torsdag den 19. januar 2012

Internettet, ytringsfriheden og autocensur

I går var en af den verdensomspændende nyheder at Wikipedia (og en række andre store sites) lukkede i et døgn. Det skete i protest mod en amerikansk lov, der strammer skruen om ophavsrettigheder på internettet under overskriften “Stop Online Piracy Act”. Det handlede om to lovforslag — et fra den amerikanske kongres og et fra senatet. Protesten var rettet mod at konsekvenserne af lovforslagene kunne blive et meget mindre frit internet.

LÆS min blog fra igår: Wikipedia lukker, så biblioteket får travlt

Sigtet med de to næsten identiske lovforslag kan vække forståelse. Det er ønsket om at komme pirateriet på internettet til livs og forsøge at regulere udenlandske sites, der eksempelvis sælger medicin, som ikke er godkendt i USA, til amerikanere. Men man bør altid overveje hvilke metoder man i et demokratisk samfund kan benytte, før der bliver tale om indgreb i ytringsfriheden.

LÆS fra Information idag   Internettet som en skrøbelig økologi

I dag, har amerikanske myndigheder ikke mulighed for at blokere for hjemmesider, fra andre lande. På samme måde som danske myndigheder i sin tid var utilfredse med ikke at kunne gribe ind over for ulovlig musik på den russiske side allofmp3.com eller via den svenske thepiratebay.org.

Den gang lykkedes det det de danske myndigheder at få teleselskaberne til at blokere danskernes adgang til de udenlandske sites. En ret dramatisk indgriben.

Det er en lignende tilgang, amerikanerne foreslår — og det er teknisk set samme løsning, som Kina bruger til at begrænse sine borgeres adgang til dele af internettet.

I en global verden er der ikke langt mellem den danske og amerikanske konflikt. Rettighedsindustrien og bedyrer indgrebets nødvendighed, mens teknologiselskaberne og vægrer sig ved rollen som politimand. Da det ikke er muligt for myndighederne direkte at gribe ind over for udenlandske sites, bliver det nemlig de teknologiske mellemmænd, der gøres ansvarlige.

Information anfører at det eksempelvis er "Google, der ikke må inkludere blokerede sites i sine søgeresultater, og betalingssites som PayPal, der ikke må overføre penge til ejerne. Der er ikke mindst et problem for sider med brugergenereret indhold som Facebook eller Wikipedia. De skal i princippet tjekke alt det indhold, deres brugere offentliggør, og slette links til sites på den sorte liste.

De to lovforslag er skruet sammen uden forståelse for internettets arkitektur og rummer i sig kimen til en form for autocensur: Teknologiselskaberne gøres ansvarlige for at fjerne links til blokerede sites, og man må formode, at større selskaber vil beskytte egne interesser og hellere fjerner et link for meget end et for lidt.

Det er bemærkelsesværdigt, hvor ofte der råbes ’censur’, når myndighederne forsøger at gribe ind over for ulovligheder på internettet, og med hvor stort held teknologiselskaberne har kædet ytringsfrihed sammen med egne økonomiske interesser."

Artiklen slutter med at slå fast at lige så vigtigt som det er at sikre det frie og åbne internet, er det afgørende, at det ikke blive et argument for en fri og ureguleret forretningsmodel for de teknologiske giganter. Internettet er ikke længere et californisk hobbyprojekt, men selve den globale infrastruktur. Det er alt for væsentligt at overlade til markedet.

LÆS fra Information idag   Websites demonstrerer mod politisk indgreb  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar