Gå videre til hovedindholdet

Chartertur til det eksotiske lokale demokrati med Mandag Morgen - Temafest: Flere om bord i lokalpolitik

Jeg er blevet inviteret på bustur med Mandag Morgen om hvordan man udvikler det lokale demokrati. Helt lavpraktisk fylder de en bus med folk og drager rundt i landet for at diskutere og blive klogere på, hvordan lokaldemokratiet er i udvikling lige nu. Et spændende koncept, for der er behov for at få flere til at tage aktivt del i politikudviklingen. Jeg er også spændt på hvor mange andre charterturister, der skal med på denne eksotiske rejse, for jeg tror også vores udbytte afhænger af hvem og hvor mange der deltager, da en demokratisk samtale ofte kræver en vis volumen.

At jeg er inviteret med om bord er fordi bibliotekerne spiller en vigtig rolle i fremtidens lokale demokratiudvikling og debatkultur.


Politikudvikling har altid været en folkesport i Danmark. Det er andelsbevægelsen, foreningslivet og 2.520 byrødder bevis på. Lokal politikudvikling handler om at sætte retning for de fællesskaber, der er, dér hvor man bor. Den opgave er vi – heldigvis – mange om. Men hvad betyder det egentlig? Og hvordan gør man?

I disse år ser vi flere og flere eksempler på, at borgere, civilsamfundsorganisationer, foreninger, offentlig og privat sektor går sammen om den lokale politikudvikling på nye måder. Når budgetternes poster prioriteres af borgere og foreninger uden for rådhuset. Og når byrådet inviterer borgerne med ind i § 17 stk. 4udvalg, til fælles udvikling og i politiske laboratorier.

Men vi ved ikke ret meget om erfaringerne med de nye måder at udvikle politik på. Hvordan kommer man i gang? Hvad kan borgere, politikere og civilsamfund hver især bidrage med, når der skal udvikles nye løsninger lokalt? Og måske vigtigst af alt, hvad betyder det for vores forståelse af politik, når det ikke længere (kun) er en kommunal opgave?

Det er en to dages tur, hvor vi skal besøge udvalgte steder på tværs af Danmark, som arbejder med lokal politikudvikling i praksis. Vi skal lade os inspirere af de idéer og den begejstring, der pipler frem mange steder. Vi skal se på, hvilke initiativer der virker og hvorfor. Og vi skal undersøge, hvordan kan vi styrke den lokale politikudvikling yderligere.




Undervejs skal vi besøge, snakke med og måske endda diskuterer med mange forskellige f.eks.:

· I Skanderborg hvor vi møder borgmester Jørgen Gaarde og formand for et af kommunens §17.4- udvalg Maria Baagøe Bove. Temaet her er, hvordan vi bedst skaber det gode samspil mellem borgere og kommunalpolitikere. Derfor møder vi også kommunaldirektør Lisbeth Binderup.

· I Aarhus hvor vi møder Jon Skjerning-Rasmussen, der er ansvarlig for implementeringen af det digitale demokrativærktøj Appgree i partiet Alternativet. Jon skal inspirere diskussionen om,
hvordan nye digitale metoder kan bane vej for politikudvikling lokalt.

· I Holbæk hvor vi sammen med udvalgsformand Michael Suhr og chef for Uddannelse til alle unge Julie Becher stifter bekendtskab med politiske laboratorier og borgermøder i praksis. Det samarbejder de blandt andet med Holbæk Teater om, der også danner rammen for vores besøg.

· I Bolbro sydvest for Odense hvor vi besøger det første af Ungdommens Røde Kors’ aktivitetshuse, der er etableret og drevet af lokale frivillige. Her skal vi sammen med direktør i Ungdommens Røde Kors Anders Folmer Buholt blive klogere på og diskutere, hvordan vi kan mobilisere og uddanne flere (unge) til at blive aktive medborgere i deres lokalsamfund.

Bussen standser både Øst og Vest for Storebælt – og inviterer flere interessante mennesker med, der kan give en inspirerende opsang og sætte gang i fælles refleksioner. Blandt andet tager professor Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet temperaturen på, kommunal politikudvikling anno 2016 og giver sit bud på, hvor vi skal hen i fremtiden.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Bogen og litteraturens vilkår 2022 - hvordan gik det med læsning, bogsalg og biblioteker?

Bogpanelets årsrapport for 2022 udkommer i dag. Rapporten viser, at e-bøger og lydbøger er i vækst, uanset om man ser på produktion, distribution eller forbrug. Den digitale udvikling fortsætter ufortrødent. Fra 2020 til 2021 er forlagenes omsætning fra salg af netlydbøger og e-bøger steget med henholdsvis 34,6 % og 14,7 %. Udlån af e-bøger og lydbøger er steget med henholdsvis 279 % og 241 % fra 2012-2021. FOLKEBIBLIOTEKER I forhold til folkebibliotekerne er der følgende HOVEDPOINTER i rapporten • På to år (2019-2021) er der sket en stigning på næsten 60 % i udlån af netlydbøger og 45 % i udlån af e-bøger, imens de fysiske udlån er faldet med næsten 38 %. Samlet set er dansker nes udlån (af både digitale og fysiske bøger) i de to år faldet med ca. 23 % (fra ca. 30 mio. til 24 mio. udlån). • Netlydbogen ser ud til at have etableret sin øget popularitet fra nedlukningerne (både marts 2020, vinteren 2020 og vinteren 2021), som kan ses det fortsatte højere udlånstal. • Børnebogsserierne n