Når det offentlige laver digitale løsninger

I de danske biblioteksorganisationer har vi drøftet hvilken rolle bibliotekerne skal spille i den forsatte udvikling af Det Digitale Danmark.

Anledningen er, at vi i vores paraplyorganisation og i Danmarks Biblioteksforenings Digitaliseringsudvalg ville lave et fælles høringssvar til KL’s digitaliseringsstrategi 2010-15.

Vores svar tager udgangspunkt i at de danske biblioteker gerne vil bakke op om KL’s digitaliseringsstrategi 2010-15 og gerne aktivt vil medvirke til at udmønte strategien. Vi har også lavet en særlig blog, hvor de forskellige organisationer og biblioteker kunne komme med input.

Overordnet set mener vi, at der skal bygges på åbne standarder, så det offentlige kan operere så omkostningsneutralt for borgeren som muligt.

Vores høringssvar har følgende anbefalinger:

• Der bør opstilles modeller, der sikrer at alle kommuner og biblioteker kan deltage i Danskernes Digitale Bibliotek

• Der skal skabes en sammenhæng mellem Danskernes Digitale Bibliotek og Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEFF)

• Der er vigtigt at indtænke digitalisering af kulturarven for at sikre fri og lige adgang for alle

• Der skal skabes en ny model for adgangen til digitale materialer, så som licensbelagte databaser, e-bøger, netlydbøger, film, musik m.m. for at sikre fri og lige adgang til information

• Der skal skabes samarbejdsmodeller mellem udgivere/forlag og biblioteker

• Bibliotekerne kan spille en aktiv rolle som den fælles lokale indgang til den offentlige sektor, når stadig flere løsninger bliver digitale.

• Bibliotekerne kan sikre, at visionen om digitaliseringen af det offentlige Danmark bliver realiseret gennem massiv læringsindsats målrettet de IT svage borgere, hvis de fornødne midler til undervisning er til stede


I strategien skriver KL:

Det digitale folkebibliotek
”Borgerne vil i stigende grad efterspørge digitale ydelser på bibliotekerne i form af e-bøger, netmusik, artikler, databaser osv., hvor formidlingen sker over internettet. Udvalget om Folkebibliotekerne i videnssamfundet har anbefalet, at der etableres et digitalt bibliotek, som er en fælles digital formidling til borgerne.

KL støtter anbefalingen om det fælles digitale bibliotek. Inden kommunerne går sammen om store fælles digitale initiativer på biblioteksområdet, må indholdet af denne anbefaling konkretiseres. KL og Kulturministeriet påbegynder derfor nu en proces, der skal afklare de nærmere rammer i form af økonomi, organisering og styring af det digitale bibliotek. Samtidig er det nødvendigt at klarlægge kravene til den fremtidige digitale infrastruktur på biblioteksområdet, som det digitale bibliotek skal være en del af. På baggrund af dette vil denne strategi blive opdateret med eventuelle fælleskommunale initiativer.”

Bibliotekernes bemærkninger
I foråret udkom rapporten ”Folkebibliotekerne i videnssamfundet” og KL’s strategi ligger i god forlængelse af denne.

Kultur- og fritidsområdet i kommunerne er under forandring. De digitale muligheder for at hente bøger, musik, film, tidsskrifter og lignende fra nettet udfordrer de traditionelle biblioteker med fysiske bøger og skaber nye muligheder for at borgerne kan tilegne sig viden.

Bibliotek.dk sikrer i dag muligheden for fremskaffelse af fysiske materialer fra alle danske folke- og forskningsbiblioteker - for alle borgere uanset hvor i landet man bor.

Strategien lægger op til et samarbejde mellem KL og Kulturministeriet om ”Det digitale folkebibliotek”, hvor der ses på de økonomiske, organisatoriske og styringsmæssige rammer.

• Det er vigtigt, at der opstilles modeller, der sikrer, at alle såvel folke- som skolebiblioteker kan deltage i det, som rapporten kalder Danskernes Digitale Bibliotek, så der ikke skabes ulighed i borgerens muligheder på grund af den enkelte kommunes eller skoles økonomi.

• Der skal skabes en sammenhæng mellem Danskernes Digitale Bibliotek og Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEFF) herunder privates adgang til digitale ressourcer der finder f.eks. via bibliotek.dk, men ikke kan få adgang fordi de ikke er tilknyttet en institution med licens under DEFF. Med stadig flere elektroniske bøger og stadig færre trykte, risikerer denne udvikling at føre til en indskrænkning af danskernes adgang til bøger via bibliotekssystemet.

• I en digitaliseringsstrategi er det vigtigt at indtænke digitalisering af kulturarven, og borgernes adgang til denne. Og her bør Danskernes Digitale Bibliotek være den fælles indgang til museer, arkiver og biblioteker.

Generelt kan bibliotekerne bidrage til gennemførelsen af digitaliseringsstrategien med målrettede læringstilbud indenfor området til brugere og personale.

Kommunerne kan/bør anvende eksisterende videns- og informationsinstitutioner, så som de kommunale biblioteker, til at understøtte borgernes anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og det generelle niveau for informationskompetence.

Fælles digitale tilbud til borgerne
En basispakke, gældende for såvel folke- som skolebiblioteker, indeholdende fælles nationale licenser til baser og digitale materialer kunne være en måde at sikre lige adgang til de samme informationskilder for alle, uanset hvilken kommune man bor i. Det handler om at skabe et fælles digitalt tilbud til borgerne, så de ligesom med det fysiske bibliotekstilbud, har mulighed for at bruge biblioteket og deres materialer. "Forretningsmodellen" kunne være inspireret af Danbib-licensen.

• Hvis bibliotekerne fortsat skal leve op til biblioteksloven om fri og lige adgang til alt information, må der tænkes en ny model for adgangen til digitale materialer, så som licensbelagte databaser, e-bøger, netlydbøger, film, musik m.m.

• Der må desuden udtænkes samarbejdsmodeller mellem udgivere/forlag og biblioteker, der gør det attraktivt for udgivere at eksponere værker på bibliotekerne (i fysiske rum og virtuelle rum). Det kræver at man opbygger forpligtende samarbejder, som kan udvikle de fælles digitale tilbud, der samtidig sikrer mulighed for at man fortsat kan udvikle på de eksisterende tilbud lokalt.

Den digitale forvaltning og borgernes mulighed for brug
Formålet med KL’s og kommunernes strategi på området er, at digitalisering af adgangen til det offentlige skal være omdrejningspunkt for både effektiviseringer og udvikling af den offentlige service. Strategien skal udfoldes i de næste 5 år.

Regeringen, regionerne og kommunerne er i gang med at lægge op til eDag3. Den lanceres den 1. november 2010 og har som overskrift ”Nem adgang til det offentlige på nettet”.
Det nye digitale Danmark består af selvbetjeningsløsninger, ét login til løsningerne og én digital dokumentboks til hver borger. Dermed opnår man et af de store mål: én indgang for borgeren til det offentlige, i det mindste på nettet.

• Bibliotekerne kan spille en aktiv rolle som den fælles lokale indgang til den offentlige sektor. Både i forhold til den vejledningsopgave, der vil være i kommunerne i forhold aftalen om Objektiv Sagsbehandling, samt i at gøre borgerne selvhjulpne i forhold til den digitale selvbetjening.


Det skal være lettere at være borger
Man skal kunne betjene sig selv på tidspunkter, der passer en. Man skal kunne sende sikker post fra sin dokumentboks og skal ikke vente i telefonen. Det personlige fremmøde bliver meget mindre nødvendigt og der er penge at spare for staten, regionerne og kommunerne.

Forudsætningen for, at det hele lykkes er dog, at borgerne har de fornødne IT-kompetencer, når de nye selvbetjeningsløsninger tages i brug, hvilket de efter al sandsynlighed ikke har endnu. Teknologisk Institut undersøgte i efteråret 2007 niveauet og konkluderede, at 40 % af danskerne er digitale analfabeter.

Desuden fremkom det tankevækkende faktum, at selvom mange borgere faktisk bruger IT-systemer og er øvede i dem, så mangler de alligevel IT-færdigheder, så snart de bevæger sig udenfor deres normale arbejdsområde.

Der er simpelthen brug for en institution, som har borgerens tillid, som har medarbejdere der kan introducere borgeren til den digitale verden og som, ikke mindst, har lang åbningstid.

Her spiller biblioteket en helt central rolle. Hen ved 2/3 af borgerne kommer på biblioteket i løbet af et år. Her stiller de alle mulige spørgsmål, også til digitale løsninger. Bibliotekerne er ofte indgangen til den livslange læring og hele den folkeoplysende verden, og derved en vigtig komponent i at fjerne den digitale analfabetisme.

• Bibliotekerne kan sikre, at visionen om digitaliseringen af det offentlige Danmark ikke bliver skrækscenariet om medborgerskabet der forsvandt. Over 90 % af landets biblioteker tilbyder i dag IT-kurser, og brugerne tager imod dem med kyshånd. Begrundelsen er den simple, at det er nødvendigt, hvis man skal have en chance i dag

Effektivisering kræver investering
En forudsætning for succes er, at der bliver investeret i opbygningen af en digital infrastruktur. Med en sådan investering opnås en rationaliseringsgevinst, som blandt andet skal anvendes til at kompetenceudvikle personale og deres nye roller i et stadigt mere digitaliseret samfund. Et op- og velkvalificeret personale er en forudsætning for, at alle borgerne kan sikres de bedst mulige forudsætninger for at kunne begå sig og benytte de digitale muligheder mest optimalt.

Hvis den digitale satsning skal give rationaliseringsgevinster og samtidig forbedre servicen for borgerne, så er det helt afgørende at bibliotekerne tænkes med i visionen. Bibliotekerne har allerede givet håndslag på at ville løfte opgaven, men det kræver at de aktivt indtænkes i strategien og at der er økonomiske midler til at løfte den store læringsopgave.


Venlig hilsen

Michel Steen-Hansen
Direktør Danmarks Biblioteksforening

på vegne af
Biblioteksparaplyen
• Bibliotekarforbundet
• Bibliotekschefforeningen
• Danmarks Biblioteksforening
• Danmarks Forskningsbiblioteksforening
• Danmarks Skolebibliotekarer
• HK Kommunal, Biblioteksudvalget
• HK/STAT. TR-kollegiet for De Statslige Biblioteker og Arkiver
• Kommunernes Skolebiblioteksforening