Gå videre til hovedindholdet

Næstved og Det Digitale Danmarks Bibliotek

I dag går turen til Næstved, hvor vi skal diskutere Danskernes Digitale Bibliotek, som stadig er arbejdstitlen for det digitale bibliotek, som vi snakker så meget om i bibliotekskredse.


Jeg synes det er berigende at komme rundt i kommunerne og hører hvilke tanker man gør sig på bibliotekerne om hvordan vi skaber ét samlet digitalt bibliotek og hvad det egentlig er der er brug for. Hvordan vi får en fælles national løsning til at spille sammen med den kommunale udvikling og de lokale behov.


Idag sætter vi det til debat sammen med alle medarbejderne på Næstved Bibliotekerne. Vi skal bl.a. drøfte

Danskernes Digitale Bibliotek
Hvad DDB betyder for brugerne og bibliotekerne?
Hvilke krav det stiller til organisationen? 

Samarbejdsformer, om generelle og målrettede indsatser?
Hvordan er billede af fremtidens digitale bibliotek? 




Der udspandt sig en spændende debat om hvordan bibliotekerne ruster sig til at spille en vigtig rolle i videnssamfundet. At man lokalt skal være bevidste om grænserne om hvilke fælles nationale tiltag man laver og hvordan man så lokalt tilpasser det og får det fysiske bibliotek til at spille sammen med alt det digitale.

At man laver fælles nationale løsninger på digital infrastruktur, fælles licenser og adgang til de digitale materialer. Mens man lokal møder borgerne i det fysiske rum (hvad enten det er i biblioteket eller alle de andre steder hvor biblioteket er som f.eks. indkøbscentret, sportsarenaen, stationen eller på gaden). Hjælper og lærer borgerne med at bruge alle de digitale løsninger uanset om det er den digitale bog, musik, film eller alt den digitale borgerservice. Empowerment kan man kalde det. Bibliotekerne møder borgerne og borgerne møder biblioteket, derfor er det en naturlig indgang til samfundet.

Men medarbejderne havde mange flere spændende konkrete forslag og måske spiller de ind med dem her på bloggen



Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte