Biblioteksdebat

Da jeg var på vej ind til den første Public service høring der blev afholdt i regeringens Public service udvalg mødte jeg en af direktørerne i DR som kiggede forundret på mig og spurgte "Hvad laver du egentlig her, Michel?", hvilket gav mig lejlighed til det lidt kække svar "jeg repræsentere den største public service institution i landet, i hvert fald hvis man måler på antal kvadratmeter og antal fysiske besøg. Og så spejler vi os i øvrigt i Danmarks Radio" det smilede hun lidt ad og replicerende "at det med at spejle sig i DR er nok ikke så klogt, ihvert fald i dag" Det viste sig at været en meget rigtig spådom, da debatten om fremtidens Public Service primært er kommet til at handle om for eller imod DR og hvordan vi skal fordele statsstøtten på ca 6 mia kr.. Men i virkeligheden handler Public Service om noget helt andet, nemlig den borgerens mulighed for at være en oplyst og deltagende medborger. Noget som er stadig vigtigere hvor de væsentligste ...

Debatter i det offentlige rum var før i tiden noget, der fandt sted i forsamlingshuse eller lokale foredragsforeninger, men over årene er disse steder langsomt blevet affolket. Lysten til at lade meninger brydes er imidlertid ikke forsvundet – debatterne er blot flyttet ud i andre fora: Bølgerne går således højt på de mange digitale platforme, der lægger sider til diskussioner i alle afskygninger, men debatterne har i vidt omfang også holdt deres indtog på bibliotekerne. Bibliotekerne danner nemlig mange steder rammen om den demokratiske samtale i stort og småt. Danmarks Biblioteksforening er også i gang med at udvikle en større kampagne om demokrati og biblioteker som kulminerer i uge 41 - se mere her  - en kampagne som skabes sammen med og for alle Danmarks Biblioteker, for folkestyrets skyld - du kan selv biddrage med ideer eller hente inspiration her www.danmarksbiblioteker.dk Men der er rigtige mange aktiviteter i gang ude i bibliotekerne og det kan være svært at følge...

Tænketanken Fremtidens Biblioteker offentliggør i dag den hidtil største undersøgelse af danskernes digitale biblioteksbrug. Den viser, at vi i stigende grad har taget de digitale bibliotekstilbud som e-bøger, lydbøger og film til os. Faktisk i en sådan grad, at der på 3 år er sket en fordobling i antallet af borgere, der bruger de digitale tilbud mindst én gang om måneden. Undersøgelsen spotter også andre tenderser, bl.a. at uddannelsesniveau ikke er så afgørende for den digtale brug, som det traditionelt har været for brugen af det fysiske bibliotek. Tænketanken Fremtidens Biblioteker har i samarbejde med analysevirksomheden Moos-Bjerre & Lange udarbejdet den hidtil største undersøgelse af borgernes brug af de digitale bibliotekstilbud som eReolen, Filmstriben og Bibliotek.dk og en segmentering af digitale befolkningsgrupper. Undersøgelsen viser, at folkebibliotekerne på kort tid har været med til at ændre på danskernes digitale adfærd, når det gælder biblioteksbrug, og at...

Ny forskning tyder på, at der ikke er nogen åbenlys årsagssammenhæng mellem brug af sociale medier og politisk polarisering. Det bør få os til at genoverveje, hvad internettets ekkokamre egentlig betyder for den offentlige samtale? I stedet for at give digitale platforme skylden for en verden i opbrud og et demokrati i forandring har vi et ansvar for at være med til at udvikle de redskaber, der skal sikre en ønskværdig demokratisk praksis i fremtiden skriver Anders Kristian Munk i en artikel på kommunikationsforum . Jeg tror han har ganske ret i at man ikke kan give "digitaliseringen" skylden, omend den digitale udvikling forstærker og synliggør tendenserne. Jeg har selv et eksempel som jeg bruger i et af mine foredrag i forhold til om det er de sociale medier der skaber en forråelse af den demokratiske samtale. Da jeg var knægt var jeg nogle gange med min far på arbejde. Han var tømre og til fyraften, mødtes han og en flok andre håndværkere til fyraftensbajere i baglok...

Hvordan ser det oplyste, engagerede og deltagende menneske ud i 2025?- og hvilken rolle skal folkeoplysningen spille? Det er det stores spørgsmål på AOF Træf på på Borups Højskole. For tiden er der i den folkeoplysende verden stor fokus på samarbejderne med bibliotekerne ude i kommunerne, for at adressere de fælles udfordringer som folkestyret står over for. Jeg er helt sikker på at vi i den folkeoplysende familie er en del af svaret på de mange udfordringer der opstår i det moderne videnssamfund. Jeg har på det seneste været hos en del af oplysningsforbundende for at diskuterer de store spørgsmål og de lokale samarbejder. Udgangspunktet for mig oplæg er den moderne folkeoplysningsopgave i det "postfaktuelle samfund" og hvordan biblioteker tænker folkeoplysning, og hvordan de har fundet nye roller lokalt, og dermed også om AOF og alle de andre folkeoplysnings forbund er medspillere. Folkebiblioteker og folkeoplysning er grundpiller i folkestyret og her man kan sty...

Jeg er i dag indbudt til at deltage i opstarten af Samtidskommissionen for Faktatjek og Kildekritik som starter på initiativ af Samtidens Akademi , det er et arbejde jeg ser frem til. "Fake news, alternative fakta og manglende kildehenvisninger. I den seneste tid har jeg gang på  gang oplevet at uverificerede og decideret usande nyheder har ramt mig. Selve indholdet har  påvirket mig, både positivt og negativt. I flere tilfælde har jeg selv, ukritisk, sendt historier, billeder  og links videre på sociale medier eller videreformidlet fortælbare brudstykker af virkeligheden. Uden at tjekke fakta, kilder eller for et kort øjeblik overveje, hvordan informationerne passer ind i  den større sammenhæng, hvem der står bag og hvem der har fordel af, at jeg (og andre) bliver  medfortællere og medansvarlige i informationsstrømmen." skrev kommissionsformand Sascha Amarasinha som optakt.   Det kan jeg jo kun være enig med hende i og er også oplevelser jeg deler. De...

Lektor Jesper Balslev langer 6 april i interview i Berlingske den 6. april, kraftigt ud efter digitalisering af undervisningssystemet som han mener er uden nogen evidens for positive effekter. Han har også en svirper mod begrebet ”digital dannelse”. Jeg oplever bare ikke nogen tale imod, at den klassiske dannelse er forudsætningen for at kunne være digitalt dannet, men vi må udvikle nye kompetencer for at kunne blive digitalt dannet. Han siger bl.a. »Digital dannelse er newspeak for nogle grundlæggende menneskelige egenskaber, som i enhver professionel situation gennem hele verdenshistorien har været højt værdsat. Kritisk sans, analytisk sans, faglig skepsis. Digital dannelse er det nye ord for noget, som ikke er nyt. Selvfølgelig skal man have fokus på, at vi har at gøre med nogle nye medier og nye mediekonstellationer, men der er nogle, der tager patent på begrebet digital dannelse.« Digital dannelse, hvis man skal tale om en sådan, handler ikke om at kunne Google sig hurti...

Hvad er god litteraturformidling? Hvordan kan interessen for litteratur øges? Og hvilken rolle bør forfattere og bogverdenens øvrige aktører spille i denne sammenhæng? Hvad kan der gøres politisk for at fremme formidlingen af litteratur i samfundet? Sådan lyder hovedspørgsmålene til politikere og litteraturfolk ved en litteraturkonference, som afholdes på Christiansborg den 5. april fra kl. 12.30 -16.00. Konferencen er arrangeret af Dansk Forfatterforening med støtte fra Danmarks Biblioteksforening. Jeg skal selv deltage i en  paneldebat, hvor vi hver i sær skal komme med svar på følgende og temmelig udfordrende spørgsmål: * Hvad skal der til, for at få flere til at læse litteratur? * Hvordan formidler man litteraturen bedst muligt? * Hvordan kan biblioteker, boghandlere, forlag og medier gøre en indsats for at øge interessen for litteratur og for at formidle litteratur? * Hvad er god litteraturformidling – efter din mening? * Hvordan kan forfatterne bidrage til den...