Gå videre til hovedindholdet

Er Kindle e-bogs læser allerede retro?

Det påstår Kalle Nielsen på min facebookside efter jeg i går bloggede om at Amazons E-bogslæser Kindle, om få dage vil ramme det danske marked.

Han skrev:
”Kindle er vel i princippet allerede retro... - det tror jeg en hel del mennesker glemmer. Kindle er blot en overgangstype - lidt p... Read Moreå samme vis som brevduen var det for det jeg fx sidder og laver lige nu - eller som telegraftråden var det for vores smartphones. Den papir-trykte bog er stendød innovations-mæssigt set - glem alt om den ... og glem alt om de her Kindle-versioner ... forbered derimod organisationerne på at bøgerne forsvinder... og at 97% af befolkningen ikke aner hvad har, og får, af muligheder. Kæmpe opgave.”

Jeg tror Kalle har ret. Kindle, som læseplatform, er en overgangsform. Lidt ligesom da Sony lancerede sin Walkman - set retrospektivt, så var det kun en kort overgangsform. En del begyndte at tage musik med på farten. Det var den gang, nogle troede på kassettebåndet som medie. Men kassettebåndet blev (lige som LP pladen) afløst af CD, som man så også opfandt en bærbar afspiller til. Og nu bruges stort set ingen af delene, men alle har musik i ørene, når de er på farten.

Stort set alle bruger MP3 afspillere i en eller anden form, ligesom stereoanlægget efterhånden er blevet digitaliseret og kun afspiller filer. Altså en historie om, at teknologi er med til at forme vores behov og efterspørgsel, som så ændre markedet (eller måske er det omvendt!).

LP'en og CD'en findes stadig og vil have en niche, men det store marked er til musikfiler, der kan distribueres via Internettet. Jeg tror vi befinder os i samme overgang, hvad angår bøger.

Derfor tror jeg også at Mette Trolle har ret i sin kommentar til indlægget
"Det handler vel om indhold, ikke form! En bog er en bog er en bog - uanset om den er trykt på papir eller bæres rundt på en lille tynd e-bogslæser sammen med en masse andre bøger. Sommetider er papirformen bedst, andre gange er det andet temmelig smart." Og hun slutter med en pointe som jeg også ser frem til "man behøver slet ikke at have et halvt bibliotek med på ferie, man kan vel bare tanke op undervejs"

Charlotte S H Jensen perspektivere så hele debatten om hvilken form vi skal forberede os på i sin kommentar:
"- synes også klart, at det er fedt med e-læsning... det er da på tide :-) Men ville det lækreste ikke være et åbent format? Som jeg har forstået det, så kan Kindle kun læse Amazons, hvorimod fx Google satser på det åbne? Eller er jeg galt afmarcheret med "gamle oplysninger" fra http://newz.dk/google-vaelger-side-i-digital-bog-kamp
Et alment udbredt - og åbent format - kunne vel være godt -fx for de videnskabelige tidsskrifter?"

Tjaaa. Hvorvidt google satser på det åbne er jo et spørgsmål. P.t. ser det ud til at deres digitaliseringsindsats af eksisterende bøger er åben, men rent faktisk ved vi det ikke på den lange bane. Og hvad Googles samarbejde med den anden store operatør på markedet af e-bøger Sony vil betyde, for tilgængeligheden, ved vi heller ikke. Måske er det som kampen mellem Betamax og VHS videobånd. VSH vandt, men hvad var det bedste produkt?

Jeg tror så, der er endnu en overvejelse vi skal gøre os i forhold til e-bøger. I det øjeblik man distribuerer via Internettet, så er der teorier der hævder at indholdet bliver gratis. En udvikling vi ser med musik lige nu. Begyndende f.eks. med bibliotekernes www.netmusikken.dk og i Danmark fuldt op af TDC, hvor ”gratis” musik er en del af abonnementet. I Sverige har man sportify.se. Ifølge Berlingske bruger ”over en million svenskere nu den gigantiske og gratis internetjukebox Spotify, når der skal musik på stereoanlægget, og de svenske pladeselskaber og musikere er ovenikøbet begyndt at tjene gode penge på at forære musikken væk.”

Så teorierne om the long tail, der spår en helt anden distribution, andre produkter og en anden prisstruktur når man formidler produkter over Internettet, ser ud til at holde.

Mit bud er, at man vil se samme udvikling på e-bogsmarkedet, som med musik, de bliver billigere på grænsen af gratis, hvor man finde nye forretningsmodeller, så forfatterne og ”forlag” stadig kan tjene på dem, ex. via reklamer. En udvikling man bliver nødt til at forholde sig til, i forhold til hvordan man får indhold til e-bogslæseren.
Et eksempel på gratis e-bøger kan findes på http://feedbooks.com

Alt i alt er det interessant, hvis vi kan komme i gang med en debat, der kan være med til at udvikle en form, hvor vi tilgængeliggør litteraturen (både fag og skøn) i helt nye former også selvom det måske "bare" er til de kommende generationer. For det handler om at tilgængeliggøre den litteratur som beriger vores liv - og så er formen ikke så vigtig - bare vi kan få adgang.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Hvad læser børn i en skole uden et bibliotek?

Mine største børn siger stadig at de går på skolebiblioteker, men jeg tvivler på at min den yngste på 4 kommer til at kende begrebet. I kølvandet på folkeskolereformen er skolebiblioteket nemlig blevet afskaffet eller i hvert fald erstattet af pædagogiske læringscentre . Hvad betyder det for skolen og elevernes kompetencer i forhold til traditionelle biblioteksdyder som litteratursøgning, kildekritik og læselyst, når man ændre fokus fra bibliotek til læringscenter. Det er tanker der er inspireret af at jeg er på vej til generalforsamling i Aarhus hos Kommunernes Skolebiblioteksforening eller de har naturligvis også skiftet navn til  Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre . En forening som vi I Danmarks Biblioteksforening har et godt og udbytterigt samarbejder med, hvilket vi desværre ikke har med den anden "skolebiblioteksforening" Pædagogisk LæringsCenterForening som har meddelt at de ikke længere ønsker at deltage i biblioteksparaplysamarbejdet da de ikke l

The development of ‘open library’ in Denmark #wlic2013

In occasion of my participation in the World Congress for Libraries IFLA, I have made ​​a presentation of the libraries in Denmark and especially the concept we call OPEN LIBRARIES. The theme of WLIC 2013 is "Future Libraries: Infinite Possibilities" and OPEN LIBRARIES is one of the possibilities. In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books. We have 98 municipalities and all of them are obligated, by legislation, to have a library and to finance it. Some of the municipalities have more than one library. We have approximately 450 public libraries, to a population of 5,5 mil. people.  Half of the libraries are closed in the last ten years, but the development has hopefully stopped now. It seems that development lead to fewer and few