Gå videre til hovedindholdet

ACTA er død, hvad kan lære af det?


 
Der er brug for en international aftale, som sikrer ophavsretten. Men det er afgørende, at de som allerede har fået ret til ideerne, ikke kommer i vejen for dem, der skal få ideerne


Sådan skrev Information forleden og det kan de have så evig ret i.


Jeg har tidligere skrevet en del om ACTA for at forsøge at bore ud, hvilken betydning det kunne få for ytringsfriheden. 
Europa-Parlamentets retsudvalg, industriudvalg, udvalg om borgerlige rettigheder og senest udviklingsudvalg har stemt imod en godkendelse af den omstridte handelsaftale. Alt tyder derfor på at Europaparlamentet ender med et  nej til ACTA i juni .
 Information skiver om det på lederplan og gør opmærksom på at vi bør lære af de fejl, der er blevet begået i processen. Specielt bør vi lære at hemmelige politiske forhandlinger og lukkede processer ikke er acceptable i det moderne demokrati.
"Problemet med krænkelser af ophavsretten på nettet, såvel som i den fysiske verden, er langtfra løst, og nye aftaler på europæisk og globalt plan er allerede under udformning.
Fra begyndelsen blev ACTA forhandlet i hemmelighed blandt en lille gruppe politikere og store rettighedshavere, helt uden om både FN og repræsentanter fra techbranchen.
Lukkethed gjorde det umuligt at debattere aftalens konsekvenser på et oplyst grundlag – og både tilhængere og modstandere har derfor tyet til overdrevne eksempler og skrækvisioner, der ikke har haft hold i virkeligheden. Debatten for eller imod ACTA blev så polariseret, at saglige argumenter og forbehold druknede.
Altafgørende for et fremtidigt forhandlings-forløb er det derfor at anerkende, at spørgsmålet om ophavsrettigheder på vores allesammens internet ikke blot er en kamp mellem de ’gode’ rettighedshavere og de ’onde’ piratkopister. Processen skal være åben og inddrage både politikere, rettighedshavere, interesseorganisationer og internetaktivister."
Jeg håber på at ACTA er lagt i graven og håber vi i åbenhed kan få gang i en debat om hvordan vi angriber udfordringerne. 

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte