Gå videre til hovedindholdet

Hvad mener vi egentligt når vi siger vi vil bruge ”kulturarven” til at differentiere os?

I dag skal jeg lave oplæg til workshop på statsbibliotekets kontaktdag i Århus.

Det overordnede tema er:

Hvad skal bære bibliotekssektoren ind i fremtiden?
- kan vi blæse og have mel i munden?

Mainstream eller smalt. Analogt eller digital. Skal vi vælge, skal vi satse? Hvordan bærer vi os ad med at lede og finansiere udviklingen?

Mit indspil på dagen sker under overskriften

Hvad mener vi egentligt når vi siger vi vil bruge ”kulturarven” til at differentiere os?

Forretnings- og kundeudvikling skal ske struktureret, kontinuerligt og som et naturligt element i biblioteksdriften.

”Det er klart, at bibliotekets rolle og selvforståelse udfordres. Man må tilpasse sig en virkelighed, hvor man blot er ét blandt mange mulige valg, og hvor den traditionelle rolle som informationsformidler er under pres.” Hvad kan bibliotekerne, som markedet ikke selv kan klare? Hvilken kvalitet tilfører bibliotekerne som gatekeeper?

Fremtiden begynder nu’ - er vi rustet til at skabe værdi for fremtidens kunder?

På workshoppen vil vi give bud på vi egentlig mener når vi siger at bibliotekerne kan bruge kulturarven til at differentiere os. Efterfølgende debat!

Hvis du vil se de indsatte videoer, skal du klikke ind på slidshare, dobbeltklik...

Det digitale Danmark for alle?

Der er på den ene side et stort ønske om at kunne tilgængeliggøre digitaliseret kulturarv i det kommende Danskernes Digitale Bibliotek (DDB), men på den anden side er der ingen strategi på området. Udfordringen er derfor at lave en strategi for, hvilken specifik kulturarv der skal stilles til rådighed i DDB mv., en strategi for hvordan man skal finansiere digitaliseringen af den kulturarv man gerne vil formidle, samt endeligt at udtænke modeller for digitaliseringen af den kulturarv bibliotekerne skal kunne stille til rådighed i DDB og på sigt også museer og arkiver.

Der tales p.t. meget om den kulturarv, der skal stilles til rådighed i det kommende Danskernes Digitale Bibliotek (DDB), og Kulturministeriet har udarbejdet grundige analyser af området, jf. rapporten ”Digitalisering af kulturarven – endelig rapport fra digitaliseringsudvalget”, 2009 (http://kum.dk/servicemenu/publikationer/2009/digitalisering-af-kulturarven . Kulturarv er et bredt begreb, og det er opgjort at det vil koste flere hundrede mio. kr. at digitalisere hele den danske kulturskat.

En lille del af kulturarven er allerede digitaliseret, men herudover vil der oveni komme betaling til rettighedshavere for visning/formidling af denne kulturarv via bibliotekerne. Noget som der ikke tales så meget om eller for alvor adresseres i biblioteksverdenen.

Udfordringen er derfor at lave en strategi for, hvilken specifik kulturarv der skal stilles til rådighed i DDB, via de nationale bibliotekers hjemmesider mv., en strategi for hvordan man skal finansiere digitaliseringen af den kulturarv, man gerne vil formidle.

Danmark har en stor udfordring i at give adgang til vores fælles kulturarv. Hvis ikke der gøres en ekstraordinær indsats for at få digitaliseret den danske kulturarv, vil den ikke opleves som tilgængelig for en stor del af befolkningen, nemlig hele den opvoksende generation af digitalt indfødte.

Findes det ikke på nettet, findes det ikke!

Sådan er der mange unge der har det, altså den generation der kaldes digitalt indfødte, der er vokset op med Internettet. De forventer at man kan finde lige det de har brug for ved en simpelsøgning på nettet. Og de vil ikke kun have en henvisning til hvor de kan bestille en fysisk bog. Det vil have materialet digitalt. Altså må bogen ikke være mere end et klik væk, når man søger og så er det ikke godt nok, at bibliotekerne kan sørge for at bøgerne bliver bragt til det lokale bibliotek i løbet af et par dage.

Det er en af de udfordringer som vidensamfundet står over for, og som bibliotekerne arbejder på at løse. Men en væsentlig udfordring er at der ikke er digitaliseret særlig meget af den danske kulturarv og altså ikke alle de bøger som er udkommet før den digitale tidsalder, ja faktisk kniber det stadig med danske bøger i digital udgave.

Det danske vidensamfund kan ikke udvikle sig, hvis hele den digitale kulturarv pludselig opleves som ikke eksisterende, af den unge generation, fordi det ikke er tilgængeligt på nettet. Derfor må der gøres en ekstraordinær indsats, for at få digitaliseret kulturarven.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe