Borgerne vil bibliotekerne – vil politikerne?

Folketinget holder den 26. okt. høring om Folkebibliotekerne i vidensamfundet, så der bliver måske givet nogle bud på hvad politikerne vil med de der biblioteker som borgerne altså strømmer til.

I 2009 var der 36 mio. besøg på bibliotekerne, ud over alle de digitale besøg via internettet. Bibliotekerne spiller altså en central rolle i borgernes liv, som landets største og mest besøgte kultur- og læringsinstitution. Rundt om i landet er det også gået op for mange samarbejdsparter at folkebibliotekerne er attraktive partnere, fordi de kan skaffe adgang til information og viden og fordi de er professionelle formidlere. Biblioteket har en lang tradition for åbenhed, og institutionen er således ofte relationsskabende i lokalsamfundet. Som den største kulturinstitution i de fleste kommuner har biblioteket mange steder gode, centralt beliggende lokalefaciliteter med lange åbningstider. Og så er der altså mange kunder i butikken.

Mit indlæg til Folketingets høring tager dette udgangspunkt.
(du kan se hele høringen på folketingets TV her - jeg gik på 10.05)

Høring om folkebibliotekerne i vidensamfundet ft

View more presentations from saintmichels.

I slutningen af 2008 nedsatte kulturministeren ”Udvalget om Folkebibliotekerne i videnssamfundet”. Det er der kommet en rapport ud af i 2009.

Den 27. oktober 2010 har Folketingets Kulturudvalg så en høring om folkebibliotekerne i videnssamfundet. Her vil det blive debatteret, hvilken rolle folkebibliotekerne skal spille i fremtiden, og hvordan folkebibliotekerne bør udvikle sig for fortsat at være et attraktivt tilbud for den brede befolkning i hele landet. De nye medier, ændrede brugerbehov og nye samfundsmæssige krav indebærer, at folkebibliotekerne må udvikle både den nye og det traditionelle tilbud for at kunne appellere til brugerne fremover.

Politisk er man altså klar over at biblioteker kan spille rollen som indgangen til samfundet, mon det så også fører til at man vil prioritere denne indgang når det kommer til de nødvendige bevillinger?

I en tid hvor der skæres kraftigt i kulturbudgetterne kan man være i tvivl om politikerne erkender bibliotekernes betydning for udviklingen af vidensamfundet og deres rolle i det enkelte menneskes liv.

Partnerskabet
Mit emne i folketinget er partnerskabet mellem biblioteker og andre. Det at skabe udviklinger i partnerskab, kan jo været et incitament i økonomiske nedgangstider, men det kan altså også være et mål i sig selv, da de forskellige parter har forskellige kompetencer de kan bidrage med og sålede opnå en synergi i at udvikle i fællesskab.

I et partnerskab skal der være tale om ‘win-win’-situationer til gensidig berigelse for samarbejdspartnere og til glæde for biblioteket.

I sidste ende handler det om at skabe en bedre service for borgerne, for ad den vej at skabe et bedre grundlag for udviklingen af vidensamfundet. Altså at skabe samfundsnytte.

Bibliotekerne er attraktive partnere
For det første er folkebibliotekerne attraktive partnere, fordi de kan skaffe adgang til information og viden og fordi de er professionelle formidlere. Biblioteket har en lang tradition for åbenhed, og institutionen er således ofte relationsskabende i lokalsamfundet.

Derudover er der bibliotekets faciliteter:
Som den største kulturinstitution i de fleste kommuner har mange steder gode, centralt beliggende lokalefaciliteter med lange åbningstider, samt det at 3/4 af befolkningen kommer der jævnligt.

• Der er nu 499 betjeningssteder
  (en halvering siden 1980)
• I alt 36 millioner besøgte bibliotekerne i 2009
  (En stigning på 5% fra 2008 til 2009 og den kulturinstitution, som bruges hyppigst og af flest mennesker.)
• I 2009 udlånte bibliotekerne 77 mio. materialer
  (Bøgerne er fortsat bibliotekernes vigtigste medie med et udlån på 52 mio. bøger. Siden nedtursåret 2007 er udlånet i alt steget med godt 7%)
• Digitale udlån 7.294.916
  (Der blev i 2008 downloadet 3.481.464 filer og i 2009 steget til 7.294.916 i alt. En stigning på over100 % fra 2008 til 2009.)
  

For det andet spiller det en væsentlig rolle for den aktuelle interesse for partnerskaber, at disse kan være med til at tilføre folkebibliotekerne flere ressourcer og nye kompetencer.
Folkebibliotekerne står overfor at skulle løse stadig flere opgaver, uden at hverken indholdet i eller omfanget af disse står klart, eller at midlerne til at løse dem forøges.

For det tredje er partnerskaber med til at styrke og øge folkebibliotekernes lokale, nationale og internationale netværk. Deltagelsen i netværk er en forudsætning for – og et middel til – innovation i det postindustrielle samfund.

For det fjerde medfører den teknologiske udvikling, at folkebibliotekets betydning ikke længere er bundet til bibliotekets materialer. Tilgængeligheden er i dag en ganske anden end tidligere, og folkebibliotekets legitimitet bliver derfor i højere grad afhængig af, hvad det ellers kan bidrage med, og hvilke relationer det har til brugerne og det omgivende (lokal)samfund.
Partnerskaber er i denne forbindelse en måde, hvorpå relationerne til både brugere og lokalsamfund kan styrkes.

Selvom bibliotekerne ikke altid er så gode til at fortælle om deres formaliserede partnerskaber og deres attraktioner, så er der masser af eksempler og dem kan du se i mine PP