Biblioteksdebat

Jeg er på vej til konference med denne lidt provokerende overskrift. Det er Bibliotekschefforeningen der holder årsmøde i Vejle. De temasætter spørgsmålet hvilke individuelle, lokale og nationale værdier skabes af det moderne folkebibliotek? De sætter det ind i en diskuterende ramme hvor de i oplægget har mange interessante betragtninger. Spørgsmålet er som om vi i de næste par dage finder svarene. Det vil jeg forsøge at samle op på senere. I oplægget til konferencen tager de udgangspunkt i vores måde at tænke organisation på. Vi har tvungent eller frivilligt ændret vores organisationers måde at orientere sig på. Vi har alle, med større eller mindre held, anlagt et ”udefra-ind” perspektiv i vores tænkning. Vi er kort sagt blevet opdateret til version 2.0 ledere af version 2.0 institutioner. De tidligere lånere er blevet til medborgere, brugere eller slet og ret kunder. Og hvis ikke medinddragelse, brugerinnovation, demokratiudvikling, sammenhængskraft og social kapital er faste bestand

Bibliotekerne udgør en af grundpillerne i det demokratiske samfund. Det fortæller vi i hvert fald ofte os selv uden at der er så mange uden for biblioteksverdenen der tænker netop den tanke. Men sådan er det, bibliotekerne sikrer fri og lige adgang til al information, en vigtig forudsætning for at have et oplyst demokrati. Bibliotekerne er også et demokratisk rum. Et offentligt rum med adgang for alle. Netop det har givet anledning til debat, hvor en bred vifte af politikere stiller spørgsmålstegn ved netop dette aspekt af ytringsfriheden. Det har fået formændene for Bibliotekschefforeningen Mogens Vestergaard og Danmarks Biblioteksforenings Vagn Ytte Larsen til at gå ud med denne klare udmelding. ”Ytringsfrihed kan ikke gradbøjes og bibliotekerne er med udgangspunkt i biblioteksloven udtryk for den ytringsfrihed der et grundlæggende element i vores demokratiske samfund. På bibliotekerne er der fri og lige adgang til al information” Det har de idag udsendt en pressemeddelelse om. Det s

Danske bidrag til den fælles europæiske kulturportal Europeana er vigtige. Indtil videre har det knebet gevaldigt med det. En vigtig årsag skal nok findes i, at forsvindende lidt af den danske kulturarv er digitaliseret. Det bør vi gøre noget ved, hvis ikke dansk kulturarv helt skal drukne i specielt den engelsksprogede kultur. Læs mere om det her Men det handler også om at vi er opmærksomme på at få tilgængeliggjort noget af det der er digitalt. Her er Europeana en god mulighed. Det bliver der afholdt konference om i morgen. her . Udgangspunktet er projektet EuropeanaLocal er et EUprojekt som skal sikre tilførsel af allerede digitaliserede materialer til portalen Europeana, som åbner i sin endelige version i 2011. Roskilde Bibliotekerne har været den danske deltager i et EU-projektet kaldet EuropeanaLocal . og afholder 2. frebruar møde, hvor der dels fortælles om EuropeanaLocal og Europeana og dels om bibliotekets arbejde. Jeg skal så også holde et oplæg om "Digitalisering af den

I medierne har der været fokus på hvorvidt det kongelige bibliotek lever op til deres rolle i forhold til indsamling og bevaring af computerspil. Bl.a. om området skal have en særlig lov eller loven skal præciseres. For nylig blev jeg interviewet af Århus Stiftstidende om emnet, hvor jeg bl.a. sagde: Er computerspil bevaringsværdige? Ja klart, fordi de er en del af vores kulturarv. Og kulturarven er det vi bygger vores identitet på. Selvom computerspil i historisk perspektiv er forholdsvis nye, viser de utrolig meget om den teknologiske udvikling og faktisk også om hele samfundsudviklingens hastighed. Den udvikling som man pludselig får sat i perspektiv ved at se de første Commodore 64 til de internetbaserede community platforme vi er på i dag. Hvis ja, hvem bør så påtage sig opgaven? Det er klart en opgave for Det Kongelige Bibliotek, men gerne suppleret af private initiativer som f.eks. spilmuseet i Ikast. Danske producenter og udgivere af computerspil er ifølge loven om pligtaflever

I Weekendavisen har der været lidt debat om bibliotekerne. Det hele startede da en elitær traditionalist (og måske endda bruger, men det siger han ikke noget om) Claes Kastholm Hansen i et interview kommer med sin meget smalle opfattelse af medieudbuddet på bibliotekerne: - Skal Elsebeth Egholms slet ikke stå på biblioteket? »Hmm… egentlig ikke. Ifølge loven er bibliotekernes hovedopgave at styrke og gøre det kulturelt værdifulde tilgængeligt. At de har udvidet repertoiret, er til en vis grad rimeligt, men de er gået langt over stregen, for det er ikke sket for at styrke kulturen, men for bibliotekarstillingernes skyld. Bibliotekerne har udviklet sig til noget nær den største kulturelle katastrofe, vi har, i deres forsøg på at få så mange kunder i butikken som muligt. De mere krævende bøger, som for bare ti år siden ville stå på hylderne - H.C. Branner f.eks. - bliver i højere og højere grad arkiveret i kælderen. Hvorimod alt bævlet står der.« - Skal litteratur absolut være elitær? »El

Tirsdag morgen skal jeg lave oplæg i Nakskov på mit fortsatte roadshow om ”Folkebibliotekerne i Vidensamfundet”. Lolland Kommune har generelt store udfordringer af demografisk karakter (og nej jeg skriver ikke udkantsdanmark, for det kommer an på hvor man ser verden fra). I forhold til bibliotekerne har de holdt fast i en struktur med 8 afdelinger, heraf 2 små ø-filialer. Så der er jo nok en løbende overvejelse om hvordan den fremtidige struktur skal være. I forhold til borgerservice findes det nu kun i Nakskov og Maribo, mens det fysisk er nedlagt i de øvrige 5 "gamle" kommuner. Mit indlæg i dag har afsæt i.... LollandBibliotekerne i vidensamfundet View more presentations from Michel Steen-Hansen .

I dag kunne man i Computerworld læse denne overskrift ” Det koster at udsulte innovation ” Jeg tror de har fat i en meget vigtig pointe. De skriver at ifølge hundredvis af it-beslutningstagere fra otte lande i Europa, Mellemøsten og Afrika går det ud over konkurrenceevne og produktivitet, at området innovation udsultes i budgetterne. Fordelingen af penge til drift, vedligehold og innovation er så skævt fordelt i mange virksomheder, at manglende investeringer i innovation går ud over konkurrenceevne og bundlinje. Det er en af konklusionerne i en undersøgelse, som software-koncernen SAP står bag. Bibliotekerne har også behov for innovation Jeg kan frygte den samme situation i biblioteksbranchen, som eller traditionelt er kendt for at være en af de mest innovative. Den økonomiske krise generelt og de mange kommunale nedskæringer, kan få chefer og politikere til at nedprioritere udviklingsarbejdet til fordel for bare at holde lyset tændt. Det er at grave sin egen grav, hvis man ikke konsta

Der er flere der har skrevet og spurgt om min blog er gået død, men nej det er den da ikke, selvom jeg måske har været lidt en dødbider. Jeg har vist bare prioriteret anderledes med lidt influenza, jul og hvad der nu sker i et årsskifte. Men der er gang i debatten om kultur om biblioteker mange steder. Jeg har noteret mig at der har været lidt debat mellem fremtrædende biblioteksfolk og kulturministeren, om hans engagement i bibliotekssagen eller mangel på samme. Det startede med en artikel i Politiken som skrev at ” Per Stig Møller er fuldstændig væk ” i forhold til sin interesse for biblioteker, hvilket formanden for BF og Danmarks Biblioteksforening bakkede op om. Det afstedkom så endnu en artikel i Politikken om at ” Nøgne damer skræmte Per Stig væk fra biblioteket”. Som handler om at han for 10 år siden var på biblioteket og skulle ind på en computer, og der fik så en nøgen dame frem på skærmen, hvilket fik ministeren til i en tale at fortælle ”Så skyndte jeg mig væk fra station

sådan hedder et projekt vi har i støbeskeen og som vi har gennemført projektmodning af i 2010. Vi håber at kunne finde midler til at lave hele projektet færdigt i 2011. Det handler om at finde ud af hvad fremtiden brugere forventer af bibliotekerne og det synes vi er ekstremt vigtigt. Projektet kredser om: At tilvejebringe en operationel beskrivelse af bibliotekets brugere og ikke-brugere, baseret på etnografiske undersøgelser. At undersøge mulighederne for fremtidens biblioteks-service for herigennem at udforme et modelprogram til brug for staten og kommunerne i de kommende års arbejde med udviklingen af fremtidens biblioteker. De danske folkebiblioteker har til formål at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Dog kommer 30 % af den danske befolkning aldrig på biblioteket. Samtidig kæmper de biblioteksansatte med deres identitet efter at deres rolle og arbejdsopgaver de sidste 20 år har ændret sig i takt med at brugerne er blevet langt mere selvhjulpne og for hvem viden e

I de seneste dage har der igen været debat om borgerservice og biblioteker. F.eks. skriver dr.dk at flere end 40 biblioteker har overtaget Borgerservice, og det betyder, at uddannede bibliotekarer skal tage sig af pas og kørekort. Sammenblandingen af sagsbehandling og kulturel vejledning bekymrer Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost... Jeg forstår simpelthen ikke hendes fortsatte modstand mod at udvikle bibliotekerne til borgernes indgang til samfundet. Jeg synes vi skal tage udgangspunkt i bibliotekernes opgaver og evner til at yde service. Udgangspunktet skal være den bedst mulig service for den enkelte borger - og jeg er sikker på at borgerne gerne vil have en fælles indgang til samfundet, både den kulturelle dimension og den kommunale service. Biblioteket er i mange lokale samfund det sidste ”ikke kommercielle” rum og hvis vi fortsat skal have biblioteket så tæt på som muligt, så skal vi bruge det til at løse de opgaver som samfundet og borgerne har brug for. Borgerservice

Kulturminister Per Stig Møller har bedt Danmarks Biblioteksforening om at komme med en række eksempler på, hvordan bibliotekerne kan være med til at styrke integrationen, f.eks. i forbindelse med regeringens såkaldte Ghettoplan. Vi har derfor samlet en række argumenter for at bibliotekerne skal inddrages meget mere aktivt i regeringens integrationspolitik. Har du flere gode eksempler? Så kom frisk, for vi sender først brevet til Per Stig Møller i næste uge. Biblioteker styrker integrationen Regeringens ønsker med sin nyligt lancerede ghettoplan at ændre udviklingen i ghettoområder, så parallelsamfund opløses og erstattes af velfungerende boligområder med kontakt til omverdenen. På den lange liste af initiativer som skal hjælpe med til at nå disse mål, ser vi til vores store undren, at ingen af initiativerne inkluderer den store integrationsindsats som landets folkebiblioteker allerede laver i mange af de berørte områder. På den baggrund sender vi dig derfor her en række eksempler på, h

- eller hvor meget kan man tåle at centralisere kulturlivet i lille Danmark. Det er temaet i dabetten på DANMARKS TEATERFORENINGER TEATERSEMINAR 12.-14. NOVEMBER 2010 I HERNING KONGRESCENTER Jeg skal lave det indledende oplæg til debatten og bruger bibliotekerne som eksempel. Biblioteket som den største og langt mest besøgte kulturinstitution. Jeg tager udgangspunkt i min egen opvækst i Ringsted, hvor der da jeg var barn var 14 biblioteker. I Ringsted kommune er der kun et bibliotek tilbage. Faktisk var jeg selv med til at lukke de sidste, både som lokalpolitiker og biblioteksleder. Spørgsmålet er så om det var politikerne der lukkede dem eller det var borgerne. Der var nemlig stort set ingen protester, da de sidste 4 biblioteker blev lukket i 2000 og vi kun havde det nye store centrale bibliotek tilbage. Der var ikke ret meget brug af dem og udlånet steg kraftigt, da vi erstattede dem af en lille bogbus. Men mon ikke man savner det lokale mødested i lokalsamfundene? Hvorfor lukkede ma