Gå videre til hovedindholdet

Masser af forlag bakker op om eReolen

I dag har Altinget et indlæg om at der stadig er masser af forlag, der bakker op om eReolen. Indlæget er foranlediget af mig, da jeg har reageret på overskrifter som Forlagene flygter – men flere læser e-bøger da man kunne få den opfattelse at eReolen.dk nu var nået sit endeligt, men der er altså stadig 250 forlag der deltager med e-bøger til bibliotekernes eReol.

De forlag, der startede debatten og trak sig, var Gyldendal, People’s Press, Politikens Forlag, Gad og Modtryk. Antallet af titler hos eReolen faldt af den grund fra godt 12.500 e-bøger til ca. 9.200 e-bøger og fra ca. 5.100 lydbøger til ca. 4.300 lydbøger. Der er stadig over 250 andre forlag, der deltager i eReolen så det går ikke helt så ringe endda, selvom der er udfordringer.


Du kan læse hele indlægger på Altinget






Min hovedpointe er at man i de fremtidige forretningsmodeller skal tage bestik af at økonomiens logik forandres af digitaliseringen og derfor skal man finde nye løsninger. Det er den forudsætning der ligger til grund for den udvikling som præger eReolen og de mange forskellige forsøg og modeller der arbejdes med.

Altinget skriver jeg:

Er det eReolens skyld?
Spørgsmålet er så, om det er eReolens skyld? Eller om hele den digitale udvikling påvirker alle sider af samfundet, så fremtidens forretningsmodeller skal forandres, også for bøgerne.

Bibliotekerne vil meget gerne være med til at udvikle hele bogmarkedet så der kan blive skabt endnu flere bøger til gavn for hele samfundet også de digitale. Bibliotekernes vigtigste formål er at få folk til at læse, og det gør vi ikke uden litteratur, uanset hvilken form det så end måtte have.
På trods af bibliotekernes vigtighed er det jo ikke bibliotekstilbuddet, men hele den digitale udvikling som sådan, der grundlæggende forandrer forretningsmodeller og betalingsstrømme. Vi har set masser af eksempler på tendensen fra film og musik.
Mindre betalingsvillighed
Al erfaring viser mindre betalingsvillighed, når vi som forbrugere handler digitalt ind. Vi vil hellere have streaming end styksalg jf. f.eks. Netflix og Spotify. En udvikling som også forlagene rammes af. Her skal man, hvis man ikke er i gang, nu for alvor omstille sin traditionelle forretningsmodel fra at sælge papirbøger med en fast pris til at sælge e-bøger på et marked, hvor forbrugsmønstret er forandret.
Derfor er det også ekstra interessant, at Danmarks andet største forlag, Lindhardt & Ringhof, mener, det er muligt at få en fin forretning i samarbejde med eReolen.
En god allieret
Lars Boesgaard, adm. direktør i Lindhardt & Ringhof, appellerede midt i debatten til sine kolleger om at vende tilbage, da de store internationale spillere som Google, Amazon og Apple vil ændre det danske bogmarked grundlæggende, og at eReolen derfor er en god allieret at have. Lindhardt & Ringhof er selv i gang med at omlægge dets forretningsmodel og har iværksat en digitaliseringskampagne. Her digitaliseres tusindvis af bøger inden for de kommende to år.
På bibliotekssiden, med en begrænset offentlig økonomi, men trods alt en stor bogindkøber, er vi naturligvis stærkt interesserede i, at der er et sundt bogmarked, hvor forlag og forfattere kan tjene penge, så der bliver skrevet og udgivet bøger. Også når de er digitale.
Håber på snarlig løsning
Overordnet handler det både om kulturelt udsyn, (ud)dannelse og mulighed for at kunne deltage i et demokratisk samfund som oplyst borger. Og borgernes og samfundets mediebehov forandrer sig. Derfor har bibliotekerne også i overensstemmelse med biblioteksloven fra 2000 været villige til at tilpasse servicen og bidrage til at udvikle det digitale marked, og de har over en årrække investeret særdeles store summer i eReolen. Simpelthen for at styrke læselysten, som et biblioteksformål, også når den bliver digital.
I Danmarks Biblioteksforening håber vi på en snarlig, langtidsholdbar løsning, hvor bibliotekerne udgør en naturlig del af e-bogens økosystem, som vi i så mange år har kendt det med papirbøgerne.
Kilde: Altinget 

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Kulturen i SVM regeringsgrundlaget 2022

Så blev sløret løftet for det nye Regeringsgrundlag i den kommende SVM-regering. I kan læse det hele her  - jeg har kigget lidt nærmere ned i de kulturpolitiske elementer.  Det indeholder et helt afsnit om om kultur.  Helt overordnet kan man mene at en flertalsregering giver mange muligheder for at udvikle kulturlivet, så alle borgere får mulighed for gode kulturtilbud. Ser man tilbage på valgkampen så har alle tre regeringspartier markeret sig med store ambitioner i valgkampen. særligt Venstre og Moderaterne har lovet massive investeringer i kulturlivet – så det er spændende at se hvordan de konkret vil indfri ambitionerne. Så må vi vente spændt til i morgen, hvor regeringen vil afsløre deres ministerliste og se om der kommer en ambitiøs kulturminister. I regeringsgrundlaget er ét afsnit om kultur: 7.3 Kultur og kirke Kulturen udfordrer vores måde at tænke og se verden på samtidig med, at det binder os sammen som land og folk. Det er den danske identitet

Vores digitale fremtid?

Skal du med til Webinar kl. 9.00 om ’Algoritmer, Data & Demokrati’ på vores Webinar om biblioteksansattes rolle og opgaver.  Vær med her https://lnkd.in/gzc8sJjA Mød Lisbeth Knudsen Tine Segel  Christian Langelund Hansen Nina Thorsted Petersen Lotte Hviid Dhyrbye og Michel Steen-Hansen Vores liv er på alle måder påvirket af digitale teknologier. For de fleste af os er de en naturlig og vigtig del af vores arbejde, hverdag og sociale liv. Men det er ikke alle, der kan navigere i det digitale samfund eller er gearet til den hastighed, udviklingen drøner afsted med. Det handler derfor om at give alle borgere digitale kompetencer, digital dannelse og ikke mindst handleevne. Bibliotekerne og de biblioteksansatte har en særlig samfundsforpligtigelse til at oplyse og styrke borgerne i den digitale transformation. De skal være med til at modvirke en udvikling, hvor for mange bliver koblet af, og hvor selve fundamentet for vores demokrati risikerer at smuldre. Derfor sætter vi rammerne

Plads til kulturen på Folkemødet - Kulturens Plads på Folkemødet

Det er så fedt igen at kunne komme på Folkemøde og være en del af den demokratiske samtale, der opstår når mange mødes på kryds og tværs. I år vil jeg nok mest være på Kulturens Plads som vi har skabt i Dansk Kulturliv. Vi åbner torsdag den 16. juni kl. 11.30 så kig forbi til en snak og vue på pladsen og det omfattende program.  Her vil folketingets kulturordfører også komme forbi og holde Kulturens Tale lige efter deres partiledere har holdt tale på hovedscenen. TV2 kom forbi for at høre mere om #KulturensPlads og det krævede store armbevægelser - du kan se indslaget på TV2 Men der er mange flere spændende events, jeg ser frem til og hvor jeg med kulturbrillerne på er med i debatten eller deltager på anden vis. F.eks. TORSDAG Kl. 13:15 - 14:00 Sustainable Education – to secure Sustainable Development. På A6 - Den Internationale Scene 17.30-18.15 Data i kulturlivet – galt eller genialt? På K21 – Kulturens Plads og så når jeg nok forbi Bobler i Civilsamfundet som foregår i Domen på