Hun lavede oplæg til en spændende diskussion på Det Informationsvidenskabelige Akademi IVA igår, hvor aftagerpanelet havde sat kompetencebergrebet til debat.
Det kom der en spændende diskussion ud af på en dag hvor også uddannelsesminister Morten Østergaard spillede aktivt ind på den bane, da han havde skrevet kronik i Politiken om sine intentioner under overskriften fra forsknings til fordybelse.
Læs selv Østergaards kronik i Politiken |
Han skriver bl.a. at en række professorer har advaret mod et forfald, hvad angår de klassiske universitetsdyder til fordel for begreber som kompetencer, arbejdsmarkedsparathed og entreprenørskab. Det imødegår han som udtryk for en forældet tankegang at italesætte en konflikt mellem det moderne og det klassiske, mellem kompetencer og dannelse, mellem erhvervsrettethed og fordybelse og skriver "Universitetet er til for samfundets skyld og ikke omvendt. Universiteternes ledelser, ansatte og studerende må finde sig i, at samfundet trænger sig på, interesserer sig, stiller krav og har berettigede forventninger om uddannelse og forskning af højeste kvalitet og et ’afkast’ som resultat af enorme finansieringer."
Med udgangspunkt i Laura Louise Sarauw påstand fra sin Ph. d afhandling så har der i Danmark i de sidste mange år været en alt for stor fokus på kompetencer, frem for viden under den borgerlige regerings motto "fra forskning til faktura". Man har opgivet positionen om at viden har en selvstændig værdi, fordi man har ladet markedet definere hvilke kompetencer der skulle til. I sidste ende måske noget som forhindrer innovation og entrepernøship, fordi kompetencebegrebet kan være blokkerende for kreativiteten.
Laura Louise Sarauw påstår også, at det er noget særlig dansk, at man i en årrække har fokuseret blindt på på kompetencer, mens man i de andre europæiske lande også har haft fokus på personlig udvikling og udvikling af en bred vidensbase samt forberedelse til livet som demokratisk medborger fremstår her som mål, der er mindst lige så vigtige.
Laura Louise Sarauw påviser også, at Danmark lobbyede for øget markedstilgang i Bologna-processen, dog uden det store held i forholdt til de øvrige lande.
Der er igen tvivl om, at der er en massiv arbejdsmarkedsorientering i gang overalt i den vestlige verden. Men ifølge Laura Louise Sarauw har de senere års danske universitetsreformer været domineret af en meget snæver opfattelse af, hvad det vil sige, at en uddannelse er arbejdsmarkedsrelevant. Forskellen er blandt andet tydelig i forhold til den langt bredere opfattelse, der er kendetegnende for den europæiske Bologna-proces, som Danmark deltager i. Hun beskriver, at I forbindelse med udarbejdelsen af den europæiske kvalifikationsramme for Bologna-processen (2005) forsøgte de danske repræsentanter at overbevise de andre lande om, at de skulle følge den danske model og udelukkende fokusere på kompetencer, der er direkte anvendelige i forhold til en forventet efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Mens den danske kompetencetænkning i høj grad er baret på en forestilling om et statisk arbejdsmarked a la industrisamfundet, hvor det var muligt at forudsige, hvilke kompetencer, der blev brug for, så bygger den internationale del af Bologna-processen på en forestilling om et moderne vidensarbejdsmarked, der hele tiden forandre sig i uforudselige retninger. Her er den allermest nødvendige kompetence derfor evnen til omstilling og selvstændig i stadig skiftende kontekster. Derfor er personlig udvikling, udvikling af en bred vidensbase og demokratisk ligeledes centrale elementer i den internationale arbejdsmarkedsstrategi – men de er fortsat fraværende i de danske reformer.
I den kontekst er det også rigtig interessant, at den nye uddannelsesminister kommer med sit nye bud, hvor han vender sig mod slogannet "fra forskning til faktura". Selvom han er temmelig "radikal" i sin kronik, og gerne vil have lidt af det hele, så kommer der nogle vigtige signaler. Jeg synes det er spændende og virker som om der kan komme ny luft under vingerne i den akademiske verden.
Morten Østergaard konkluderer i sin kronik "Vi har som samfund fortsat brug for, at både den humanistiske forskning og de kandidater, der kommer ud fra universiteterne, holdningspåvirker og bidrager til vores selvforståelse og forståelse af menneskets ansvar og medansvar.
At kandidaterne kan udvide vores horisont med etiske perspektiver og dechifrere kultursammenstød, bidrage til demokratisering og politisering af samfundet, forsyne os med knivskarpe analyser af verdenskonflikter og historisk bevidsthed og viden.
Vilkårene for fordybelse og en målrettet fortsættelse og videreudvikling af Danmarks stolte traditioner for det klassiske, dannelsesorienterede universitet skal forsvares og bevares og forbedres simultant med moderniseringen og overgangen til masseuniversiteter."
Med udgangspunkt i Laura Louise Sarauw påstand fra sin Ph. d afhandling så har der i Danmark i de sidste mange år været en alt for stor fokus på kompetencer, frem for viden under den borgerlige regerings motto "fra forskning til faktura". Man har opgivet positionen om at viden har en selvstændig værdi, fordi man har ladet markedet definere hvilke kompetencer der skulle til. I sidste ende måske noget som forhindrer innovation og entrepernøship, fordi kompetencebegrebet kan være blokkerende for kreativiteten.
Laura Louise Sarauw påstår også, at det er noget særlig dansk, at man i en årrække har fokuseret blindt på på kompetencer, mens man i de andre europæiske lande også har haft fokus på personlig udvikling og udvikling af en bred vidensbase samt forberedelse til livet som demokratisk medborger fremstår her som mål, der er mindst lige så vigtige.
Laura Louise Sarauw påviser også, at Danmark lobbyede for øget markedstilgang i Bologna-processen, dog uden det store held i forholdt til de øvrige lande.
Der er igen tvivl om, at der er en massiv arbejdsmarkedsorientering i gang overalt i den vestlige verden. Men ifølge Laura Louise Sarauw har de senere års danske universitetsreformer været domineret af en meget snæver opfattelse af, hvad det vil sige, at en uddannelse er arbejdsmarkedsrelevant. Forskellen er blandt andet tydelig i forhold til den langt bredere opfattelse, der er kendetegnende for den europæiske Bologna-proces, som Danmark deltager i. Hun beskriver, at I forbindelse med udarbejdelsen af den europæiske kvalifikationsramme for Bologna-processen (2005) forsøgte de danske repræsentanter at overbevise de andre lande om, at de skulle følge den danske model og udelukkende fokusere på kompetencer, der er direkte anvendelige i forhold til en forventet efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Mens den danske kompetencetænkning i høj grad er baret på en forestilling om et statisk arbejdsmarked a la industrisamfundet, hvor det var muligt at forudsige, hvilke kompetencer, der blev brug for, så bygger den internationale del af Bologna-processen på en forestilling om et moderne vidensarbejdsmarked, der hele tiden forandre sig i uforudselige retninger. Her er den allermest nødvendige kompetence derfor evnen til omstilling og selvstændig i stadig skiftende kontekster. Derfor er personlig udvikling, udvikling af en bred vidensbase og demokratisk ligeledes centrale elementer i den internationale arbejdsmarkedsstrategi – men de er fortsat fraværende i de danske reformer.
I den kontekst er det også rigtig interessant, at den nye uddannelsesminister kommer med sit nye bud, hvor han vender sig mod slogannet "fra forskning til faktura". Selvom han er temmelig "radikal" i sin kronik, og gerne vil have lidt af det hele, så kommer der nogle vigtige signaler. Jeg synes det er spændende og virker som om der kan komme ny luft under vingerne i den akademiske verden.
Morten Østergaard konkluderer i sin kronik "Vi har som samfund fortsat brug for, at både den humanistiske forskning og de kandidater, der kommer ud fra universiteterne, holdningspåvirker og bidrager til vores selvforståelse og forståelse af menneskets ansvar og medansvar.
At kandidaterne kan udvide vores horisont med etiske perspektiver og dechifrere kultursammenstød, bidrage til demokratisering og politisering af samfundet, forsyne os med knivskarpe analyser af verdenskonflikter og historisk bevidsthed og viden.
Vilkårene for fordybelse og en målrettet fortsættelse og videreudvikling af Danmarks stolte traditioner for det klassiske, dannelsesorienterede universitet skal forsvares og bevares og forbedres simultant med moderniseringen og overgangen til masseuniversiteter."
Kommentarer
Send en kommentar