Gå videre til hovedindholdet

Matcher biblioteket vidensamfundet ?

- Globaliseringen har flyttet ganske mange produktionsjob og nu også videns - og it-funktioner væk fra Danmark. Der er derfor et stort behov for at hæve befolkningens uddannelses- og vidensniveau. Her spiller biblioteket en afgørende rolle i forhold til støtte til livslang læring, siger Per B. Christensen, der er formand for BKF og børne- og kulturdirektør i Næstved.

Børne- og Kulturchefforeningen spiller i dag ud med at de synes, at bibliotekerne skal have et kvalitetstjek, fordi biblioteket er en afgørende vigtig institution i vidensamfundet. Det er et utrolig interessant oplæg, hvor det sætter fokus på en lang række udfordringer for fremtidens biblioteker.

BKF anbefaler endvidere at Styrelsen for Bibliotek og Medier / Kulturministeriet sammen med KL og de 98 kommuner fremlægger en samlet strategi for udvikling af fælles digitale løsninger, som med afsæt i bibliotekerne kan tilbydes alle borgere i det vidensamfund, som udvikler sig i stor hast. Så, det er bare med at komme i gang!

Oplægget er udsendt af formanden Per B. Christensen, der siger at deres "udspil kommer i forlængelse af de seneste års strukturdebat og lukninger på biblioteksområdet. Vores samfund er i hastig udvikling, hvilket indebærer flere udfordringer. Udfordringer som folkebiblioteket kan være med til at løse. Af aktuelle udfordringer kan bl.a. nævnes globalisering, individualisering, polarisering og it- og medieudviklingen...................."

De forholder sig endvidere til hvilken rolle bibliotekerne kan spille i et globaliseret samfund, der bliver stadig mere polariseret.

"I vidensamfundet ses en tendens til større polarisering i samfundet. Folkebibliotekets formålsparagraf gælder alle børn, unge, voksne og pensionister. Men en del bruger sjældent bibliotekerne. Her har biblioteket en vigtig opgave. - Biblioteket kan være med til at skabe sammenhængskraft i lokalsamfundet gennem skabelse af social og kulturel kapital. Det kan ske ved at udvikle nye deltagelsesformer, ved at understøtte mangfoldighed og bruge forskelligheden som afsæt til at understøtte et inkluderende lokalsamfund, siger børne- og kulturdirektør Flemming Olsen, Herlev, der har været formand for den arbejdsgruppe, der har formuleret den nye strategi fra kulturcheferne.

En stor og voksende del af brugerne efterspørger andre services end det traditionelle biblioteks tilbud. Der er igennem de sidste 10 år sket en stor udvikling af virtuelle ydelser fra bibliotekerne, men sammenlignes udviklingen med antallet af hits på andre hjemmesider f.eks. Google eller DR`s hjemmeside, så blegner bibliotekernes besøgstal. BKF finder det helt afgørende, at biblioteket lokalt, såvel som biblioteksvæsenet i sin helhed, udvikler en mediestrategi, der kan udnytte det relativt stærke brand bibliotek.dk har, så det udvikles med en række nye tilbud. Den nationale strategi herfor kræver en fælles indsats mellem de 98 kommunale biblioteksvæsener, KL og Styrelsen for Biblioteker og Medier / Kulturministeriet. - Med afsæt i disse udfordringer vil BKF anbefale, at kommunerne gennemfører en kvalitetsgennemgang af kommunens biblioteksvæsen, siger Per B. Christensen

Kvalitetsgennemgangen skal naturligvis tage afsæt i den enkelte kommunes forhold, men følgende temaer vil være relevante at analysere og vurdere nærmere:
- Hvordan sikres det, at biblioteket taler til alle?
- Hvordan kan biblioteket understøtte, at 95% af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse, og at 50% får en videregående uddannelse?
- Hvordan støtter biblioteket - som lokalsamfundets åbne mødested - sammenhængskræfter i lokalsamfundet?
- Hvordan sikrer biblioteket kulturel og demokratisk dannelse og deltagelse?
- Hvordan støtter biblioteket særskilt at børn og unge bliver biblioteksbrugere, og hvordan optages børnenes og de unges ideer i bibliotekets virksomhed?
- Hvordan medvirker biblioteket i den kommunale integrationsstrategi?
- Hvordan støtter biblioteket de nye iværksættere - ikke mindst inden for oplevelsesøkonomien?
- Hvordan udnyttes de fysiske rammer i biblioteket til at stille øvrige kommunale tilbud til rådighed, f.eks. borgerservice og informationsservice?
- Hvilke partnerskaber bør biblioteket etablere, f.eks. i samarbejde med: o Dagtilbud? o Folkeskolen? o Uddannelsesinstitutioner? o Borgerservice? o Kommunal informationsservice? o Erhvervsservice? o Kommunale ældretilskud? o Foreningslivet? o Idrætten?

Og meget mere -læs Børne- og Kulturchefforeningens debatoplæg om fremtidens bibliotek. Download nu.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Hvad læser børn i en skole uden et bibliotek?

Mine største børn siger stadig at de går på skolebiblioteker, men jeg tvivler på at min den yngste på 4 kommer til at kende begrebet. I kølvandet på folkeskolereformen er skolebiblioteket nemlig blevet afskaffet eller i hvert fald erstattet af pædagogiske læringscentre . Hvad betyder det for skolen og elevernes kompetencer i forhold til traditionelle biblioteksdyder som litteratursøgning, kildekritik og læselyst, når man ændre fokus fra bibliotek til læringscenter. Det er tanker der er inspireret af at jeg er på vej til generalforsamling i Aarhus hos Kommunernes Skolebiblioteksforening eller de har naturligvis også skiftet navn til  Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre . En forening som vi I Danmarks Biblioteksforening har et godt og udbytterigt samarbejder med, hvilket vi desværre ikke har med den anden "skolebiblioteksforening" Pædagogisk LæringsCenterForening som har meddelt at de ikke længere ønsker at deltage i biblioteksparaplysamarbejdet da de ikke l

The development of ‘open library’ in Denmark #wlic2013

In occasion of my participation in the World Congress for Libraries IFLA, I have made ​​a presentation of the libraries in Denmark and especially the concept we call OPEN LIBRARIES. The theme of WLIC 2013 is "Future Libraries: Infinite Possibilities" and OPEN LIBRARIES is one of the possibilities. In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books. We have 98 municipalities and all of them are obligated, by legislation, to have a library and to finance it. Some of the municipalities have more than one library. We have approximately 450 public libraries, to a population of 5,5 mil. people.  Half of the libraries are closed in the last ten years, but the development has hopefully stopped now. It seems that development lead to fewer and few