Gå videre til hovedindholdet

International udvikling er afhængig af kultur - en politisk erkendelse?

I en tid med terror, krig, radikalisering og store flygtningestrømme til følge, er det  et paradoks at skiftende regeringer konstant har skåret ned på det mellemkulturelle samarbejde, mens globaliseringen og alle dens konsekvenser bare buldre derudad.

Den positive nyhed er at folketingets kulturudvalg og Udenrigtudvalgt i dag har valgt at afholde offentligt høring om kultur og udvikling, selvom det ikke umiddelbart ser ud til at der lægges op til ændringer i den førte politik. Men det kan være en start at vi begynder at snakke om betydningen af det internationale kulturelle samarbejde.

Nedskæringerne rammer ikke kun det vi traditionelt opfattes som ulandshjælp, men på mange andre planer af det internationale samarbejde. For år tilbage var det f.eks. mulig for kulturelle foreninger som Danmarks Biblioteksforening  at søge tipsmidler til internationale aktiviteter i vores arbejdet med at styrke samarbejde og forståelse. Den mulighed afskaffede den forrige regering.

Mest tydeligt ses det på at skiftende danske regeringer har valgt at skære drastisk ned på Danmarks UNESCO arbejde, hvis hele formål jo netop er at formål er at bidrage til fred og sikkerhed ved at fremme samarbejde mellem nationerne indenfor de fire mandatområder uddannelse, videnskab, kultur, kommunikation og information.

Se også FN's kulturbevarende styrker #UNESCO
Desværre er nedprioriteringen af det internationale samarbejde en tendens der rækker ud over det politiske, hvor vi i biblioteksregi i samme periode har oplevet at flere andre organisationer og fagforeninger stort set dropper at biddrage og deltage i det internationale arbejde. På trods af det har . En trist tendens set i lyset af de store udfordringer står over for med flygtningen og en stadig stigende kløft mellem rige og fattige.

Det er også set i dette lys Danmarks Biblioteksforening fortsat vælger at prioriterer det internationale samarbejde, på trods af vi også har været udsat for at skulle gennemfører store besparelser, men vi hører trods alt stadig til den rige del af verden. Danmarks Bibloteksforening har nemlig valgt at opretholde støtten til de internationale aktiviteter, og til de mennesker som vælger at lægge et frivilligt stykke arbejde i at indgå i internationale samarbejde og skabe mellemkulturel forståelse. Men desværre går tendensens i den modsatte retning.


På den baggrund er det glædeligt at folketingets Udenrigsudvalg og Kulturudvalg i dag har valgt at offentligt høring om kultur og udvikling i Landstingssalen på Christiansborg, selvom der ingen tegn er i sol og måne er på at der politiske vil blive ofret mere på det internationale mellemkulturelle arbejde.


Formålet med høringen er at gøre status på de opnåede resultater inden for kultur og udvikling med udgangspunkt i rammen for indsatsen, ”Danmarks strategiske ramme for Kultur og Udvikling – Retten til Kunst og kultur”, fra juni 2013 samt at se fremad i forhold til arbejdet med kultur og udvikling på baggrund af en bredere debat om sammenhængen mellem kultur og udvikling, herunder en drøftelse af om der er behov for en ny strategi og nye initiativer samt udviklingen på området i EU.

Høringen består af en række oplæg om kultur og udvikling med det formål at belyse emnet fra flere forskellige vinkler. Jeg håber så det kan være startskuddet til at man vælger også at opprioriterer det mellemkulturelle samarbejde

Programmet for høringen kan læses her.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Kulturen i SVM regeringsgrundlaget 2022

Så blev sløret løftet for det nye Regeringsgrundlag i den kommende SVM-regering. I kan læse det hele her  - jeg har kigget lidt nærmere ned i de kulturpolitiske elementer.  Det indeholder et helt afsnit om om kultur.  Helt overordnet kan man mene at en flertalsregering giver mange muligheder for at udvikle kulturlivet, så alle borgere får mulighed for gode kulturtilbud. Ser man tilbage på valgkampen så har alle tre regeringspartier markeret sig med store ambitioner i valgkampen. særligt Venstre og Moderaterne har lovet massive investeringer i kulturlivet – så det er spændende at se hvordan de konkret vil indfri ambitionerne. Så må vi vente spændt til i morgen, hvor regeringen vil afsløre deres ministerliste og se om der kommer en ambitiøs kulturminister. I regeringsgrundlaget er ét afsnit om kultur: 7.3 Kultur og kirke Kulturen udfordrer vores måde at tænke og se verden på samtidig med, at det binder os sammen som land og folk. Det er den danske identitet

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Bogen og litteraturens vilkår 2022 - hvordan gik det med læsning, bogsalg og biblioteker?

Bogpanelets årsrapport for 2022 udkommer i dag. Rapporten viser, at e-bøger og lydbøger er i vækst, uanset om man ser på produktion, distribution eller forbrug. Den digitale udvikling fortsætter ufortrødent. Fra 2020 til 2021 er forlagenes omsætning fra salg af netlydbøger og e-bøger steget med henholdsvis 34,6 % og 14,7 %. Udlån af e-bøger og lydbøger er steget med henholdsvis 279 % og 241 % fra 2012-2021. FOLKEBIBLIOTEKER I forhold til folkebibliotekerne er der følgende HOVEDPOINTER i rapporten • På to år (2019-2021) er der sket en stigning på næsten 60 % i udlån af netlydbøger og 45 % i udlån af e-bøger, imens de fysiske udlån er faldet med næsten 38 %. Samlet set er dansker nes udlån (af både digitale og fysiske bøger) i de to år faldet med ca. 23 % (fra ca. 30 mio. til 24 mio. udlån). • Netlydbogen ser ud til at have etableret sin øget popularitet fra nedlukningerne (både marts 2020, vinteren 2020 og vinteren 2021), som kan ses det fortsatte højere udlånstal. • Børnebogsserierne n