Biblioteksdebat

"Manglen på lokale kulturinstitutioner og lokal deltagelse har ført til en kløft mellem periferi og centrum, som udnyttes politisk." Sådan skriver Danmarks Biblioteksforenings formand, Paw Østergaard Jensen (A), i et debatindlæg på Altinget.dk , hvor han plæderer for at sikre folkebibliotekets eksistensgrundlag i hele landet. "Vi har brug for noget at være sammen om i vores lokalmiljø, og en manglende lokal kultur får samfundet til at knække, forstærker polariseringen og giver plads til en splittende retorik, om at kultur kun er for "dem" i de københavnske saloner," skriver Paw Østergaard Jensen  videre i debatindlægget i Altinget  herunder Danmark falder fra hinanden uden lokal kultur Den væsentligste samfundsmæssige udfordring er sammenhængskraften, og hvordan vi skaber dialog og fælles forståelse, hvilket kun understreges af det nært forestående folketingsvalg, som bliver udnyttet til at skabe en konflikt mellem land og by eller dem og os. Uden lokal ku

Radikale Venstre vil med ’Kulturløftet’ puste liv i et »misvedligeholdt og forsømt« kulturliv. Litterære saloner og en litteraturpolitik er bare to elementer i udspillet, der stikker til de sparelystne politikere. Og i forbindelse med deres udspil, pointerer Zenia Stampe i Kulturmonitor at kultur starter politiske samtaler og i en typisk radikaliseret form, udtrykker hun, at de vil have flere litterære saloner. Med de litterære saloner vil Radikale Venstre skabe en ordning, hvor arrangører af enhver slags – foreninger, biblioteker, boghandlere og arbejdspladser ­– kan søge om støtte til besøg af forfattere, illustratorer og kritikere. Det ligger der selvfølgelig en del valgkampsretorik i, men hvis man skræller det af, så er det jo rigtigt at kulturen meget ofte er der hvor den politiske samtale starter. Det sker både på fodboldbanen, på biblioteket og i de litterære saloner. Jeg er selv meget optaget af den sammenhæng mellem kultur og den demokratiske samtale - i hele landet, hvor bibl

Det siger Venstreres kulturordfører, Jan E. Jørgensen, som med en vis valgkampsretorik vil skærpe partiets kulturprofil med en ny kurs og hælder Inger Støjbergs forslag om besparelser ned af brættet. Han erkender også at der blev skåret mærkbart i kulturbudgetterne, sidst Venstre havde statsministerposten i Danmark og det vil han ændre med investeringer i kultur. Konkret har Venstre de seneste to år spillet ud med forslag om at afsætte 150 millioner kroner ekstra til kulturtiltag på finanslovsaftalen. ”Når vi bruger så relativt få penge, som vi gør på kultur, så er der ikke ret meget vundet ved at spare på området. Og vi kan samtidig sagtens gøre utroligt meget for kulturen for relativt få penge," siger han og uddyber: "For 150 millioner kroner kan man lave vildt meget ekstra kunst og kultur i Danmark. På forsvarsområdet, i sundhedsvæsenet eller i daginstitutionerne ville man knap opdage et beløb i den størrelsesorden." siger han til Altinget Jan E. Jørgensen forholder

I dag udkommer en hvidbog om at Danmarks grønne omstilling er på vej i en ny fase, der kræver et nyt øget fokus på folkelig deltagelse, som fremhæver bibliotekernes rolle. De nødvendige tiltag og beslutninger på klimaområdet skal tættere på danskernes hverdag og de fællesskaber de dagligt indgår i. I bogen præsenterer DeltagerDanmark og CONCITO forskningen bag fællesskabers betydning for grøn omstilling og de konkrete virkemidler samt institutionelle designs, der kan fremme de nødvendige handlingsfremmende samtaler og bæredygtige fællesskaber.   Nok så interessant for bibliotekerne og vores DB2030 netværk, er bibliotekernes rolle i den udvikling fremhævet flere steder. som f.eks: Det kræver investeringer at øge det folkelige engagement i den grønne omstilling. Det kan især fremmes med partnerskaber og samarbejde på tværs af stat, kommuner, virksomheder, folkebiblioteker og det brede civilsamfund. Og det bør forankres i en stærk lokal ramme. Som talrige eksempler viser rundt i kommunern

Sådan hedder det med en vis valgkappsretorik fra SF i Altinget . Her siger SF’s kulturordfører Charlotte Bromann Mølbæk, at regeringen bør gøre langt mere for at bekæmpe den kulturelle ulighed i samfundet. ”Vi har en kæmpe mistrivsel blandt vores børn og unge, og vi ser også kulturen som et middel til at bekæmpe den tendens. Det er ikke alle, der er skabt til at sidde på en stol og lære på samme måde som i dag. Så der er også et inkluderende element;” tilføjer Charlotte Bromann Mølbæk til  Altinget Hun fremhæver ændringer i folkeskolen som partiets vigtigste kulturpolitiske mærkesag frem mod det forestående folketingsvalg. ”Vi vil generelt have mere kunst og kultur ind i folkeskolerne. Alle børn i Danmark skal have kulturen og kunsten som en almindelig del af deres liv,” siger hun og tilføjer: ”Det er nødvendigt at bevæge os væk fra de rigide læringsmål, som bare handler om at præstere og blive lært op inden for en bestemt akademisk ramme. Med flere kunstneriske og praktiske fag kan vi

Jeg fejrer den Internationale Læsedag til det årlige netværksmøde i Nationalt Videnscenter for Læsning.  I den anledning har jeg skrevet lidt om læselysten og hvordan vi fremmer en læsekultur, der får flere til at læse mere. Du kan jo fejre 8. september på landets største læsepusher BIBLIOTEKET  De er overalt og har også et tilbud til dig. Du kan se en række eksempler her  I Danmarks Biblioteksforening er læselyst højt på dagsordenen. Der har længe være fokus på børn og unges læsning i en verden præget af digitalisering og let adgang til mange medier, ikke mindst i kølvandet på undersøgelsen Børns læsning 2017. Den viste et tydeligt fald i børns læsning. Her 4 år efter er vi klar med nye tal i bogen 'Børn og unges læsning 2021'. Der er gennemført af Center for Anvendt Skoleforskning for Tænketanken Fremtidens Biblioteker. De har har også udarbejdet en række guides til fagperson, til forældre og til unge med tips og idéer, hvordan man kan bringe læsning ind i hverdag

Fake News er en populistisk overskrift som har rigtig mange betydninger, og vi bør bruge med stor nænsomhed. Når vi alligevel så ofte bruger det netop det udtryk, også i bibliotekerne, er det netop fordi det er en populær betegnelse, der dækker over tendenser i tiden og for at være ærlige fanger opmærksomheden.  I bibliotekerne har vi i de seneste år arbejdet med at udvikle redskaber, der gør folk i stand til at gennemskue og vurdere alle de nyheder og information vi dagligt møder. Det er et langt sejt træk, men der er ingen vej uden om, vi bliver alle sammen nødt til at lære at skelne sandt fra falsk, det er ikke altid nemt, men en nødvendighed i et åbent og demokratisk samfund. Det at søge kilder har altid været en biblioteksopgave, men vi satte ny fokus på denne del, samtidig med at Donald Trump pludselig satte begrebet på alles læber. Det skabte vi i bibliotekerne et modtræk til med kampagnen Sådan Spotter du fake news . Siden har bibliotekerne skabt mange flere redskaber. At sige