FOLKEMØDET - Folkeoplysning og livslang læring - for alle?

Jeg skal til FOLKEMØDET på Bornholm. Vi skal diskutere livslang læring

I oplægget står, at alle taler om behovet for livslang læring og den kompetente borger. Folkeoplysningsloven er til revision, men hvad kan vi vente os?

Gælder livslang læring også for pensionister? Hvordan kan vi få de IT-færdigheder, som er nødvendige for at kommunikere med det offentlige i morgen?

Det kommer der så en paneldebat ud af med folketingspolitikerne Christine Antorini, Pernille Vigsø Bagge, Marianne Jelved og Troels Christensen. Direktøren for Danmarks Biblioteksforening, Michel Steen-Hansen, og John Meinert Jacobsen fra AOF stiller skarpe spørgsmål til politikerne. Kom og få svar på dine egne spørgsmål om adgang til viden som en demokratisk nødvendighed i vidensamfundet.

Mit spørgsmål er så:

Har politikerne forstået hvad der skal til?
Politikkerne snakker så meget om at udvikle verdens bedste vidensamfund, at 95 % af de unge skal have en uddannelse og om at sikre livslang læring, også for de 25 % som ingen uddannelse har.

Det danske samfund har en kæmpe udfordring i at nå disse mål, specielt fordi udviklingen går i den forkerte retning. At vi for første gang i historien ser ud til at opleve den situation, hvor forældregenerationen er bedre uddannet end deres børn.

Hvorfor er det så, at politikerne ikke tænker landets største videns- og læringsinstitution BIBLIOTEKET ind i deres strategier?
Hvorfor er biblioteket den kulturinstitution, der siden kommunalreformen er skåret mest ned på?

Denne manglende prioritering er paradoksal, når man kan måle, at folk strømmer til bibliotekerne. I gennemsnit kommer 2/3 af befolkningen jævnligt på bibliotekerne. I alt er der over 36 mio. besøg hvert år. Bibliotekerne udbyder mange tusinde gratis småkurser, specielt målrettet IT læring, som ud over den umiddelbare læring også giver folk appetit på at gå videre med den livslange læring f.eks. i aftenskolerne. Folk kommer altså helt frivilligt på bibliotekerne, fordi de har lyst og der er noget at komme efter

Hvis politikkerne ikke bruger de dannelsesinstitutioner i deres strategier, som flest folk kommer på, og i stedet skærer ned eller taler om konkurrence, så mangler der da godt nok almen dannelse hos politikerne.

Hvordan kan man få det til at hænge sammen i en politisk kontekst?

I stedet taler nogle om konkurrence og grænsedragning mellem aftenskoler og biblioteker som f.eks. KL.
Det er noget ævl, for folkeoplysning og folkebiblioteker er hinandens forudsætninger.

Det er indholdstomt og rigidt at tænke på biblioteker som steder, der aldrig må udbyde kurser eller andre læringsaktiviteter, der varer mere end to timer. Der er stadig et stort behov for folkeoplysning, og alle bidrag hertil kan kun være velkomne. Bibliotekerne er ikke i konkurrence til noget som helst, men understøtter og udbyder lige præcis det, der er brug for i vores tid og kontekst.

Borgernes behov
Se det dog fra BORGERNES side. Hvis de har behov for læring, så lad os understøtte det uanset om det er på biblioteket, i aftenskolen eller uddannelsessystemet. Hvis vi skal udvikle videnssamfundet, handler det om at gøre Danmark klogere.

Bibliotekerne ønsker at samarbejde, Men det er vigtigt at fastslå, at samarbejdet sker på lige vilkår og med gensidig respekt for hinandens områder.

Politikerne udnytter ikke bibliotekerne godt nok
Det er også noget af det, vi sammen med Bibliotekschefforeningen har fokus på. Hvor vi overvejer hvordan vi skal få kommunerne til at inddrage bibliotekerne mere i de strategier der skal til for at udvikle vores vidensamfund. Overvejelser som vi bl.a. vil udtrykke i debatoplæg hen over sommeren.

Ganske mange kommunale forvaltninger landet over synes at overse det faktum, at biblioteket er kommunens ubetinget mest benyttede institution. I gennemsnit kommer 2/3 af befolkningen på folkebiblioteket i løbet af et år, hvilket helt enkelt betyder, at folkebibliotekerne har kommunens bedste borgerkontakt. Borgerne kommer der endda frivilligt, fordi de af egen drift efterspørger oplevelser og viden, råd og vejledning.

At dømme efter den måde som forvaltningerne involverer bibliotekerne, udnyttes denne enkle, men vigtige kendsgerning desværre ikke optimalt. Det er tilsyneladende fortsat en udbredt forestilling, at et bibliotek primært er stedet for den gode roman, med stille fordybelse mellem tungt læssede reoler.

Den manglende brug af bibliotekerne har betydning på (mindst) tre områder, som er centrale, kommunale strategier:

· at sikre succes for digitale løsninger

· borgerinddragelse

· kompetenceløft

Folkebibliotekerne kan og bør spille en både varieret og dynamisk rolle i lokalområder over hele landet. Bibliotekernes grundlæggende opgave er beskrevet i biblioteksloven; At fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Dermed kan bibliotekerne også inddrages som en værdfuld part i at realisere en kommunes strategiske mål. Faktisk burde kommunaldirektøren og bibliotekslederen sætte sig sammen og svare på spørgsmålet: hvor kan vores bibliotek bidrage til at realisere de kommunale strategier og løse de kommunale udfordringer.

Det er vores påstand, at svaret på dette spørgsmål kan hjælpe på den klemte, kommunale økonomi.

Meget i den kommunale verden drejer sig om ændret adfærd. Borgerne skal nu være digitale, og frivilligheden skal stimuleres kraftigt. Samtidig skal der være en tættere borgerdialog, både for at høre synspunkter, og for at samle kreative forslag til løsning af de påtrængende problemer.

Og så er der fortsat behov for, at alle kræfter sættes ind på at hæve kompetenceniveauet for flest mulige. Det drejer sig om alt fra bedre læsning hos læsesvage voksne – op til 15 % af befolkningen har problemer – til sikring af at flest muligt får en uddannelse – Danmark er meget langt fra målet om at 95 % af en årgang får en ungdomsuddannelse.

Biblioteket er ikke det eneste svar på alle disse udfordringer, men der er ikke tvivl om, at biblioteket kan spille en vigtig og meget mere aktiv rolle, hvis de kommunale ledere – med kommunaldirektøren i spidsen – sætter sig sammen med bibliotekslederen og tænker bredt og strategisk om, hvad bibliotekerne kan udrette, og hvordan partnerskaber udvikles med hinanden for at frigøre dette potentiale.

Konkurleger
Måske er det sådan en udvikling, formanden for Dansk Folkeoplysnings Samråd Per Paludan Hansen havde i tankerne til DFS og DB’s fælles konference ”Rum for uformel læring”, da han foreslog, at biblioteker og folkeoplysere begynder at opfatte sig som ”konkurleger”, dvs. både konkurrenter og kolleger.

En survey, som Dansk Biblioteksforening har gennemført, viser, at samarbejdet eksisterer i mange kommuner – og tilsyneladende til alles tilfredshed. I hvert fald ønskede 95 procent at fortsætte samarbejdet

”Det handler bare om at komme i gang,” som en deltager sagde..

Men ifølge de to arrangerende foreninger skal biblioteker og folkeoplysende foreninger også gå et skridt videre, så det ikke bare bliver ad-hoc samarbejde. Derfor opfordrede begge organisationer til, at de to parter sætter sig sammen lokalt og udarbejder handlingsplaner, der sikrer, at samarbejdet bliver permanent og bliver ved med at udvikle sig.

Det handler om borgernes behov og om udviklingen af videnssamfundet, så det haster med at udnytte alle de muligheder der ligger lige for.