I går præsenterede TænketankenFremtidens Biblioteker den hidtil største segmenteringsanalyse af de danske biblioteksbrugere på en konference på Nørrebro Teater.
Præsentationskonferencen blev indledt af Teaterchef Kitte Wagner, der fortalte om deres fokus på at få unge arbejdere i teatret, det kaldte hun ikke målgruppen, men sådan betegnes det i vores rapport. Hun eksemplificerende den målgruppe som Brøndby fodboldtilhængere, og det faktisk var lykkedes at få til at gå i teatret, i hvert fald på Nørrebro (No offence kære Brøndbyfan, men I er altså mere på fodboldlægterne end i teatret eller på biblioteket for den sags skyld).
Det var lykkedes fordi de havde nedbrudt det traditionelle teater koncept ved bl.a. at blande standup komik og mere traditionelle teaterudtryk og de opfører kun nyskrevne stykker, som er vedkomne også for den målgruppe. Hendes mål var at 1/3 af teatergæsterne skulle være ungen under 25 år. En fantastisk historie om hvordan man kan tiltrække nye målgrupper ved at ændre udtryk og være bevidst om hvordan man kommunikerer med denne ungegruppe og får dem til selv at dele oplevelserne i de sociale medier. F.eks. fortalte hun at de slet ikke lavede traditionel markedsføring af Late Night Lørdag - det forgår kun viralt og der er udsolgt hver lørdag.
Mediedirektør fra DR Gitte Rabøl havde de samme pointer i forhold til markedsføring i forbindelse med lanceringen af DR3, hvor hun brugte eksempler fra hvor meget deres udsendelse af to mænd der blev udsat for at have veer er blevet delt Se højdepunkterne fra DR3-værternes falske fødsel ... Og for hende og DR handler det om hele tiden at gribe chancen og forsøge noget nyt i forhold til ungegrupperne, hvis man skal være vedkomne. Ikke alt lykkedes, men det handler om at turde, hvis man vil udvikle.
Bibliotekerns udfordring er at få omsat sådanne gode eksempler til en bibliotekskontekst, hvor meget de skal eksperimenterer og hvor spontant der skal udvikles, for en af konklusionerne var netop, at man skal eksperimenterer, forandre og være spontane for at fange nogle af disse unge brugergrupper. Den aktuelle segmenteringsanalyse, giver nogle billeder af hvem de forskellige grupper er og hvad der interesserer dem, hvilket er et godt udgangspunktet for at vi kan målrette tilbud på de forskellige segmenter når vi udvikler fremtidens bibliotek.
- Du kan se noget af debatten på Twitter via #frembib.
- Eller læse rapporten ’Fremtidens Biblioteker – målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling’ eller en mindre pixiudgave. Til rapporten hører også en bilagsrapport, som kan læses her.
Efterfølgende har vi udsendt mere materiale med fokus på kulturministerens signaler i hendes afrunding af konferencen.
 |
| En lyttende Kulturminister og gudskelov ikke så skeptisk som det kunne se ud |
Fremtidens bibliotek – flere brugere og spydspis for den
demokratiske dannelse
Biblioteket skal gå i
spidsen for fællesskabet
Kulturminister Marianne Jelved talte i dag om
fremtidens biblioteker i anledning af lanceringen af den hidtil største
undersøgelse af bibliotekernes målgrupper. Kulturministeren fremhævede
bibliotekernes centrale betydning for fællesskabet, både det lokale, nationale
og globale. Hun noterede sig, at bibliotekerne er Danmarks mest velbesøgte
kulturinstitution med 36 millioner årlige besøgende, men gav samtidig udtryk
for, at antallet af brugere kan øges fra nuværende 55 procent brugere eller de
35 procent hyppige brugere af biblioteket.
Kulturminister
Marianne Jelved gav utvetydig opbakning til initiativet fra Tænketanken
Fremtidens Biblioteker og ærgrede sig over ikke selv at have taget initiativ
til rapporten. Hun fokuserede særligt på bibliotekernes samfundsmæssige
betydning og udfordringerne fra den stigende digitalisering og
individualisering.
”I dag er biblioteket kolossalt udfordret i forhold til
oplysningsforpligtigelsen, og bibliotekernes forpligtigelse til at bidrage til
en demokratisk dannelse af borgere, medborgere, unionsborgere og verdensborgere.
I den situation skal biblioteket se sig selv som en spydspids for
fællesskabet”, sagde kulturminister Marianne Jelved.
Bibliotekernes rolle i det lokale fællesskab var også
centralt emne i kulturministerens oplæg. Hun lovede dagens tilhørere at fremhæve
den nye målgruppeundersøgelse for de kommunale kulturudvalg, når hun på tirsdag
i næste uge skal tale ved Kulturpolitisk Topmøde i Turbinehallen i Århus.
Bedre grundlag for fremtidig udvikling
Tænketanken Fremtidens Biblioteker var værter for dagens
konference på Nørrebro Teater, hvor den nye segmenteringsrapport blev
præsenteret og debatteret. Rapporten skal styrke bibliotekernes arbejde med at
fastholde eksisterende brugere og tiltrække flere nye brugere.
”Rapporten giver bibliotekerne helt nye muligheder for at
udvikle og målrette tilbud til de 10 forskellige målgrupper, som er
identificeret i rapporten. Det betyder, at bibliotekerne får et markant bedre
grundlag for at imødekomme enkelte gruppers ønsker og behov. Målt på besøgstal,
udlån og tilfredshed er bibliotekerne allerede vældig populære, men de har brug
for nye metoder og redskaber for at blive relevante og attraktive for en større
andel af de grupper, der tilsammen udgør nutidens videnssamfund”, fortæller
Lotte Hviid Dhyrbye, leder af Tænketanken Fremtidens Biblioteker.
Arbejdet med undersøgelsen har bred opbakning blandt de
danske biblioteker og biblioteksorganisationer, som i stort antal er
repræsenteret i tænketanken. ”Rapporten kommer til at betyde, at de
fremadrettede diskussioner og udviklingsprojekter i langt højere grad kommer
til at bygge på viden og facts i stedet for formodninger og fornemmelser. Vi
glæder os til at dele vores viden med bibliotekerne, og vi ved, at de er
opsatte på at kunne tiltrække flere nye ansigter på bibliotekerne”, fortsætter
Lotte Hviid Dhyrbye.
Digitale forventninger, udfordringer og potentialer – og
fysisk dominans
Den stadigt stigende digitalisering og udviklingen af
e-ressourcer udgør et særligt fokusområde i undersøgelsen og er en af
rapportens mange indgange til vigtig viden om målgrupperne:
- Der er stor forskel på kendskabet til bibliotekets digitale tilbud. Således er det kun 9 % af de ’unge under ungdomsuddannelse’, der ikke kender til de digitale bibliotekstjenester mod 37 % af ’den unge arbejder’. De målgrupper, der har lavt kendskab, har natuligt nok også både færre brugere og mindre hyppige brugere af de digitale tilbud.
- Undersøgelsen har identificeret en gruppe af hyppige og forholdsvis modne biblioteksbrugere. Denne gruppe er ikke særligt digitalt orienteret generelt, men det er en af de grupper, der bruger bibliotekets digitale tilbud mest. Det indikerer, at man i forhold til bibliotekets digitale ydelser kan overkomme sine digitale barrierer, når man har interesse for og hyppigt bruger biblioteket.
- Undersøgelsen viser desuden, at brug af det fysiske bibliotek har meget stor betydning for, at man også bruger det digitale bibliotek. Betydningen heraf er hele 3,5 gange så stor som betydningen af, hvor digitalt hjemmevant man er i øvrigt. Det fysiske bibliotek kan således fungere som indgangen til også at bruge det digitale bibliotek. Det indikerer, at det fysiske og det digitale kan gå hånd i hånd, og at det er muligt at overvinde digitale barrier, når man i øvrigt har interesse for bibliotekets tilbud.
- Målgruppen
af ’unge arbejdere’ (20-29 årige i beskæftigelse) er storforbrugere af
digitale underholdningstilbud som fx musik og film, men kun halvdelen af
målgruppen er brugere af biblioteket. Rapporten angiver, at bibliotekets
digitale underholdningstilbud har et godt potentiale til at gøre flere
’unge arbejdere’ til brugere af biblioteket, hvis de bliver gjort
opmærksomme på tilbuddene og tager afsæt i målgruppens interesser.
Det er imidlertid stadig den fysiske bog, som har langt
flertallet af brugernes hovedinteresse. 77 % af de danske
biblioteksbrugere går primært på biblioteket for at låne fysiske bøger – og
ligeledes markant for de unge under uddannelse. Samtidig viser alle ungegrupper
den største præference for biblioteket som fysisk mødested.
Ti målgrupper
I alt ti målgrupper er identificeret og defineret i
rapporten ’Fremtidens Biblioteker - målgruppebaseret viden til
biblioteksudvikling’. Hver især har de ti måltrupper fx forskellige
livssituationer, karakteristika, digitaliseringsniveau såvel som væsentlige
forskelle i brugsmønster, interesse for samt holdning og ønsker til
biblioteket.
Det helt centrale perspektiv i segmenteringsanalysen er at
få bibliotekerne til at lykkes med at hæve den såkaldte brugerandel - den andel
af befolkningen, som rent faktisk bruger biblioteket mindst en gang om året.
Det er fastsat i bibliotekslovens formålsparagraf at bibliotekerne skal bidrage
til oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet og som sådan understøtte et
demokratisk samfund med veluddannede, dannede og oplyste borgere.
Rapportens ti målgrupper og fordelingen af dem ser således
ud:
Rapporten ’Fremtidens Biblioteker - målgruppebaseret viden
til biblioteksudvikling’ er udført af Moos-Bjerre Analyse.
Kommentarer
Send en kommentar