Gå videre til hovedindholdet

Er Kindle e-bogs læser allerede retro?

Det påstår Kalle Nielsen på min facebookside efter jeg i går bloggede om at Amazons E-bogslæser Kindle, om få dage vil ramme det danske marked.

Han skrev:
”Kindle er vel i princippet allerede retro... - det tror jeg en hel del mennesker glemmer. Kindle er blot en overgangstype - lidt p... Read Moreå samme vis som brevduen var det for det jeg fx sidder og laver lige nu - eller som telegraftråden var det for vores smartphones. Den papir-trykte bog er stendød innovations-mæssigt set - glem alt om den ... og glem alt om de her Kindle-versioner ... forbered derimod organisationerne på at bøgerne forsvinder... og at 97% af befolkningen ikke aner hvad har, og får, af muligheder. Kæmpe opgave.”

Jeg tror Kalle har ret. Kindle, som læseplatform, er en overgangsform. Lidt ligesom da Sony lancerede sin Walkman - set retrospektivt, så var det kun en kort overgangsform. En del begyndte at tage musik med på farten. Det var den gang, nogle troede på kassettebåndet som medie. Men kassettebåndet blev (lige som LP pladen) afløst af CD, som man så også opfandt en bærbar afspiller til. Og nu bruges stort set ingen af delene, men alle har musik i ørene, når de er på farten.

Stort set alle bruger MP3 afspillere i en eller anden form, ligesom stereoanlægget efterhånden er blevet digitaliseret og kun afspiller filer. Altså en historie om, at teknologi er med til at forme vores behov og efterspørgsel, som så ændre markedet (eller måske er det omvendt!).

LP'en og CD'en findes stadig og vil have en niche, men det store marked er til musikfiler, der kan distribueres via Internettet. Jeg tror vi befinder os i samme overgang, hvad angår bøger.

Derfor tror jeg også at Mette Trolle har ret i sin kommentar til indlægget
"Det handler vel om indhold, ikke form! En bog er en bog er en bog - uanset om den er trykt på papir eller bæres rundt på en lille tynd e-bogslæser sammen med en masse andre bøger. Sommetider er papirformen bedst, andre gange er det andet temmelig smart." Og hun slutter med en pointe som jeg også ser frem til "man behøver slet ikke at have et halvt bibliotek med på ferie, man kan vel bare tanke op undervejs"

Charlotte S H Jensen perspektivere så hele debatten om hvilken form vi skal forberede os på i sin kommentar:
"- synes også klart, at det er fedt med e-læsning... det er da på tide :-) Men ville det lækreste ikke være et åbent format? Som jeg har forstået det, så kan Kindle kun læse Amazons, hvorimod fx Google satser på det åbne? Eller er jeg galt afmarcheret med "gamle oplysninger" fra http://newz.dk/google-vaelger-side-i-digital-bog-kamp
Et alment udbredt - og åbent format - kunne vel være godt -fx for de videnskabelige tidsskrifter?"

Tjaaa. Hvorvidt google satser på det åbne er jo et spørgsmål. P.t. ser det ud til at deres digitaliseringsindsats af eksisterende bøger er åben, men rent faktisk ved vi det ikke på den lange bane. Og hvad Googles samarbejde med den anden store operatør på markedet af e-bøger Sony vil betyde, for tilgængeligheden, ved vi heller ikke. Måske er det som kampen mellem Betamax og VHS videobånd. VSH vandt, men hvad var det bedste produkt?

Jeg tror så, der er endnu en overvejelse vi skal gøre os i forhold til e-bøger. I det øjeblik man distribuerer via Internettet, så er der teorier der hævder at indholdet bliver gratis. En udvikling vi ser med musik lige nu. Begyndende f.eks. med bibliotekernes www.netmusikken.dk og i Danmark fuldt op af TDC, hvor ”gratis” musik er en del af abonnementet. I Sverige har man sportify.se. Ifølge Berlingske bruger ”over en million svenskere nu den gigantiske og gratis internetjukebox Spotify, når der skal musik på stereoanlægget, og de svenske pladeselskaber og musikere er ovenikøbet begyndt at tjene gode penge på at forære musikken væk.”

Så teorierne om the long tail, der spår en helt anden distribution, andre produkter og en anden prisstruktur når man formidler produkter over Internettet, ser ud til at holde.

Mit bud er, at man vil se samme udvikling på e-bogsmarkedet, som med musik, de bliver billigere på grænsen af gratis, hvor man finde nye forretningsmodeller, så forfatterne og ”forlag” stadig kan tjene på dem, ex. via reklamer. En udvikling man bliver nødt til at forholde sig til, i forhold til hvordan man får indhold til e-bogslæseren.
Et eksempel på gratis e-bøger kan findes på http://feedbooks.com

Alt i alt er det interessant, hvis vi kan komme i gang med en debat, der kan være med til at udvikle en form, hvor vi tilgængeliggør litteraturen (både fag og skøn) i helt nye former også selvom det måske "bare" er til de kommende generationer. For det handler om at tilgængeliggøre den litteratur som beriger vores liv - og så er formen ikke så vigtig - bare vi kan få adgang.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte