torsdag den 31. marts 2016

CEPOS ser også udviklingspotentiale i offentlig finansierede biblioteker

Det er sjældent at opleve opbakning fra CEPOS når man fremhæver de offentlig finansierede folkebibliotekers rolle for at skabe udvikling via adgang til information. Men det oplevede jeg på en høring i folketinget i går.

Anledningen var at folketingets Udenrigsudvalg og Kulturudvalg i dag har valgt at offentligt høring om kultur og udvikling. Høringen består af en række oplæg om kultur og udvikling med det formål at belyse emnet fra flere forskellige vinkler.

Se International udvikling er afhængig af kultur - høring om udvikling og kultur -

Der var to emner som var totalt fraværende i hele den debat. Der blev talt meget om kulturelt demokrati og ytringsfrihed, mens der ikke var noget der talte om borgernes adgang til kultur og information. Det som biblioteket kan sikre, så det ikke kun bliver retten til at ytre sig, men også retten til at få adgang og deltage for den enkelte.


Jeg var den sidste der fik ordet, og jeg tog udgangspunkt i hvordan man kan bruge bibliotekerne til udvikling, der faciliterer mødet mellem mennesker os skaber kultur - også i en stadig mere digital verden. Netop digitaliseringen og dens forandringskraft for hele vores kultur, blev nemlig heller ikke blevet nævnt. Faktisk kan digitaliseringen være en mulighed for at skabe adgang for borgerne og skabe nye kommunikationsformer mellem mennesker - det som kultur også handler om. Men det kræver vi udnytter og udbygger etablerede strukturer og institutioner som f.eks. biblioteker.

Mit indlæg resulterede i ros fra CEPOS, men det kan du selv se her (det tar' kun 5 minutter).



Du kan se optagelse af hele høringen her høring om udvikling og kultur

Ingen kommentarer:

Send en kommentar