Gå videre til hovedindholdet

Biblioteket, budgetterne og den politiske erkendelse

I sidste uge skrev en biblioteksleder til mig…..”Dejlig dag i dag – vi skal nemlig ikke spare på Bibliotekerne i 2010 – og vi får anlægsmidler til ny afleveringsautomat m.m.”

Det er dejligt, når folk skriver glade mails og at der er nogle politikere derude i kommunerne, der gerne vil prioritere bibliotekerne og er bevidste om, hvad de kan gøre for at skabe vækst og sammenhængskraft. Og at det altså ikke gøres gratis.

Derfor er jeg da også meget spændt på hvordan de sidste kommunale budgetter falder ud. For set fra kulturfronten, ser det ikke lige godt ud i alle af de kommuner, der allerede har færdiggjort budgettet for næste år. Men der er håb endnu, for jeg tror den politiske bevidsthed, om nødvendigheden af investeringer i kultur- og vidensinstitutioner, er til stede. Så må vi bare håber at viljen også er der. Det vil vise sig om et par uger, når Danmarks Biblioteksforening, har indsamlet data fra alle de kommunale budgetter.

I sammen uge som jeg fik den glade mail fra bibliotekslederen, havde en anden leder skrevet i Berlingske Tidende den 26. September.

Han gjorde også opmærksom på bibliotekernes samfundsnytte og udtrykker samtiden håb om, at de kommende budgetforhandlinger ville give stort afkast på både kort og lang sigt. Hvis altså politikerne vil…..

Mogens Vestergaard fra Roskilde Bibliotek og formand for bibliotekschefforeningen skrev.
”IT-kløften bliver større
Ifølge tal fra Danmarks Statistik er 40 procent af danskerne ikke fortrolige nok med internettet til at gøre brug af selvbetjeningsløsninger på nettet.
Set i forhold til det offentliges strategi om at flytte flere og flere services over til nettet er 40 procent et voldsomt tal.

Når kommunerne samtidig - netop nu -er ved at skære markant ned på bibliotekernes tilskud, kan det få uoverskuelige konsekvenser. Kommunernes digitaliseringsstrategi risikerer at kuldsejle. For de 40 procent er det et stort problem, at man skal ind på Skats hjemmeside for at udfylde sin selvangivelse og bede om en papirudgave af sin årsopgørelse.
Landets folkebiblioteker møder daglig mange af de 40 procent. De kommer for at få hjælp til at forstå og bruge systemerne. Bibliotekerne gør meget allerede nu og vil gerne gøre mere. Bibliotekerne har givet håndslag på at være garanter for alle borgeres fri og lige adgang til at deltage i det digitale samfund. Det er til fordel for både den enkelte borger og for samfundet. Men lige nu er denne satsning ved at blive skudt ned. Halvdelen af kommunerne har brug for skatteforhøjelser for at få det hele til at løbe rundt. Og mange steder fejer sparekniven bredt og hårdt hen over budgetterne for 2009.
Bibliotekerne mærker det som indkøbsstop midt i året, stop for genbesættelse af ledige stillinger osv.

Derfor vil en investering i bibliotekerne i de kommende budgetforhandlinger give meget stort afkast på både kort og lang sigt.”

Vi må håbe at han får ret i, at der fremover bliver prioriteret så bibliotekerne fortsat kan være med til at udvikle vidensamfundet.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Kulturen i SVM regeringsgrundlaget 2022

Så blev sløret løftet for det nye Regeringsgrundlag i den kommende SVM-regering. I kan læse det hele her  - jeg har kigget lidt nærmere ned i de kulturpolitiske elementer.  Det indeholder et helt afsnit om om kultur.  Helt overordnet kan man mene at en flertalsregering giver mange muligheder for at udvikle kulturlivet, så alle borgere får mulighed for gode kulturtilbud. Ser man tilbage på valgkampen så har alle tre regeringspartier markeret sig med store ambitioner i valgkampen. særligt Venstre og Moderaterne har lovet massive investeringer i kulturlivet – så det er spændende at se hvordan de konkret vil indfri ambitionerne. Så må vi vente spændt til i morgen, hvor regeringen vil afsløre deres ministerliste og se om der kommer en ambitiøs kulturminister. I regeringsgrundlaget er ét afsnit om kultur: 7.3 Kultur og kirke Kulturen udfordrer vores måde at tænke og se verden på samtidig med, at det binder os sammen som land og folk. Det er den danske identitet