Gå videre til hovedindholdet

Masser af forlag bakker op om eReolen

I dag har Altinget et indlæg om at der stadig er masser af forlag, der bakker op om eReolen. Indlæget er foranlediget af mig, da jeg har reageret på overskrifter som Forlagene flygter – men flere læser e-bøger da man kunne få den opfattelse at eReolen.dk nu var nået sit endeligt, men der er altså stadig 250 forlag der deltager med e-bøger til bibliotekernes eReol.

De forlag, der startede debatten og trak sig, var Gyldendal, People’s Press, Politikens Forlag, Gad og Modtryk. Antallet af titler hos eReolen faldt af den grund fra godt 12.500 e-bøger til ca. 9.200 e-bøger og fra ca. 5.100 lydbøger til ca. 4.300 lydbøger. Der er stadig over 250 andre forlag, der deltager i eReolen så det går ikke helt så ringe endda, selvom der er udfordringer.


Du kan læse hele indlægger på Altinget






Min hovedpointe er at man i de fremtidige forretningsmodeller skal tage bestik af at økonomiens logik forandres af digitaliseringen og derfor skal man finde nye løsninger. Det er den forudsætning der ligger til grund for den udvikling som præger eReolen og de mange forskellige forsøg og modeller der arbejdes med.

Altinget skriver jeg:

Er det eReolens skyld?
Spørgsmålet er så, om det er eReolens skyld? Eller om hele den digitale udvikling påvirker alle sider af samfundet, så fremtidens forretningsmodeller skal forandres, også for bøgerne.

Bibliotekerne vil meget gerne være med til at udvikle hele bogmarkedet så der kan blive skabt endnu flere bøger til gavn for hele samfundet også de digitale. Bibliotekernes vigtigste formål er at få folk til at læse, og det gør vi ikke uden litteratur, uanset hvilken form det så end måtte have.
På trods af bibliotekernes vigtighed er det jo ikke bibliotekstilbuddet, men hele den digitale udvikling som sådan, der grundlæggende forandrer forretningsmodeller og betalingsstrømme. Vi har set masser af eksempler på tendensen fra film og musik.
Mindre betalingsvillighed
Al erfaring viser mindre betalingsvillighed, når vi som forbrugere handler digitalt ind. Vi vil hellere have streaming end styksalg jf. f.eks. Netflix og Spotify. En udvikling som også forlagene rammes af. Her skal man, hvis man ikke er i gang, nu for alvor omstille sin traditionelle forretningsmodel fra at sælge papirbøger med en fast pris til at sælge e-bøger på et marked, hvor forbrugsmønstret er forandret.
Derfor er det også ekstra interessant, at Danmarks andet største forlag, Lindhardt & Ringhof, mener, det er muligt at få en fin forretning i samarbejde med eReolen.
En god allieret
Lars Boesgaard, adm. direktør i Lindhardt & Ringhof, appellerede midt i debatten til sine kolleger om at vende tilbage, da de store internationale spillere som Google, Amazon og Apple vil ændre det danske bogmarked grundlæggende, og at eReolen derfor er en god allieret at have. Lindhardt & Ringhof er selv i gang med at omlægge dets forretningsmodel og har iværksat en digitaliseringskampagne. Her digitaliseres tusindvis af bøger inden for de kommende to år.
På bibliotekssiden, med en begrænset offentlig økonomi, men trods alt en stor bogindkøber, er vi naturligvis stærkt interesserede i, at der er et sundt bogmarked, hvor forlag og forfattere kan tjene penge, så der bliver skrevet og udgivet bøger. Også når de er digitale.
Håber på snarlig løsning
Overordnet handler det både om kulturelt udsyn, (ud)dannelse og mulighed for at kunne deltage i et demokratisk samfund som oplyst borger. Og borgernes og samfundets mediebehov forandrer sig. Derfor har bibliotekerne også i overensstemmelse med biblioteksloven fra 2000 været villige til at tilpasse servicen og bidrage til at udvikle det digitale marked, og de har over en årrække investeret særdeles store summer i eReolen. Simpelthen for at styrke læselysten, som et biblioteksformål, også når den bliver digital.
I Danmarks Biblioteksforening håber vi på en snarlig, langtidsholdbar løsning, hvor bibliotekerne udgør en naturlig del af e-bogens økosystem, som vi i så mange år har kendt det med papirbøgerne.
Kilde: Altinget 

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte