søndag den 5. februar 2012

Hvad betyder ACTA for vores vores ytringsfrihed

Et af de spørgsmål der debatteres mest for tiden er hvorvidt ACTA begrænser vores ytringsfrihed. Jeg synes ikke det er nemt at give et helt klart svar på.

Jeg kunne forestille mig, at man i fællesskab lave en liste med spørgsmål til den ansvarlige minister og 
europarlamentet , inden sagen skal behandles i parlamentet i juni.



F.eks. kunne jeg godt tænke mig at vide f.eks.

  • om en rettighedshaver i fremtiden kan kontakte en internetudbyder, der af og til indeholder ulovligt indhold, og kræve indholdet fjernet eller den pågældende side lukket - uden at det kræver en dommerkendelse?
  • I aftalen omtales at der skal etableres et ACTA-udvalg, men ikke dets beføjelser. Det kunne være interessant at vide om udvalget selvstændigt vil have mulighed for at pålægge staterne at indføre ny lovgivning, ændre lovgivning eller fortolkning af lovgivningen?
Mange steder kan man læse meget modsatrettede meninger om ACTAS konsekvenser. Uanset hvad ACTA får af konsekvenser for den nationale lovgivning, så er det vigtigt at vi forholder os til hvilke tendenser der er i tiden, når der politiske diskutteres forskellige tiltag der kan begrænse frihenden på nettet eller som kan fører til begrænsninger af ytringsfriheden. Ytringsfriheden er hele rygraden i vores demokrati, derfor skal vi aldrig accepterer at den trues.

I den seneste tid har der stået stor diskussion om SOPA, PIPA og ACTA, bag disse forkortelser gemmer sig globale politiske tiltag for at stoppe den ulovlige fil-deling, der underminerer forretningsgrundlaget for rettighedshaverne. Forslagene møder stor modstand hos internetaktivister og civile organisationer, der mener at lovgiverne går alt for vidt og risikerer at krænke både ytringsfrihed og privatlivets fred.

INFORMATION har gjort en del ud af løbende at beskrive udviklingen - det kan du se her http://www.information.dk/journal/292135

Der skal dog ikke herske tvivl om at det ikke er helt nemt, at finde helt klare svar på hvilke betydning ACTA får, hvis traktaten bliver vedtaget i den nuværende form.

Information nævner en rapport, udarbejdet for De Grønne i Europa-Parlamentet, tegner to markante britiske jurister et lignende billede af ACTA’s potentielle betydning for de grundlæggende frihedsrettigheder. De to forfattere påpeger, at ACTA er blevet forhandlet »i hemmelighed uden tilstrækkelige input fra det civile samfund, men i tæt samarbejde med de store rettighedshavere«. Det har resulteret i en aftaletekst, som er »en alvorlig trussel mod grundlæggende rettigheder i EU«. Blandt andet hæfter de to forfattere sig ved, at aftalen:

1) yder uforholdsmæssig stor beskyttelse af ophavsrettigheder.

2) giver rettighedshavere mulighed for — uden om en domstol — at bede internetudbydere og webtjenester fjerne ulovligt materiale.

3) er vagt formuleret. Selv om den ikke eksplicit giver internetudbydere ret til at afskære brugere adgang til nettet efter eventuelle forseelser — så rummer den heller ikke en bestemmelse, der eksplicit forbyder dem at gøre det.

4) ikke giver lige vilkår for i-lande og u-lande i internationale handelsforbindelser.

5) kan hindre u-landes adgang til livsnødvendig kopimedicin.

Mistilliden til ACTA har suget næring af den lukkede proces, som aftalen er et resultat af. Lækkede dokumenter afslørede sidste år, at det fra begyndelsen var et eksplicit mål med de hemmelige forhandlinger at styre fri af eksisterende internationale institutioner som eksempelvis WTO, WIPOog FN. Det er ikke ligefrem noget, der styrker tilliden til forhandlernes motiver — hverken hos de politikere i Europa-Parlamentet, der skal godkende aftalen, eller hos de befolkninger, der skal leve med den."



I Søndag Aften skriver Tom Ahlberg

Selve aftaleteksten om ACTA er fortolkningsbar, men indebærer som et minimum stærkere beskyttelse mod ophavsretskrænkelser.

Kritikken af indholdet i ACTA kan koncentreres til:
  • ingen grund til at etablere ny international organisation,
  • mulighed for at kræve ophavsretskrænkende materiale fjernet fra nettet - uden domstolsafgørelse,
  • ses som en trussel mod ytringsfrihed og friheden til at udvikle nye kreative produkter,
  • giver mulighed for krav om større retslig samordning, så amerikansk ret kan blive defacto standard,
  • styrker den amerikanske og europæiske handelsdominans i verden ved at ensidigt bestemme handelsbetingelser,
  • er fortolkningsbar og kan derved give retslig usikkerhed.

Hans rigtig gode analyse slutter med at opridse de næste skridt i processen.

Next stop: EU-parlamentet
Da handelsaftaler har en tung status i regeringsarbejde, almindeligvis helt uden for diskussion, er det ikke lykkedes at skabe en stærk offentlig diskussion om de nationale begrundelser for tilslutning til ACTA. Pudsigt nok er det blevet EU-parlamentet, som i al sin brogedhed, tager forholdsvis åbne diskussioner om ACTA. Det var såmænd også tanken med EU-parlamentet, at det skulle diskutere overnationale anliggender. De færreste havde nok forestillet sig at det skulle blive en diskussion om ophavsret, der satte fokus på forskelle mellem nationale og internationale perspektiver.

I november 2010 var der i EU-parlamentet afstemning om en kritisk resolution om ACTA (se Søndag Aften arkiv). Resolutionen blev nedstemt med 322 mod 306 medlemmer, altså forholdsvis snævert. 8 danske parlamentsmedlemmer stemte for den kritiske resolution, 4 stemte imod. Hertil kom, at det mest ACTA-kritiske medlem, Morten Messerschmidt, af andre årsager var udvandret før afstemningen.

Siden da er kritikken af ACTA tilsyneladende taget til i EU-parlamentet. Der er således god grund til at forestille sig et ganske hektisk forhandlingsforløb, inden EU-parlamentet skal tage endeligt stilling til ACTA i juni i år."

Læs den selv her http://www.cultur.com/2012/0207.html

Spørgsmålet er hvordan vi sikrer tilstrækkelig med åbenhed til at vi undgår indskrænkninger i vores ytringsfrihed.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar