Gå videre til hovedindholdet

Kultur som lokomotiv for vækst - men har kultur også en værdi i sig selv?


"Første gang jeg deltog i KL delegeretmøde
som det hed den gang, slog det mig at menukortet
var større end dagsordenen.
Heldigvis er der sket megen udvikling siden,
selvom den traditionsrige middag stadig fylder en del
for os alle"
KL holder i disse dage TOPMØDE. Traditionelt fylder kultur ikke så meget på disse møder eller i KL's debatter. I flere år har man faktisk kunne kigge forgæves efter ordet kultur i deres beretninger. Men i har har kultur faktisk fået sin egen overskrift og et lille afsnit. Det synes jeg vi skal prise, selvom jeg synes kultur er meget mere end en vækstmotor.

De gør det så ud fra en bestemt sammenhæng, nemlig Kultur som lokomotiv for vækst, som de kalder afsnittet, hvor de bla. skriver:
"Vi lever i en tid, hvor der er vækstperspektiver i borgeres, turisters og tilflytteres efterspørgsel på oplevelser, attraktioner og et spændende fritids- og kulturliv. Det er en oplagt udfordring at gribe for kommunale kultur- og fritidsinstitutioner, for foreningslivet og de frivillige kræfter.

Kommunerne er i disse år optaget af at koble kultur og fritid i tværgående strategier. Det handler fx om koblingen til byudvikling, arkitektur og det inviterende og trygge byrum til bevægelse, motion, socialt samvær, naboskab og fællesskab. Og om koblingen til erhvervsudvikling og vækststrategier, hvor kultur bruges til branding, lokalisering og vækst."
Der synes jeg KL rammer skiven og det er da også noget som DB har beskæftiget sig en del med, bl.a. i vores konferencer "Biblioteket som bylivsgenerator" som vi har lavet sammen med Gehl Architects.

"Jeg har været til de fleste KL topmøder
i de sidste 15 år, og der er ikke lige mange
mennesker i salen under alle debatterne."
Læs også: Interaktiv temadag: Brug biblioteket som bylivsgenerator
Derimod synes jeg KL lægger for lidt vægt på kulturens værdi i sig selv, men kommer til at vægte dets værdi som vækstmotor alt for meget, når de skriver:


"Danmark er en lille, åben økonomi, som er afhængig af, at andre vil handle med os og finder vores produkter interessante.

Derfor skal vi som led i vores vækststrategi kunne tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Det kræver vores internationale virksomheder og hensynet til vores konkurrenceevne.

Desværre har Danmark svært ved at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Og hvad værre er, en for stor del af den efterspurgte arbejdskraft flytter hurtigt herfra igen, fordi familien ikke falder til og ikke føler sig som en del af samfundet.

Det er oplagt, at kommunerne, foreningslivet og de frivillige kræfter griber muligheden for at gøre kulturen og fritiden til en hjælpemotor i arbejdet med at udvikle lokalsamfundene."

Jeg ville nok også have skrevet noget om bibliotekernes betydning, både som det sted borgerne i lokalsamfundet strømmer til og som bliver en nært knyttet institution i deres hverdag, men også som den betydningsfulde institution for at skabe adgang til viden, information og oplevelse, samtidig med at biblioteket mange steder er den koordinerende faktor i det lokale kulturliv. Men i et så kort afsnit, som KL har om kultur kan der jo ikke blive plads til alle sektoerer.

Jeg ville nok også have fremhævet KULTUR som havende en værdi i sig selv, og ikke kun som vækstmotor, men sådan ser alle det jo ikke. Jeg har tidligere skrevet om det dilemma der ligger i, at kultur netop er en vækstmotor og at man skal benytte den som sådan, men samtidig holde fast i at kultur også har en selvstændig værdi, som ikke altid kan måles i økonomisk forstand. Hvis ikke man holder det for øje, udvikler kulturen sig ikke, men ender i en mainstream strøm, hvor den ikke længere er foranderlig og udviklende.
Læs også Biblioteksdebat: Kunst har en værdi i sig selv
Og så er det en topprofessionel kommunikation de lægger fordagen i deres topmøde, tjek det selv ud
Du kan også vælge at se hele debatten, den starter nu

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte