Biblioteksdebat

I de danske biblioteksorganisationer har vi drøftet hvilken rolle bibliotekerne skal spille i den forsatte udvikling af Det Digitale Danmark. Anledningen er, at vi i vores paraplyorganisation og i Danmarks Biblioteksforenings Digitaliseringsudvalg ville lave et fælles høringssvar til KL’s digitaliseringsstrategi 2010-15. Vores svar tager udgangspunkt i at de danske biblioteker gerne vil bakke op om KL’s digitaliseringsstrategi 2010-15 og gerne aktivt vil medvirke til at udmønte strategien. Vi har også lavet en særlig blog , hvor de forskellige organisationer og biblioteker kunne komme med input. Overordnet set mener vi, at der skal bygges på åbne standarder, så det offentlige kan operere så omkostningsneutralt for borgeren som muligt. Vores høringssvar har følgende anbefalinger: • Der bør opstilles modeller, der sikrer at alle kommuner og biblioteker kan deltage i Danskernes Digitale Bibliotek • Der skal skabes en sammenhæng mellem Danskernes Digitale Bibliotek og Danmarks Elektronisk

En af de store debatter for tiden er digitaliseringen og hvordan vi får alle med. Digitaliseringsstyrelsen har en projekt "Lær mere om IT" hvor bibliotekerne spiller en meget aktiv rolle. Ældresagen havde f.eks. konference om det   Danmark går online - er der plads til alle?  og mange andre beskæftiger sig med det.  Det fik mig til at tænke på spørgsmålet " Er det digitale Danmark lig med det arrogante Danmark?" som v ar  spørgsmålet for en debatudsendelse på DR2 i starten af november 2011, hvor de tog udgangspunkt i de 400.000 ældre, som hægtes af udviklingen, når det offentlige digitaliserer.   Generelt i dagspressen er der masser af artikler om, at nu må vi holde igen med digitaliseringen, fordi der er nogle der ikke kan bruge løsningerne, f.eks. skrev Politiken Bjørn Bredal ”Det digitale klassesamfund udelukker de gamle og de IT-løse”, og samtidig kræver Ældresagen papirløsninger og ansigt-til-ansigt hjælp i borgerservice i mange år frem. Desværre e

Lektor Jesper Balslev langer 6 april i interview i Berlingske den 6. april, kraftigt ud efter digitalisering af undervisningssystemet som han mener er uden nogen evidens for positive effekter. Han har også en svirper mod begrebet ”digital dannelse”. Jeg oplever bare ikke nogen tale imod, at den klassiske dannelse er forudsætningen for at kunne være digitalt dannet, men vi må udvikle nye kompetencer for at kunne blive digitalt dannet. Han siger bl.a. »Digital dannelse er newspeak for nogle grundlæggende menneskelige egenskaber, som i enhver professionel situation gennem hele verdenshistorien har været højt værdsat. Kritisk sans, analytisk sans, faglig skepsis. Digital dannelse er det nye ord for noget, som ikke er nyt. Selvfølgelig skal man have fokus på, at vi har at gøre med nogle nye medier og nye mediekonstellationer, men der er nogle, der tager patent på begrebet digital dannelse.« Digital dannelse, hvis man skal tale om en sådan, handler ikke om at kunne Google sig hurti

Når landet får ny regering er der et momentum til at sætte en ny dagsorden. Det vil Danmarks Biblioteksforening gerne i forhold til udviklingen af Det Digitale Danmark og den læring der skal til for at alle borgere har en chance for at deltage.  I skrivende stund er det lidt svært at gennemskue i hvilket ministerium opgaven med digitalisering bliver placeret. Derfor har vi taget kontakt til finansministeriet, uddannelsesministeriet og økonoministeriet for at gøre dem opmærksomme på, at der skal en betydelig læringsindsats til, hvis alle borgere skal have mulighed for at deltage når Danmarks bliver stadig mere digitalt. Det kræver at man styrker bibliotekerne og den læringsindsats der er her. Det er ikke gratis, men en god investering. Vores regnestykke er egentlig ret enkelt, hvis man bruger 1/10 af de besparelser de offentlige opnår gennem digitalisering, så kan vi sikre at de IT-svage også får en chance for at være med.  Danmarks Biblioteksforening har sammen med Ældresagen og Dans

Hvor er det befriende, når politikere stiller spørgsmål i stedet for kun at give skråsikrer svar, vel at mærke, hvis de vil lytte og handle efter svarene. I dag kan man opleve en række toppolitikere stille spørgsmål i Jyllands Posten Toppolitikere: Sådan kan it give øget velfærd AF  Margrethe Vestager, økonomi- og indenrigsminister | Bjarne Corydon, finansminister | Bent Hansen, fmd. f. Danske Regioner | Erik Nielsen, fmd. f. KL De anfører selv at deres kronik stiller flere spørgsmål, end den giver svar. Det er faktisk hele pointen med den. Vi har brug for en åben debat om, hvordan vi med brug af digitale løsninger kan fremtidssikre vores velfærdssamfund og skriver: "KL, Danske Regioner og regeringen er i fællesskab i gang med at udarbejde en strategi for digital velfærd på social-, sundheds-, og undervisningsområdet, der vil blive offentliggjort senere på året.  Vi har i det arbejde stillet os selv fire principielle spørgsmål: Kan vi levere velfærden fuldt digitalt?

Tag del..... Bibliotekerne spiller en vigtig rolle for udviklingen af videnssamfundet og de spiller fortsat en vigtig rolle for demokratiet. Derfor er det også naturligt, at de er til debat på Folkemødet på Bornholm, hvor det politiske Danmark mødes i denne uge. Danmarks Biblioteksforening er med og jeg skal selv deltage som oplægsholder i nedenstående arrangementer og så vil jeg forsøge at komme til så mange debatter som mulige og sætte biblioteket på dagsordnen.  Se hele programmet En verden uden biblioteker. Tag med på endystopisk kulturrejse med Google og Bilka som rejseguider 15/6 2012 20:00 - 22:00 Type af arrangement: Debat Sted: Høiers Iscafé Resumé: Vi siger, at biblioteker sikrer fri og lige adgang til viden og kultur og at de er en hjørnesten i et demokratisk samfund. Men hvad, hvis de aldrig havde eksisteret? Jeg er helt sikker på vi kommer til at snakke meget mere om den aktuelle og meget varme debat om  Skader de offentli

 “Nye strategier og visioner – næste kapitel i bibliotekshistorien” er temaet i disse dage, når Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker holder årsmøde i Sydhavnen i København. Det jeg synes er det langt mest interessante element er en diskussion om  “Fremtidens Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker: services og kompetencer”  som er et større projekt udarbejdet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker  De danske fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker (FFU-biblioteker) er i konstant udvikling. Særligt de sidste ti år er der sket meget, ikke mindst på grund af digitalisering af forsknings- og vidensproduktionen. Samtidig demokratiseres forskning og viden med målsætninger om tilgængelighed for alle, også alle borgere os som ikke er immatrikuleret. Det stiller nye krav til, hvordan FFU-biblioteker betjener deres moderinstitutioner, og det stiller krav til FFU-bibliotekernes rolle i samfundet. Det skaber også nye muligheder.  Det er ikke kun fordi, ham her er

EU-Kommissionen har store planer om et indre digitalt marked. Det har jeg tidligere skrevet om i  EU-ophavsret til den digitale tidsalder Målet med et digitalt indre marked er at sikre vækst og gøre det lettere for den europæiske forbruger at handle på tværs af grænserne. Det kan der være megen fornuft i. I dag er der så  høring  på Christiansborg om konsekvenserne af planerne om det digitale Europa. Den vil jeg følge med interesse. Indledningsvis kan vi konstatere at der i det bilag som folketingets kulturudvalg bygger deres høring på er væsentlige fejl. Se  Af dette bilag fremgår det at man i Danmark slet ikke operer med undtagelser. Det er simpelthen ikke rigtigt. I både europæisk og dansk ophavsret opereres med begrænsninger og undtagelser. Vilkår, som sikrer bibliotekerne ret til og mulighed for i det hele taget at købe og udlåne bøger. Det er ikke blot ærgerligt, at et politisk baggrundspapir på et så grundlæggende punkt kommer med oplysninger, der er forkerte, det er

Digitaliseringen er det største dannelsesprojekt i nyere tid, hvis vi som samfund, griber det rigtigt an. Digitaliseringen åbner helt nye muligheder for deltagelse og adgang til information, debat, kultur og viden. Aldrig har verden været så åben og mulighederne for kommunikation så store. Men der er mange faldgruber og en af de helt store, er hvis vi som borgere ikke er i stand til at mestre eller forstå de teknologiske muligheder. Derfor skal vi have digital dannelse på dagsordenen. Hvad skal der til for at kunne deltage i det digitale samfund eller for at være det nogen kalder digitalt dannet. Det var et af temaerne i Berlingskes tillæg "Busness Digital". Avisen har taget udgangspunkt i DANSK IT’ udvalg for Digitale kompetencer  oplæg om Digital Dannelse og er kommer frem til: Man bør som borger besidde basale kompetencer inden for tre nøgleområder, nemlig digitale brugerkompetencer, digitale skaberkompetencer og refleksive kompetencer. De handler henholdsvis om e