulturen bygger bro

Kultur er udtryk for, at mennesket ikke kun har materielle behov. Kultur giver indsigt og styrker dialogen og tolerancen.

Kulturudfoldelse og kunstoplevelse fører til øget livskvalitet, og derfor skal alle dele af befolkningen have gode muligheder for den slags oplevelser.

Den danske kulturarv må formidles videre til nye generationer. For at undgå at blive rodløse i en mangfoldig verden må vi være bevidste om vores egen kultur, identitet og værdier.

At satse på kultur og kunst er en investering i et mere værdifuldt samfund. Særlig vigtigt er det at fremme den kunst, der sjældent får lov at udfolde sig gennem kommercielle kanaler.

Kristendemokraterne vil kæmpe imod en kulturpåvirkning, der undergraver menneskets værdi.

- Kulturpolitik i KD's arbejdsprogram

Biblioteker

Kristendemokraterne vil bevare de kulturelle tilbud, som bibliotekerne giver. Særligt i landdistrikterne skal deres gøres en indsats for at bevare bibliotekerne. 

Bibliotekerne skal i samarbejde med de omkringliggende uddannelsesinstitutioner satse mere på digitale medier. Her er e-bogen og e-bogslæseren en vigtigt del. Det er vigtigt at bibliotekerne kommer med ind i en mere digital fremtid, hvor deres største opgaver stadig skal være at kunne give den relevante information til brugerne. Bibliotekarerne skal uddannes til at kunne rådgiver brugerne af biblioteket i både de trykte og de digitale medier, og de skal være opdaterede omkring litteratur og nyheder.

7. Kunst og kultur

For Alternativet er et mangfoldigt, levende kunst- og kulturliv helt afgørende for, at vi som enkeltindivider og samfund kan udvikle vores menneskelige selvindsigt, intellektuelle udsyn og historiske hukommelse.

Selvindsigt, intellektuelt udsyn og historisk hukommelse er grundlæggende byggesten til det, vi noget uklart definerer som vores fælles kulturelle identitet. Det kulturelle ståsted hvorfra vi møder verden i al dens komplekse kulturelle mangfoldighed.

Ikke mindst når vi som i disse år står midt i en forandringstid, hvor værdier, holdninger og traditioner er i skred, har vi brug for et kunst- og kulturliv, der kan udfordre os, stille spørgsmåltegn ved det etablerede, og som kan være med til at sætte ord og billeder på andre værdier end materiel og økonomisk vækst. For det er ikke et spørgsmål om mere eller mindre vækst. Det er et spørgsmål om at definere helt andre former for vækst: personlig vækst, intellektuel vækst, emotionel vækst.

Alternativet vil prioritere den kunstneriske og kulturelle dimension indenfor alle samfundsområder. Kulturpolitikken skal væk fra at være et marginalt politisk interesseområde og løftes ind i centrum for al politikudvikling.

Vi ønsker en ikke-hierarkisk kulturpolitik, hvor der er plads til og respekt for både den smalle kunst og populærkulturen. Begge dele har værdi for vores samfund.

Vi ønsker et kulturliv og en kunstscene med et stærkt, levende og talentfuldt vækstlag, hvor der er plads til at eksperimentere og begå fejl. Men hvor der også er en solid bro mellem vækstlaget og de professionelle kulturinstitutioner. En bro mellem fornyelse og erfaring.

Vi ønsker et samfund, hvor vi ikke kun møder kunsten og kulturen på vores kulturinstitutioner men også i det offentlige rum, på vores arbejdspladser, i børnehaven, folkeskolen og på ungdomsuddannelsen. Og selvfølgelig også på sygehuset og plejehjemmet.

Vi ønsker, at danske kunstnere og dansk kultur skal ud i verden, og at verdenskunsten skal ind i Danmark. Den form for udveksling gør os bedre til at håndtere kulturmødet og styrker evnen til at udnytte de muligheder, som globaliseringen åbner for os både økonomisk, socialt, vidensmæssigt og kulturelt.

Vi ønsker, at kulturpolitikken afspejler, at Danmark i dag rummer en mangfoldighed af sociale og kulturelle fællesskaber og virkeligheder. Denne kulturelle og sociale mangfoldighed skal kunne ses på de kunstneriske produktioner på vores teatre, i biografen, på museerne, på tv og radio, og det er vigtigt, at den kommer tydeligt til udtryk i kulturministeriets støtteordninger såvel som i de kunstneriske uddannelser.

Ikke mindst drømmer vi om, at et samfunds rigdom ikke defineres af materiel og økonomisk vækst, men i langt højere grad af kulturel, intellektuel og personlig vækst. Det er ikke mindst gennem kulturen og kunsten, at vi kan få modet og inspirationen til at forestille os en radikal anden bæredygtig fremtid.

Alternativets to mærkesager inden for kunst og kultur tager afsæt i ovenstående visioner og holdninger og lyder:

1. Mere kunst, færre mursten og flere frizoner http://alternativet.dk/partiprogram_7-1/
2. Kunst og kultur skal i centrum for politikudvikling http://alternativet.dk/partiprogram_7-2/