Gå videre til hovedindholdet

Borgerne vil bibliotekerne – vil politikerne?

Folketinget holder den 26. okt. høring om Folkebibliotekerne i vidensamfundet, så der bliver måske givet nogle bud på hvad politikerne vil med de der biblioteker som borgerne altså strømmer til.

I 2009 var der 36 mio. besøg på bibliotekerne, ud over alle de digitale besøg via internettet. Bibliotekerne spiller altså en central rolle i borgernes liv, som landets største og mest besøgte kultur- og læringsinstitution. Rundt om i landet er det også gået op for mange samarbejdsparter at folkebibliotekerne er attraktive partnere, fordi de kan skaffe adgang til information og viden og fordi de er professionelle formidlere. Biblioteket har en lang tradition for åbenhed, og institutionen er således ofte relationsskabende i lokalsamfundet. Som den største kulturinstitution i de fleste kommuner har biblioteket mange steder gode, centralt beliggende lokalefaciliteter med lange åbningstider. Og så er der altså mange kunder i butikken.

Mit indlæg til Folketingets høring tager dette udgangspunkt.
(du kan se hele høringen på folketingets TV her - jeg gik på 10.05)




I slutningen af 2008 nedsatte kulturministeren ”Udvalget om Folkebibliotekerne i videnssamfundet”. Det er der kommet en rapport ud af i 2009.

Den 27. oktober 2010 har Folketingets Kulturudvalg så en høring om folkebibliotekerne i videnssamfundet. Her vil det blive debatteret, hvilken rolle folkebibliotekerne skal spille i fremtiden, og hvordan folkebibliotekerne bør udvikle sig for fortsat at være et attraktivt tilbud for den brede befolkning i hele landet. De nye medier, ændrede brugerbehov og nye samfundsmæssige krav indebærer, at folkebibliotekerne må udvikle både den nye og det traditionelle tilbud for at kunne appellere til brugerne fremover.

Politisk er man altså klar over at biblioteker kan spille rollen som indgangen til samfundet, mon det så også fører til at man vil prioritere denne indgang når det kommer til de nødvendige bevillinger?

I en tid hvor der skæres kraftigt i kulturbudgetterne kan man være i tvivl om politikerne erkender bibliotekernes betydning for udviklingen af vidensamfundet og deres rolle i det enkelte menneskes liv.

Partnerskabet
Mit emne i folketinget er partnerskabet mellem biblioteker og andre. Det at skabe udviklinger i partnerskab, kan jo været et incitament i økonomiske nedgangstider, men det kan altså også være et mål i sig selv, da de forskellige parter har forskellige kompetencer de kan bidrage med og sålede opnå en synergi i at udvikle i fællesskab.

I et partnerskab skal der være tale om ‘win-win’-situationer til gensidig berigelse for samarbejdspartnere og til glæde for biblioteket.

I sidste ende handler det om at skabe en bedre service for borgerne, for ad den vej at skabe et bedre grundlag for udviklingen af vidensamfundet. Altså at skabe samfundsnytte.

Bibliotekerne er attraktive partnere
For det første er folkebibliotekerne attraktive partnere, fordi de kan skaffe adgang til information og viden og fordi de er professionelle formidlere. Biblioteket har en lang tradition for åbenhed, og institutionen er således ofte relationsskabende i lokalsamfundet.

Derudover er der bibliotekets faciliteter:
Som den største kulturinstitution i de fleste kommuner har mange steder gode, centralt beliggende lokalefaciliteter med lange åbningstider, samt det at 3/4 af befolkningen kommer der jævnligt.

  • Der er nu 499 betjeningssteder
    (en halvering siden 1980)
  • I alt 36 millioner besøgte bibliotekerne i 2009
    (En stigning på 5% fra 2008 til 2009 og den kulturinstitution, som bruges hyppigst og af flest mennesker.)
  • I 2009 udlånte bibliotekerne 77 mio. materialer
    (Bøgerne er fortsat bibliotekernes vigtigste medie med et udlån på 52 mio. bøger. Siden nedtursåret 2007 er udlånet i alt steget med godt 7%)
  • Digitale udlån 7.294.916
    (Der blev i 2008 downloadet 3.481.464 filer og i 2009 steget til 7.294.916 i alt. En stigning på over100 % fra 2008 til 2009.)

For det andet spiller det en væsentlig rolle for den aktuelle interesse for partnerskaber, at disse kan være med til at tilføre folkebibliotekerne flere ressourcer og nye kompetencer.
Folkebibliotekerne står overfor at skulle løse stadig flere opgaver, uden at hverken indholdet i eller omfanget af disse står klart, eller at midlerne til at løse dem forøges.

For det tredje er partnerskaber med til at styrke og øge folkebibliotekernes lokale, nationale og internationale netværk. Deltagelsen i netværk er en forudsætning for – og et middel til – innovation i det postindustrielle samfund.

For det fjerde medfører den teknologiske udvikling, at folkebibliotekets betydning ikke længere er bundet til bibliotekets materialer. Tilgængeligheden er i dag en ganske anden end tidligere, og folkebibliotekets legitimitet bliver derfor i højere grad afhængig af, hvad det ellers kan bidrage med, og hvilke relationer det har til brugerne og det omgivende (lokal)samfund.
Partnerskaber er i denne forbindelse en måde, hvorpå relationerne til både brugere og lokalsamfund kan styrkes.

Selvom bibliotekerne ikke altid er så gode til at fortælle om deres formaliserede partnerskaber og deres attraktioner, så er der masser af eksempler og dem kan du se i mine PP

Kommentarer

  1. Det tog lige lidt tid at få godkendt offentliggørelsen af filialbiblioteket Domus Vistas partnerskaber, men nu er de her: http://www.fkb.dk/adresser/biblioteket_domus_vista/partnerskaber_netvrk_2010

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte