fredag den 4. marts 2016

Når de forreste vil bruge kulturpolitik til at komme foran

Når jeg kommer rundt og holder oplæg om kulturpolitik og tendenser i tiden, så bruger jeg meget ofte Herning Kommune og det visionære idegrundlaget for det bibliotek de har skabt midt i hovedgaden.

MEN det det holder bare ikke i dag, da jeg skal lave oplæg for netop Herning Kommune. De skal igang med en ny samlet kulturpolitik, og de kender jo deres egen vision, men vil gerne videre. De er netop bevidste om den synergi og opbakning fra erhvervslivet der opstod ved at lade biblioteket rykke ind midt i den skrantende del af gågaden. At flytte det ellers velfungerende hovedbibliotek fra industriområdet til bymidten, den langt mest besøgte kulturinstitution med 300.000 årlige besøg og den begejstring, der opstod da det nye bibliotek midi i byen og øgede omsætningen, så de nu har ½ mio besøg om året. Noget om det omkringliggende handelsliv nyder god af og stadig flere borgere bruger.
Se mere New York i Herning

Den lokale begejstring skyldes selvfølgelig ikke kun at der er kommet øget omsætning, men at hele huset gennemgribende vision. Dét ene greb, som virkeliggør og understøtter kommunens idé om ‘et kæmpestort, moderne forsamlingshus, men hvor byens studerende også tilegner sig pensum’, er: Bygningens åbenhed og adgangen fra to sider. Med indgang både fra gågaden og til det bagvedliggende kvarter. Man spadserer uden videre lige gennem huset og følger simpelthen en gammel trædesti, der i øvrigt bringer en ud i gågaden lige skråt over for Tinghuset og leder en videre mod byens gymnasium og uddannelsestilbud. Vælger man at gå til venstre, mødes man af Mediehuset Herning Folkeblad og til højre passeres Torvet og rådhuset. Et bibliotek kan ikke placeres mere centralt. Og så er der masser af bøger, som er systematisk placeret i den underste etage også kaldet (for)dybet.

I mine oplæg bruger jeg ofte denne film, som viser det moderne biblioteks mangefacetteret roller


Men hvilken rolle skal biblioteket og kulturen spille i samfundet på den lange bane, hvordan skal man udfolde og bruge kulturen i den lokale politiske kontekst. Jeg vil tage udgangspunkt i hele den folkeoplysende tanke. Og med udgangspunkt i spørgsmålet "Hvordan sikrer vi det folkelige fællesskab som er forudsætningen for Folkestyret?" forsøge at vise FOLKEbiblioteket betydning. 

Fremtidens kulturpolitik skal danne høn her
Biblioteket som hverdagskultur. Det der bare er.............og vi bruger uden at tænke over det i hverdagen. Det der danner mennesker.

Hvordan kultur er det som kan sikre mennesker tager del i fællesskabet og ikke kun i de netværk man er en del af (og jeg tænker ikke kun på facebook og andre sociale netværk, men på skolen, foreningen og der hvor vi møder de andre der er lige som os selv)

Hvordan man kan bruge biblioteket til at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet og gøre mennesket i stand til at være kusk for egen tilværelse så de kan deltage i fællesskabet. Hvad enten det er i samarbejde med folkeskolen eller folkekirken. I parterneskab med det lokale erhvervsliv eller med tekniske forvaltning. Med lokale foreninger eller de der bare vil være et sted. Alt sammen for at skabe deltagende medborgere på plejehjem, uddannelsesinstitutioner eller i flygtningecentre. 

Kulturen er det der sker mellem mennesker og kan skabe den forståelse der skal til for at enkelt individet deltager i fællesskabet.

De særligt interesserede kan se mine PoverPoint her:


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar