tirsdag den 12. marts 2013

Hvem kommer egentlig på bibliotekerne?


Der var over 36 mio. besøg på de danske folkebiblioteker forrige år. Det ved vi fordi vi tæller alle de der kommer ind af dørene på landets folkebiblioteker. (nej, bibliotekerne tæller ikke manuelt, men har automatiske dørtællere)

Antallet af besøgende har været i vækst de seneste år, hvor der er kommet nogle hundrede tusinde flere besøg hvert år.

Biblioteket er altså landets langt mest besøgte kultur- og læringsinstitution, MEN.....er der nogen der spørg, "hvorfor siger andre at besøgstallet er faldende?"

Jeg ved ikke, hvorfor der er nogen der påstår sådan, men et bud kunne være, at det er fordi andelen af den samlede befolkning, der kommer på biblioteket mindst én gang om året eller oftere, er faldet siden 2004.

Det viser den sidste kulturvaneundersøgelse. I hvert fald når man spørger borgerne på den måde som kulturvaneundersøgelsen har gjort. For det kan jo være  de ikke svarer BIBLIOTEKET, hvis de har set børneteater, været til sundshedspleje, deltaget i IT kursus, fået borgerservisevejledning eller hvad de nu har lavet efter, at de er gået ind ad døren til biblioteket. Men det kan jo også være at de flittigste brugere rent faktisk ikke kommer så ofte.

Derfor er det vigtigt vi kigger alle sådanne undersøgelser efter i sømmene og analysere dem i forhold til alt den anden viden vi indsamler. Det er Tænketanken Fremtidens Biblioteker i gang med og også i Danmarks Biblioteksforening er det et centralt punkt.

Årsberetning 
Det er også noget vi tager fat på i beretningen op til det årsmøde som afholdes i de kommende dage i Bellacentret. Naturligt nok har vi fokus på, hvilke borgere der bruger bibliotekerne når godt 450 politikere, meningsdannere og kulturfolkmødes for at diskutere bibliotekernes fremtid.

Årsmøde 2013 i Bella Center








Kulturvaneundersøgelse 2012 om biblioteket
Overordnet set har den teknologiske udvikling ændret borgernes kulturvaner gennemgribende, konstaterer undersøgelsen, også selv om de traditionelle kulturområder og medier holder niveau. Der er sket en stigning i befolkningens kulturforbrug fra 2004 til 2012 – både blandt voksne og børn og inden for hovedparten af kulturområderne. De største stigninger i voksnes forbrug og aktivitet ses inden for musik, sport og motion, frivilligt arbejde og brug af internettet.

SE  Danskernes kulturvaner 2012  [PDF]


Hele 78% af danskerne oplyser, de er biblioteksbrugere. Til spørgsmålet ’Hvor ofte kommer du på et bibliotek?’ (Tabel 5.1:) svarer 22% præcis som i 2004, at de aldrig bruger biblioteket.

Der er 25%, som kommer en gang om måneden eller oftere mod 29% i 2004; 29% kommer mindst en gang om året mod 36% i 2004, mens 23% kommer sjældnere mod 11% i 2004.

Andelen af den samlede befolkning, der kommer på biblioteket mindst én gang om året eller oftere, er desværre faldet viser den sidste kulturvaneundersøgelse, siden 2004. Det er dog fortsat en bred andel på over halvdelen (54%) af danskerne, der fast bruger biblioteket, mens hver 4. dansker (25%) bruger det endog meget hyppigt og har svaret ja til et af flg. spørgsmål ’Dagligt eller næsten dagligt’, ’Mindst en dag om ugen’ og ’Mindst en dag om måneden.

Kvinder kommer oftere end mænd, personer med lang videregående uddannelse kommer oftere end personer med kortere uddannelser, og lavtlønnede oftere end højtlønnede. Personer med hjemmeboende børn kommer oftere end personer uden børn. Desuden er andelen af nydanskere, der bruger biblioteket, større end andelen af den samlede befolkning. Det er især de nydanske kvinder og de yngre nydanskere, der bruger biblioteket.

Kvinder kommer oftere end mænd, personer med lang videregående uddannelse kommer oftere end personer med kortere uddannelser, og lavtlønnede oftere end højtlønnede.

Personer med hjemmeboende børn kommer oftere end personer uden børn. Desuden er andelen af nydanskere, der bruger biblioteket, større end andelen af den samlede befolkning. Det er især de nydanske kvinder og de yngre nydanskere, der bruger biblioteket.

Hvorfor kommer de? Biblioteksbrugere kommer i langt overvejende grad på biblioteket for at låne bøger, blade og musik. Der ses endvidere en lille stigning sammenholdt med 2004 i filmudlån og deltagelse i musikarrangementer, foredrag og debatarrangementer.

Borgerservice er mange steder blevet en integreret del af biblioteket, og en del af de besøgende kommer også for at betjene sig af services i den forbindelse. En del borgere bruger bibliotekernes hjemmesider og nettilbud, dog primært til bestilling af bøger, fornyelse af lån samt for at søge praktiske oplysninger. Men den giver ikke et klart billede af brugen af e-bøger, på den vis som det bliver opgjort. 

Der kan selvfølgelig uddrages mange andre tendenser af sådan en undersøgelse, og der kan stilles mange spørgsmålstegn ved hvordan folk svarer. Men under alle omstændigheder er det vigtigt, at vi som sektor forholder os til sådanne undersøgelser, fordi de er med til at give et indblik i vores brugere, samt i de borgere der ikke bruger kulturen.
SE f.eks.: Ny kritik af kulturvaneundersøgelse | Information
Tænketanken Fremtidens Biblioteker, et stort landsdækkende udviklingsprojekt initieret af DB, vil bl.a. se nærmere på, hvordan folk bruger biblioteket, og hvad de forventer af det. De vil kigge nærmere på kulturvaneundersøgelsen og kombinerer den med alle de andre undersøgelser, og selv gå mere i dybden. Men det kan du selv følge her db.dk/tænketank

Tænketanken startede ud med et seminar om emnet i februar, hvor de analyserede nærmere. Det kan du se mere om her og der arbejds også med planer om at lave endnu en seminar om emnet, men det er endnu ikke afklaret:

Bliv klogere på Kulturvaneundersøgelsen 2012
Kulturvaneundersøgelsen 2012 opsummeres, præsenteres og debatteres. Hvad viser Kulturvaneundersøgelsen, og kan vi som biblioteker overhovedet bruge resultaterne til noget? Vi sætter fokus på de store undersøgelser anvendelighed og dykker ned i resultaterne for bibliotekerne.

Lene Bak fra Pluss Leadership præsenterer Kulturvaneundersøgelsen. Se oplæg

Michael Moos-Bjerre lægger op til debat med 'røde tal' for bibliotekerne. Se oplæg



Ingen kommentarer:

Send en kommentar