"Første gang jeg deltog i KL delegeretmøde som det hed den gang, slog det mig at menukortet var større end dagsordenen. Heldigvis er der sket megen udvikling siden, selvom den traditionsrige middag stadig fylder en del for os alle" |
De gør det så ud fra en bestemt sammenhæng, nemlig Kultur som lokomotiv for vækst, som de kalder afsnittet, hvor de bla. skriver:
"Vi lever i en tid, hvor der er vækstperspektiver i borgeres, turisters og tilflytteres efterspørgsel på oplevelser, attraktioner og et spændende fritids- og kulturliv. Det er en oplagt udfordring at gribe for kommunale kultur- og fritidsinstitutioner, for foreningslivet og de frivillige kræfter.
Kommunerne er i disse år optaget af at koble kultur og fritid i tværgående strategier. Det handler fx om koblingen til byudvikling, arkitektur og det inviterende og trygge byrum til bevægelse, motion, socialt samvær, naboskab og fællesskab. Og om koblingen til erhvervsudvikling og vækststrategier, hvor kultur bruges til branding, lokalisering og vækst."
Der synes jeg KL rammer skiven og det er da også noget som DB har beskæftiget sig en del med, bl.a. i vores konferencer "Biblioteket som bylivsgenerator" som vi har lavet sammen med Gehl Architects.
"Jeg har været til de fleste KL topmøder i de sidste 15 år, og der er ikke lige mange mennesker i salen under alle debatterne." |
Læs også: Interaktiv temadag: Brug biblioteket som bylivsgeneratorDerimod synes jeg KL lægger for lidt vægt på kulturens værdi i sig selv, men kommer til at vægte dets værdi som vækstmotor alt for meget, når de skriver:
"Danmark er en lille, åben økonomi, som er afhængig af, at andre vil handle med os og finder vores produkter interessante.
Derfor skal vi som led i vores vækststrategi kunne tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Det kræver vores internationale virksomheder og hensynet til vores konkurrenceevne.
Desværre har Danmark svært ved at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Og hvad værre er, en for stor del af den efterspurgte arbejdskraft flytter hurtigt herfra igen, fordi familien ikke falder til og ikke føler sig som en del af samfundet.
Det er oplagt, at kommunerne, foreningslivet og de frivillige kræfter griber muligheden for at gøre kulturen og fritiden til en hjælpemotor i arbejdet med at udvikle lokalsamfundene."
Jeg ville nok også have skrevet noget om bibliotekernes betydning, både som det sted borgerne i lokalsamfundet strømmer til og som bliver en nært knyttet institution i deres hverdag, men også som den betydningsfulde institution for at skabe adgang til viden, information og oplevelse, samtidig med at biblioteket mange steder er den koordinerende faktor i det lokale kulturliv. Men i et så kort afsnit, som KL har om kultur kan der jo ikke blive plads til alle sektoerer.
Jeg ville nok også have fremhævet KULTUR som havende en værdi i sig selv, og ikke kun som vækstmotor, men sådan ser alle det jo ikke. Jeg har tidligere skrevet om det dilemma der ligger i, at kultur netop er en vækstmotor og at man skal benytte den som sådan, men samtidig holde fast i at kultur også har en selvstændig værdi, som ikke altid kan måles i økonomisk forstand. Hvis ikke man holder det for øje, udvikler kulturen sig ikke, men ender i en mainstream strøm, hvor den ikke længere er foranderlig og udviklende.
Du kan også vælge at se hele debatten, den starter nu
Læs også Biblioteksdebat: Kunst har en værdi i sig selvOg så er det en topprofessionel kommunikation de lægger fordagen i deres topmøde, tjek det selv ud
Du kan også vælge at se hele debatten, den starter nu
Kommentarer
Send en kommentar