Gå videre til hovedindholdet

eReolen er et godt offentligt tilbud som borgerne bakker op om

I den forløbne uge kunne man i Altinget læse at Danmarks Biblioteksforenings formand, Steen B Andersen, var forundret over DF-trussel om at tvinge bibliotekerne til at sælge eReolen, "hvor over 250 forlag deltager, mens kun en håndfuld forlag holder sig udenfor".
Det var på baggrund af at DFs kulturordfører i et debatindlæg den 15 marts skrev, at bibliotekernes ”eReolen, er blevet en konkurrent til forlagsbranchen, og hvis branchen ikke finder en fælles løsning, er det måske på tide at tvinge bibliotekerne til at sælge eReolen”.
Du kan her under se hele indlægget af Steen B. Andersen Formand for Danmarks Biblioteksforening og kulturudvalgsformand, Aarhus Kommune (S). I Altinget skriver han:

DF-ordfører mistolker eReolen


Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, truer i Altinget med at tvinge bibliotekerne til at sælge eReolen, hvis branchen ikke finder en fælles løsning.
Jeg er dybt forundret over denne mistolkning af kommunernes eReol hvor alle kommuner og over 250 forlag deltager, mens kun en håndfuld forlag holder sig udenfor.
Bibliotekernes vigtigste rolle er at få mennesker til at læse og blive deltagende, oplyste borgere. Sådan har det altid været og sådan skulle det også gerne være fremover i en digital verden.
Bibliotekernes opgave ændrer sig ikke
Det gør bibliotekerne bl.a. ved at udvælge, indkøbe og udlåne bøger til de mange borgere, der kommer på bibliotekerne. Bibliotekernes opgave og formål ændrer sig ikke af, at verden bliver stadig mere digital, og opgaven er stadig at udlåne bøger, også til de borgere, som foretrækker e-bøger. Bibliotekerne er en del af hele den folkeoplysende idé, der understøtter borgenes deltagelse i folkestyret, og derfor skal bibliotekerne sikre adgang til information og bøger.

Folk står i kø til digitale bøger
Bibliotekernes opgave er fortsat at bidrage til at gøre Danmark klogere, også i en digital verden. Derfor har bibliotekerne også i en årrække investeret i at udvikle nye platforme, bl.a. til at udlåne e-bøger via eReolen. Det sker gennem udvalg og indkøb af e-bøger helt i tråd med de fysiske bøger, her blot digitalt og som én fælles tjeneste.
eReolen er i øvrigt resultatet af samarbejde med en masse forlag, og der er mange forskellige aftaler bag. Over 250 forlag er i dag med i eReolen, som således har været en væsentlig spiller i at udvikle e-bogsmarkedet og skabe flere digitale læsere i landet. Men det koster at købe ind i overensstemmelse med de mange aftaler, og det koster at drive servicen, hvorfor langt de fleste kommuners biblioteker begrænser udlånet af e-bøger til f.eks. tre pr. måned, og borgerne må mange steder stå i kø til de digitale bøger. Det sker selvfølgelig også for at stimulere markedet.

eReolen har i sin startfase fungeret som isbryder for det danske e-bogsmarked, og eReolen blev den faktor, der for alvor satte gang i e-bogslæsning i landet og stimulerede forlagene til at tænke i de nødvendige nye baner for dette særlige markeds muligheder.
Positiv udvikling i Danmark 
E-bogsmarkedet ser da også stadig ud til at være i en positiv udvikling i Danmark, i modsætning til USA, hvor det er stagneret. Der har bibliotekerne heller ikke fået lov at være med til at udvikle markedet på samme vis som i Danmark. I Danmark så vi f.eks. i fredags, at det andetstørste forlag Lindhardt & Ringhof kunne præsentere det bedste årsresultat nogensinde. Det sker efter et år 2015, hvor forlaget har investeret et tocifret millionbeløb i sit ambitiøse digitaliseringsprojekt og indgået en flerårig kontrakt med eReolen.
I Biblioteksforeningen arbejder vi stadig på at udbrede danskernes lyst til at læse, og derfor mener vi, at det er nødvendigt, at bibliotekerne har lov til at indkøbe og udlåne bøger til de borgere, som betaler til dem over skatten. Det skal ske i samarbejde og med det mål at gøre borgerne og Danmark klogere.

At privatisere eReolen løser ikke den udfordring, som digitaliseringen skaber for os alle, og man kan spørge om, hvorvidt Alex Ahrendtsen overhovedet ønsker, at biblioteker skal udlåne digitale titler?




Samtidig påpeger bestyrelsesformanden for foreningen eReolen, Jacob Heide Petersen, faktuelle fejl i Alex Ahrendtsens debatindlæg. Bl.a er ikke korrekt, at e-bøgerne på eReolen stilles gratis til rådighed. Bibliotekerne betaler for hvert eneste digitale udlån og gennemsnitsbetalingen for e-bøger lå i 2015 på 15 kroner per udlån svarende til i alt 17 millioner kroner i 2015. Se indlæg her

I forlængelse af Alex Ahrendtsens debatinlæg anklages han nu af Mogens Jensen (S) for at ville ødelægge ”den danske bibliotekstradition.” Se indlæg her 
Striden om eReolen er udløst af nogle få forlags udtræden af samarbejdet. Som jeg også har gjort opmærksom på tidligere i Altinget, så er der masser af forlag som bakker op om eReolen. Se Masser af forlag bakker op om eReolen

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte