Gå videre til hovedindholdet

Kære regering Det Digitale Danmark kræver en massiv uddannelsesindsats overfor IT-svage borgere

Når landet får ny regering er der et momentum til at sætte en ny dagsorden. Det vil Danmarks Biblioteksforening gerne i forhold til udviklingen af Det Digitale Danmark og den læring der skal til for at alle borgere har en chance for at deltage. 

I skrivende stund er det lidt svært at gennemskue i hvilket ministerium opgaven med digitalisering bliver placeret. Derfor har vi taget kontakt til finansministeriet, uddannelsesministeriet og økonoministeriet for at gøre dem opmærksomme på, at der skal en betydelig læringsindsats til, hvis alle borgere skal have mulighed for at deltage når Danmarks bliver stadig mere digitalt. Det kræver at man styrker bibliotekerne og den læringsindsats der er her. Det er ikke gratis, men en god investering. Vores regnestykke er egentlig ret enkelt, hvis man bruger 1/10 af de besparelser de offentlige opnår gennem digitalisering, så kan vi sikre at de IT-svage også får en chance for at være med. 

Danmarks Biblioteksforening har sammen med Ældresagen og Dansk Folkeoplysnings Samråd i en fælles henvendelse opfordret regeringen til, at der afsættes en national søgepulje, som skal styrke den helt nødvendige uddannelsesindsats overfor de it svage, som kræves, hvis målet om den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi skal nås til 2015.

Vi skriver fordi vore 3 organisationer gerne vil medvirke til at gennemføre den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, så den bliver en succes for såvel det offentlige som for borgerne.


På dette felt supplerer vores 3 organisationer hinanden godt. Fælles for os alle er, at vores tilgang tager udgangspunkt i de forudsætninger den enkelte ældre har.

Vi støtter, at der arbejdes med digitale løsninger, der kan forbedre servicen for borgerne og spare udgifter til administration. Det er dog vigtigt at tage hensyn til de grupper – bl.a. ældre – der ikke er på nettet.


Hvis målene i digitaliseringsstrategien skal nås inden 2015 er det efter vores opfattelse nødvendigt, at der afsættes økonomiske ressourcer til at gennemføre strategien – ellers når vi ikke de mange it svage.

Vore 3 organisationer har i en årrække været en del af IT og Telestyrelsens netværk ”Lær mere om it” og dette netværk har på fortrinlig vis bidraget til vidensdeling og erfaringsudveksling mellem de forskellige aktører, der søger at nå de målgrupper, der ikke er digitaliserede. Arbejdet i netværket har bl.a. resulteret i, at It og Telestyrelsen har iværksat en antropologisk undersøgelse af motiver og barrierer blandt it fremmede i forhold til brug af it. Undersøgelse fokuserer på 3 – 4 målgrupper, hvoraf ældre er en af dem. Det bliver spændende at se resultaterne, som forventes at foreligge i slutningen af 2011 og som vi må forvente kan give anledning til at igangsætte nye initiativer.

Vi ved allerede i dag, at der er mere end 500.000, der ikke har adgang til internet i hjemmet, jf. Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internet – heraf er mere end 400.000 over 65 år. . Vi ved også, jf. tal fra Danmarks Statistik, at den del af de 65+årige, der har internetadgang har ca. 50% højere bruttoindkomst, end del der ikke har internetadgang.

Vi er parate til i samarbejde med hinanden og som enkeltorganisationer at påtage os vores del af den store samfundsmæssige opgave det er at få den store gruppe ikke-digitaliserede borgere gjort fortrolige med at kommunikere digitalt med det offentlige. Vi er allerede godt i gang med denne opgave:

Dansk Folkeoplysnings Samråd – aftenskoler mv.

  • Der findes ca. 1.500 folkeoplysende foreninger, der modtager tilskud under folkeoplysningsloven, dvs. aftenskoler
  • Aftenskolerne tilbyder hundredvis af it-kurser inden for forskellige emner
  • Aftenskolernes it-kurser dækker hele landet
  • Mange aftenskolekurser inden for it er målrettet ældre og seniorer
  • Hvert år har aftenskolerne op mod 1 mio. deltagere. Når man først er deltager i en aftenskole er skridtet videre til andre kurser ikke stort
  • Aftenskolerne benytter en folkeoplysende pædagogik, som møder den enkelte hvor vedkommende er og sætter læring ind i en social ramme. Det er særligt velegnet for målgrupper hvor stoffet er meget fremmed
Danmarks Biblioteksforening – De Danske folkebiblioteker prioriterer It-Læring højt
  • I 2010 blev der holdt i alt 1.712 ”Lær mere om it-kurser” på bibliotekerne. Herunder f.eks. intro til Nem ID
  • Der er biblioteker i alle kommuner, som alle har læringsaktiviteter, læringsrum og IT faciliteter. I alt 482 betjeningssteder
  • 2/3 af befolkningen kommer med jævne mellemrum på biblioteket
  • 50 procent at de danske folkebiblioteker lægger hus til andre funktioner end bibliotek
  • 21 procent af bibliotekerne varetager borgerservice for kommunen
  • Bibliotekerne inddrager brugerne på de sociale medier f.eks. er 69 procent af bibliotekerne aktive på Facebook
  • Bibliotekerne prioriterer gennem en lang række af arrangementer og netværksaktiviteter, rollen som møde og læringssted meget højt. Mange kursustilbud skabes i samarbejde med folkeoplysning og frivillige
Ældre Sagen har følgende frivillige aktiviteter på it-området
  • Mere end 500 frivillige it undervisere, der laver undervisningstilbud målrettet ældre, ofte i samarbejde med forskellige lokale aktører, fx biblioteker, skoler og oplysningsforbund
  • Mere end 40 datastuer, hvor der er både undervisningstilbud og mulighed for blot at ”komme forbi”
  • 50 frivillige Senior PC supportere, der bemander ovennævnte telefon hotline
  • Ældre har mulighed for at komme forbi et Ældre Sags kontor med egen bærbar PC og få hjælp (der er 217 lokalområder i Ældre Sagen, men dog ikke alle med eget kontor)
  • 400 frivillige PC hjælpere, der kommer ud i immobile ældres hjem
  • Alt i alt når Ældre Sagen ud til mere end 10.000 ældre årligt med ovenstående tilbud
Vi må dog konstatere, at hvis den del af borgerne, der ikke er digitale, skal have mulighed for at blive det inden 2015, så vil det kræve en massiv uddannelsesindsats.
 
Denne indsats kan ikke gennemføres uden en tilførsel af ressourcer.
Vi skal derfor opfordre Ministeren til, at der afsættes en national søgepulje, der kan styrke den helt nødvendige uddannelsesindsats overfor de it svage, som kræver en ekstraordinær indsats, hvis målet skal nås. Endvidere må det forventes, at resultatet af IT og Telestyrelsens antropologiske undersøgelse vil give anledning til, at der skal sættes nye tiltag i gang. Også disse tiltag bør kunne støttes af en sådan pulje.
 

Kommentarer

  1. Et ekstremt vigtigt emne og område (i øvrigt også for grupper, der ikke er ældre)
    Kender du den svenske Digidel 2013? I Sverige regner man med, at 1,5 millioner svenskere fra 16 år ikke anvender nettet, eller anvender det meget sjældent. Det konkrete mål er, at denne gruppe skal være nedbragt med mindst 500.000 inden 2013. Den svenske kampagne ser digital deltagelse som et krav eller en forudsætning for et velfungerende demokrati og findes på http://www.digidel.se/ (i øvrigt også på FB https://www.facebook.com/digidel2013 )

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

#DanmarksKanMere med kultur; men lad os være lidt konkrete - Regeringen har ret "Det demokratiske engagement er højt i Danmark...... og den demokratiske samtale i Danmark er under pres" Men hvad gør vi ved det?

"Det demokratiske engagement er højt i Danmark...... men den demokratiske samtale i Danmark er under pres" Sådan skriver Regeringen i deres oplæg " Danmarks kan mere "  og en af pointerne i oplægget er derfor at kulturen skal styrkes, hvordan det skal ske er de en kende mere upræcise med. Men det er klart at lige nøjagtig på det punkt i at styrke den demokratiske samtale spiller folkebibliotekerne en nøglerolle. Men det sker ikke automatisk og er ikke altid tydeligt på den politiske dagsorden.  I oplægget skriver regeringen "Det danske samfund bygger på frihed i dobbelt forstand. For det første giver økonomisk velstand og et socialt sikkerhedsnet den enkelte frihed til at leve et godt liv. For det andet er kulturel dannelse og demokratisk samtale en forudsætning for et frit samfund. Derfor skal Danmark ikke kun være rigere i økonomisk forstand.  Vi skal også være rigere på ånd, refleksion og demokratisk engagement. Dannelse og kultur   Siden Grundtvig har det v

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte