mandag den 27. juni 2011

Denne blog er enten blevet spist af aliens eller slettet af dens forfatter - 6 #ALA11

Censur i Kina

"Denne blog er enten blevet spist af aliens eller slettet af dens forfatter" sådan en besked kan man få hvis man søger på sociale netværk og blogs i Kina, fortalte Rebacca MacKinnon fra Global Voise Online. Hun havde selv skrevet artikler på kinesiske blogs om massakren på Den Himmelske Fredsplads i 1989. De var alle forsvundet eller kunne simpelthen ikke oploades. Sådan fortalte hun på American Library Association 2011 Annual Conference in New Orleans

Hun fortalte også om den kinesiske søgemaskine baidu.com og hvor meget den sorterede fra. F.eks. gav søgningen på "1989 og Den Himmelske Fredsplads" ingen hits. Nu er google ikke længere tilgængelig i Kina, men det er den jo ikke hos os, så prøv selv at lave søgninger på begge maskiner. Det var blot et af de mange eksempler hun gav på sensur i hele verden fra Bl.a. Rusland og mellemøsten.

Denne mangel på fri og lige adgang til information, får det til at løbe koldt ned af ryggen på et demokratisk menneske og sætte pris på vores frihed. Men samtidig understreger det vigtigheden af at man ikke bare tager ytringsfrihed og adgang til information som en selvfølge. Det er en ongoing kamp for os alle.

Joe Liberman, amazon og wikileaks

Amazon er kendt blandt de humanitære organisationer, der kæmper for ytringsfrihed som en god host, fordi de har høj sikkerhed og er vanskelige at hacke. Disse organisationer udsættes nemlig ikke kun for at blive blokeret af myndighederne i nogle lande, myndighederne forsøger også at hacke dem. Men også Amazon er mulige at påvirke. Wikileaks valgte sidste år at lade sig hoste hos Amazon, fordi de konstant var udsat for hackerangreb. Men da de havde hostet dem nogle dage, blev Wikileaks pludselig taget af. Det skete efter en opringning til Amazon fra den amerikanske senator Joe Lebermand, som mener at Wikileaks er en terrororginisation, så ytringsfriheden er truet fra mange sider.

Dog poop girl

Det er dog ikke diktatoriske myndigheder og ekstremistiske politikere, der truer ytringsfriheden og misbruger de sociale netværk, også alle vi andre skal tænke over hvordan vi bruger de sociale tjenester. "Dog poop girl" et sydkoreansk eksempel på den anden side af de sociale netværk. En pige som i metroen ikke ville tørre op efter sin hund. En medpassager optog det på video og lagde det på nettet. Derefter blev hun forfulgt af vrede mennesker som havde set klippet og det endte med at hun fik en skønhedsoperation for at slippe for forfølgelse.

Ytringsfriheden er dyrebar og en forudsætning for demokratiet, lad os derfor behandle den med respekt, pleje den og passe godt på den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar