Jeg er på vej til konference med denne lidt provokerende overskrift. Det er Bibliotekschefforeningen der holder årsmøde i Vejle.
De temasætter spørgsmålet hvilke individuelle, lokale og nationale værdier skabes af det moderne folkebibliotek?
De sætter det ind i en diskuterende ramme hvor de i oplægget har mange interessante betragtninger. Spørgsmålet er som om vi i de næste par dage finder svarene. Det vil jeg forsøge at samle op på senere.
I oplægget til konferencen tager de udgangspunkt i vores måde at tænke organisation på. Vi har tvungent eller frivilligt ændret vores organisationers måde at orientere sig på. Vi har alle, med større eller mindre held, anlagt et ”udefra-ind” perspektiv i vores tænkning.
Vi er kort sagt blevet opdateret til version 2.0 ledere af version 2.0 institutioner. De tidligere lånere er blevet til medborgere, brugere eller slet og ret kunder. Og hvis ikke medinddragelse, brugerinnovation, demokratiudvikling, sammenhængskraft og social kapital er faste bestanddele af vores vokabularium, så er vi out of business – så er vi døde.
Det er sådan vi taler – ingen diskussion om det. Men hvorfor?
- Har vi belæg for det, som vi i branchen tager for givet?
- Hvem inddrager hvem – og på hvilke niveauer?
- På hvilken måde får demokratiet det bedre ved bibliotekets mellemkomst?
- Hvem eller hvad er det, som hænger bedre sammen efter en tur i bibliotekernes lærings- og oplevelsescentrifuge?
Og så stiller de 1000 kroners spørgsmålet – hvilke individuelle, lokale og nationale værdier skabes af det moderne folkebibliotek?
Er der belæg for påstanden om, at danske folkebiblioteker er helt afgørende for demokratiet, nationaløkonomien og civilsamfundet – eller er det bare noget vi går og tror?
Er det relationelle folkebibliotek mere end en smuk vision?
Ja - siger vi. For vi ved det inderst inde! Men hvordan får vi bragt den nye professionalisme fra blot og bar selvforståelse og ind på den samfundsmæssige og politiske dagsorden?
Årsmødet tematiserer nogle af de altafgørende strategiske valg folkebibliotekerne skal træffe, når netop denne fælles nationale satsning sætter den lokale energi og de lokale ressourcer fri. Årsmødet handler også om at operationalisere det moderne folkebiblioteks betydning i det danske vidensamfund.
Udgangspunktet er relationen mellem biblioteket og borgeren. Hvad enten fokus er på individet som kulturforbruger eller –bidrager, så bliver medborgeren forstået som en del af en nation, en kultur eller som bidragsyder til samfundets sociale kapital. Som Kasper Støvring, en af oplægsholderne, siger: ”En borger i landet er ikke bare et løsrevet atom, men også medlem af et nationalt kulturfællesskab”.
Med andre ord, de mange forskellige lokale aktiviteter, som udspiller sig med udgangspunkt i folkebibliotekerne, skal også indtænkes, forstås og formidles i en national politisk, videnmæssig og kulturel sammenhæng.
Hvis ikke vi kan forklare den samfundsmæssige kultur- og værdiskabende proces, som det relationelle bibliotek er en del af – ja så er vi ganske enkelt på den!!!
I oplægget til konferencen har de virkelig været langt omkring og jeg glæder mig til diskussionerne og de mange oplæg fra bl.a. Kasper Støvring, Institut for Litteratur, Kultur og Medier, SDU. Annika Agger, Institut for Samfund og Globalisering, RUC. Mark Lorentzen, Institut for Innovation og Organisationsøkonomi, CBS. Og vi slutter i morgen med at inddrage den politiske dimission via Mogens Jensen (S) og forfatterforeningens formand Lotte Gabers, så der skal nok også diskuteres litteraturformidling i nye former.
Også Danmarks Biblioteksforening vil bidrage og komme med et oplæg om vores fællesprojekt ”Bibliotek og borgerservice – du er velkommen”
De temasætter spørgsmålet hvilke individuelle, lokale og nationale værdier skabes af det moderne folkebibliotek?
De sætter det ind i en diskuterende ramme hvor de i oplægget har mange interessante betragtninger. Spørgsmålet er som om vi i de næste par dage finder svarene. Det vil jeg forsøge at samle op på senere.
I oplægget til konferencen tager de udgangspunkt i vores måde at tænke organisation på. Vi har tvungent eller frivilligt ændret vores organisationers måde at orientere sig på. Vi har alle, med større eller mindre held, anlagt et ”udefra-ind” perspektiv i vores tænkning.
Vi er kort sagt blevet opdateret til version 2.0 ledere af version 2.0 institutioner. De tidligere lånere er blevet til medborgere, brugere eller slet og ret kunder. Og hvis ikke medinddragelse, brugerinnovation, demokratiudvikling, sammenhængskraft og social kapital er faste bestanddele af vores vokabularium, så er vi out of business – så er vi døde.
Det er sådan vi taler – ingen diskussion om det. Men hvorfor?
- Har vi belæg for det, som vi i branchen tager for givet?
- Hvem inddrager hvem – og på hvilke niveauer?
- På hvilken måde får demokratiet det bedre ved bibliotekets mellemkomst?
- Hvem eller hvad er det, som hænger bedre sammen efter en tur i bibliotekernes lærings- og oplevelsescentrifuge?
Og så stiller de 1000 kroners spørgsmålet – hvilke individuelle, lokale og nationale værdier skabes af det moderne folkebibliotek?
Er der belæg for påstanden om, at danske folkebiblioteker er helt afgørende for demokratiet, nationaløkonomien og civilsamfundet – eller er det bare noget vi går og tror?
Er det relationelle folkebibliotek mere end en smuk vision?
Ja - siger vi. For vi ved det inderst inde! Men hvordan får vi bragt den nye professionalisme fra blot og bar selvforståelse og ind på den samfundsmæssige og politiske dagsorden?
Årsmødet tematiserer nogle af de altafgørende strategiske valg folkebibliotekerne skal træffe, når netop denne fælles nationale satsning sætter den lokale energi og de lokale ressourcer fri. Årsmødet handler også om at operationalisere det moderne folkebiblioteks betydning i det danske vidensamfund.
Udgangspunktet er relationen mellem biblioteket og borgeren. Hvad enten fokus er på individet som kulturforbruger eller –bidrager, så bliver medborgeren forstået som en del af en nation, en kultur eller som bidragsyder til samfundets sociale kapital. Som Kasper Støvring, en af oplægsholderne, siger: ”En borger i landet er ikke bare et løsrevet atom, men også medlem af et nationalt kulturfællesskab”.
Med andre ord, de mange forskellige lokale aktiviteter, som udspiller sig med udgangspunkt i folkebibliotekerne, skal også indtænkes, forstås og formidles i en national politisk, videnmæssig og kulturel sammenhæng.
Hvis ikke vi kan forklare den samfundsmæssige kultur- og værdiskabende proces, som det relationelle bibliotek er en del af – ja så er vi ganske enkelt på den!!!
I oplægget til konferencen har de virkelig været langt omkring og jeg glæder mig til diskussionerne og de mange oplæg fra bl.a. Kasper Støvring, Institut for Litteratur, Kultur og Medier, SDU. Annika Agger, Institut for Samfund og Globalisering, RUC. Mark Lorentzen, Institut for Innovation og Organisationsøkonomi, CBS. Og vi slutter i morgen med at inddrage den politiske dimission via Mogens Jensen (S) og forfatterforeningens formand Lotte Gabers, så der skal nok også diskuteres litteraturformidling i nye former.
Også Danmarks Biblioteksforening vil bidrage og komme med et oplæg om vores fællesprojekt ”Bibliotek og borgerservice – du er velkommen”
Borgerservice præsentation
View more presentations from Michel Steen-Hansen.
Kommentarer
Send en kommentar