fredag den 30. marts 2012

Bibliotekerne opfordrer til en fælles digital motorvej

På Danmarks Biblioteksforenings årsmøde er et af temaerne i disse dage, hvordan man får virkeliggjort visionen om en fælles digitalt bibliotek for hele landet. Det har fået formændende for henholdsvis Bibliotekschefforeningen og Danmarks Biblioteksforening til at udsende en pressemeddelelse, hvor de fremhæver, at vi skal lægge os i selen, for at skabe adgang for alle borgerne i det digitale Danmark.

De to formænd skriver: 
Der er enighed mellem Kommunernes Landsforening og kulturministeriet om at skabe et fælles nationalt digitalt bibliotek. Så inden længe kan borgerne besøge Danmarks Digitale Bibliotek - eller kan de nu også alle sammen det?

Visionen er at skabe et stort fælles reservoir af information, viden og underholdning, der skal give borgerne nem, lovlig og gratis adgang til digitale e-bøger, film, tidsskrifter og meget andet, på alle mulige platforme, ikke kun – som hidtil – på bibliotekernes hjemmesider.

Danskernes Digitale Bibliotek - kort og godt


Man kan sammenligne Danmarks Digitale Bibliotek med motorvejsnettet, som sikrer den overordnede infrastruktur mellem byerne. I forhold til det digitale bibliotek er der tale om en digital motorvej, som sikrer, at borgerne kan få adgang til de digitale materialer når og hvor de har behov for det.
Det bliver op til kommunerne at finansiere de digitale materialer til deres borgere, som det også er i dag med de fysiske bøger der står på bibliotekerne, mens det i dag er sådan, at den ordning der sørger for at bøgerne bliver fragtet rundt mellem bibliotekerne, er finansieret af staten.

Med planerne om Danmarks Digitale Bibliotek ser det ud til, at det er op til kommunerne at finansiere den digitale motorvej, som skal binde det hele sammen i en fælles national løsning. Det rejser unægtelig den problemstilling, at det ikke er sikkert, at alle borgere får adgang og dermed gavn af den kommende løsning, da der kan være kommuner, som ikke tilslutter sig den fælles løsning.

I bibliotekerne bakker vi om aftalen om at etablere Danskernes Digitale Bibliotek, men vi frygter, at projektet får meget svære betingelser, hvis ikke alle kommuner tilslutter sig Danskernes Digitale Bibliotek. Vi vil derfor opfordre regeringen til at skabe en model, der sikrer adgang for alle borgere til de digitale materialer

Disse og andre spørgsmål angående Danmarks Digitale Bibliotek er det helt centrale tema på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde den 30. marts 2012 i Frederikshavn. Her vil vi sammen med 400 kulturpolitikere og bibliotekschefer fra hele landet diskutere emnet, med input fra bl.a. KL, Digitaliseringsstyrelsen og Kulturstyrelsen.

Se mere på www.db.dk/2012

Venlig hilsen

Vagn Ytte Larsen                                                                                  Mogens Vestergaard
Formand for Danmarks Biblioteksforening                               Formand for Bibliotekschefforeningen
                                                                                 

Se også:

torsdag den 29. marts 2012

Fantastisk litteraturformidling via augmented reality

Det kan lykkedes at få sammenhæng mellem den virtuelle formidling og den fysiske bog.

I Danmarks Biblioteksforening har vi til vores årsmøde sammen med axiell, litteratursiden og redia udviklet en app, der gør litteraturen levende og viser film med forfatteren  

Du kan hente app'en under "bogprisen 2012" i Googles Play Butik og snart i Appels App store. 

Så skal du blot bruge din smartphone til at pege på forsiden af en af de ti bøger vi sammen med Berlingske har nomineret til Læsernes Bogpris og så sker der ting og sager. Jeg håber der er nogen der vil bruge det her og videreudvikle på det, sammen med os.

Prøv det!

 

Følg DB årsmøder in real time

onsdag den 28. marts 2012

18 mio. kr til IT læring...nu også til biblioteker

Satspuljemidler til styrkelse af ældres digitale færdigheder kan nu søges af bibliotekerne.....også. Da puljen først blev bud ud var det kun til frivillige foreninger og organisationer. 

I Danmarks Biblioteksforening vi har arbejdet på at få ændret kriterierne, det er lykkedes, så det nu er muligt for det enkelte bibliotek at søge puljen.

Så nu hedder Ansøgerkredsen:
Frivillige foreninger og organisationer, kulturinstitutioner, herunder biblioteker, samt folkeoplysningsorganisationer, borgerservicecentre mv.



Vi tror nemlig på at midlerne gør nytte i samarbejdet mellem biblioteker og alle de andre parter der arbejder med læring lokalt. 

Der er i 2012 afsat en pulje på i alt 18 millioner kroner til styrkelse af ældres digitale færdigheder i Socialministeriet. Puljen har frist allerede d. 12. april 2012. 



Det vil være oplagt, at lokale samarbejder mellem biblioteker og oplysningsforbund byder ind hertil med forløb, der sætter borgernes behov i centrum.

Dansk Folkeoplysnings Samråd har lavet et idekatalog til inspiration
Læring i det digitale Danmark er også et af temaerne på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde som afholdes i disse dage. 

Danmarks Biblioteksforenings årsmødet er mødestedet for kulturpolitikere og fagfolk. I år er temaet "Biblioteket - så kan de lære det"



Årsmøde 2012 i Fr.havn

28. til 30. marts 2012 i Arena Nord Frederikshavn

tirsdag den 27. marts 2012

Er Danmark klar til de digitale udfordringer?

Danmarks Biblioteksforenings årsmødet er mødestedet for kulturpolitikere og fagfolk. I år er temaet "Biblioteket - så kan de lære det"


 

I et tema som  "Biblioteket - så kan de lære det" er der mange budskaber, som man kan lege lidt med at afkode. Et af de mere direkte budskaber er bibliotekernes vigtige opgave med at skabe læring og sikre alle borgerne en mulighed for at deltage. Det har vi udsendt en pressemeddelelse om i dag.

"Regeringen har som målsætning at al kommunikation mellem borgere og det offentlige fra 2015 skal være digital. Gevinsterne er store, men det samme er udfordringerne, for er danskerne egentlig klar til det digitale samfund? Og hvad med dem som har behov for hjælp?

”I Danmarks Biblioteksforening bakker vi op om visionen for det digitale Danmark, og derfor har vi den omfattende digitaliseringsplan som overordnet emne på vores årsmøde i de kommende dage i Frederikshavn, hvor vi både ser på udfordringerne for bibliotekerne, for samfundet og for demokratiet i det hele taget” siger formand for Danmarks Biblioteksforening, Vagn Ytte Larsen.

En gruppe af IT-svage borgere vil blive særligt udfordret, når al kommunikation mellem borger og kommune skal være digital. De hidtil nævnte løsningsforslag går i retning af undtagelser for disse borgere, eller mulighed for at give fuldmagter til, at pårørende kan varetage opgaverne.

”I Danmarks Biblioteksforening mener vi, at vejen frem er at få klædt borgerne på, så flest muligt selv kan agere i det digitale samfund. Der er desværre en risiko for, at de svageste bliver glemt i digitaliseringsprocessen eller at det nye digitale Danmark skærper grænserne mellem det digitale A- og B-hold. Ingen kan være tjent med disse udsigter, og derfor ønsker og arbejder Danmarks Biblioteksforening også for, at læringsindsatsen overfor IT-svage borgere bliver intensiveret. Så vi opfordrer til at der politisk investeres endnu mere i IT-læringen, hvis ikke vi skal udvikle et digitalt b-hold.” siger Vagn Ytte Larsen.

Hvordan påvirker digitaliseringen noget så grundlæggende som demokratiet og hvordan griber stat og kommune udfordringen an?
Det er et par af de helt centrale spørgsmål, der stilles på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde, som finder sted den 29. og 30. marts på Arena Nord i Frederikshavn.

På årsmødet debatterer helt centrale aktører fra Digitaliseringsstyrelsen og Ældre Sagen hvordan alle kommer med på den digitale vogn, mens repræsentanter fra både KL og Kulturstyrelsen fortæller, og bliver udspurgt, om hvordan opgaven skal løftes i praksis.

Overfor oplægsholderne sidder flere end 400 kulturpolitikere, bibliotekschefer og andre aktører fra den danske kulturverden klar til at udspørge og udfordre beslutningstagerne om hvordan det digitale Danmark skal blive en succes.

”Vi glæder os rigtig meget til årsmødet, hvor vi vil tage debatten og udfordre både stat, kommuner, aftagere og leverandører af digitale tjenester, så ingen glemmer, at det digitale Danmark kun bliver en succes, hvis alle kan være med - bibliotekerne ønsker nemlig ikke at efterlade nogen” slutter formand Vagn Ytte Larsen.

lørdag den 24. marts 2012

DB Årsmøde 2012 - formidlet til en skærm nær dig

I Danmarks Biblioteksforening forbereder vi vores Årsmøde 2012 i Arena Nord, Frederikshavn. Lige nu arbejder vi på højtryk på formidlingen, herunder hvordan vi spreder alle de gode budskaber. Her er nogle af bud og under møder vil vi løbende komme med flere nye tiltag.


Skriv om årsmødet på Twitter: #DB12FRH 



Se mere på www.db.dk/2012 hvor du også kan se opdateret program
Eller følg os på vores voutube kanal, hvor alle oplæg bliver lagt ud


Scan QR-koden og få information om DBs årsmøde i Frederikshavn med på din smartphone eller tablet. 

 
 


fredag den 23. marts 2012

Lektier-online kåret som vinder af Velfærdsprisen 2012


 

"Statsbiblioteket er med Lektier-online kåret som vinder af Velfærdsprisen 2012," skriver Computerworld, der også er blandt jury-medlemmerne. Tillykke, jeg synes det er rigtig godt gået og viser hvordan bibliotekerne er fantastiske til at udvikle services i den virtuelle verden. Bibliotekerne er gode til at finde løsninger som er relevante for en gruppe brugere, som er online og finde rationalet ved at gøre det i en fælles national kontekst.

Chefredaktør Line Ørskov lægger i begrundelsen vægt på: 


-at det er en særdeles brugervenlig løsning, der tilbyder effektiv lektiehjælp i flere fag via chat, videochat og whiteboards.

-at løsningen tager udgangspunkt i de unge som aktive digitale borgere og inddrager civilsamfundet på en nyskabende måde ved at frivillige får mulighed for at tilbyde lektiehjælp."

-at løsningen et socialt perspektiv med en primærmålgruppe blandt tosprogede i udsatte boligområder

Digitaliseringsprisen 2012 
Digitaliseringsprisen 2012 blev uddelt i to kategorier: "Effektiviseringsprisen" og "Velfærdsprisen." Det var sidstnævnte  Lektier-online  vandt.

I alt var 45 projekter i kamp om priserne, som er et initiativ fra Finansministeriet, Danske Regioner, KL, KMD, HP, CEDI og Rambøll Management Consulting.

Formålet med priserne er at "øge opmærksomheden om succesfulde og værdiskabende digitaliseringsinitiativer i den offentlige sektor".

Første gang prisen blev uddelt var i 2004. Læs mere om tidligere vindere.
 
Dommere
Priserne uddeles på baggrund af bedømmelser fra en uafhængig dommerkomite bestående af:

Jørgen Kristensen Rasch, formand for KITA og digitaliseringschef i Egedal Kommune

Line Ørskov, chefredaktør, Computerworld

Morten Bangsgaard, adm. direktør, IT-Branchen

Nikolaj Lubanski, prorektor, Professionshøjskolen Metropol
 

onsdag den 21. marts 2012

Fra joke til politik

Ældre borgere skal lære om IT i kirkens rum, mener Socialdemokraterne. 


Da Folketinget i februar havde høring om offentlig digitalisering og kommunal IT indledte jeg mit indlæg med en sammenstilling af udviklingen af antallet af kirker og antallet af fysiske biblioteker, sammenstillingen skulle tjene det (humoristiske!)  formål, at vise at selvom der til stadighed strømmer flere mennesker til bibliotekerne, og bibliotekerne i de sidste ti år har fået mange flere tilbud og løser mange flere opgaver, så er antallet af filialer næsten halveret.  Jeg sammenlignede så med antallet af Kirker, hvor der er det samme fysiske antal, mens man ikke helt ved hvor mange mennesker der fysiske kommer i kirkerne, hvilket var til debat i de dage, hvor det var kommet frem, at man i kirkerne ikke vidste hvor mange gudstjenester der blev aflyst fordi der ikke mødte nogen op. 


Trine Bramsen (S)
Det syntes jeg jo var meget sjovt set fra bibliotekernes side, hvor vi måler på alt, og har klare tal på at der er 36 mio. besøg hvert år og hvor meget folk låner eller bruger vores websites. I opsamlingen jokede Tine Bramsen fra socialdemokraterne med min sammenstilling og udlagde den som, om jeg havde sagt at kirkerne skulle lave IT undervisning, når nu der var så mange tomme kirker. Så det drøftede vi med et blink i øjet, men jeg sagde nu ikke at kirkerne skulle lave IT undervisning, og jeg synes også det er en meget tvivlsom ide. 



Se hvad jeg sagde her i starten af filmen Høring om offentlig digitalisering og kommunal IT

Til gengæld synes jeg det er rigtig sjov at man i medierne i dag kan læse at socialdomokraterne foreslår at  "Ældre borgere skal lære om IT i kirkens rum" 


I BT udtrykker det at "fadervor meget vel gå hen og få selskab af dotcom.  I hvert fald hvis det står til Socialdemokraterne, der vil inddrage landets 2.000 kirker til IT-undervisning af ældre borgere."
I følge Jyllands-Posten siger Socialdemokraternes IT-ordfører, Trine Bramsen, påpeger, at flere kirker står tomme, samt at der er flere kirker end biblioteker i Danmark.
"- Sognehusene bliver jo i forvejen brugt til foredrag og alle mulige andre formål. Så kan man lige så godt åbne dem for IT-undervisning. Vi bliver ved med at tale om bibliotekerne, men jeg må bare konstatere, at kirkerne er mere lokalt placerede, siger Trine Bramsen, der vil lade spørgsmålet om undervisningen være op til det enkelte menighedsråd."
»Jeg vil gerne opfordre dem til det, for dette er en mulighed for at gøre kirkerne digitale på én og samme tid. Dermed kan det blive en stor vindersag for sognene.«
Venstre bifalder forslaget, såfremt ordningen er frivillig og ikke en art ekspropriation af kirkens rum."
FNIS.............. 
Sådan kan en joke blive til politik...og få sit helt eget liv. 
Jeg synes stadig det var et skide sjovt eksempel jeg brugte til høringen omend jeg ikke havde forventet det blev til politik på denne vis. Efterfølgende er der også flere, der har haft en holdning til netop det. F.eks. udspandt følgende sig på min facebookvæg:
  • Lone Arevad Super godt! Stærkt og sikkert. Gode billeder. En bette indsigelse, der fylder: Det der småfamlende i indledningen om ikke optalte kirkegængere er ikke et godt sammenligningsgrundlag. Måske sidder der nogle, der allerede fråder ved indledningen - og derfor ikke hører resten! Keep focus :)
    29. februar kl. 20:29 · 

  • Michel Steen-Hansen Lone tak;-) og i sådanne situationer er der altid en overvejelse om man dizzer nogen ved at komme med kontroversielle eksempler. Mit sammenligningeseksempel om udviklingen af antallet af kirker og biblioteker over 10 år, viste jo bare at antallet af bibliiteker er faldet til det halve, mens der er det samme antal kirker! Jeg sagde bare at i bibliotekerne målte vi alt også hvor mange der bruger os, og konstaterede bare at kirkerne ikke tæller deres kunder! Jeg trak ikke billedet længere og sagde jo f.eks. ikke at der nok var en grund til at man ikke tæller hvor få der kommer, samtidig med at man har 3 gange så mange kirker som vi har biblioteker. Men det skulle jeg nok ha gjort, for man kan alligevel ikke være venner med alle ;-)
    1. marts kl. 06:45 · 


  • Lone Arevad Ja, det er jo rigtigt. Mange kirker er jo også uden bemanding, så måske er sammenligningen ikke helt så tosset ;o)
    1. marts kl. 07:13 · 

  • Michel Steen-Hansen ointen fra min side gik nu mere på at de var unden kunder, jf. historien fra Fyn hvor en kirke havde aflyst 9 ud af 10 gudstjenester, men biskoppen fandt først ud af det, da det stod i avisen. I bibliotekerne måler vi hvordan de bliver brugt og derfor omstiller vi hele tiden bibliotekerne til de borgerne efterspørg - eller prøver i det mindste på det;-)


tirsdag den 20. marts 2012

Der skal mere på hylderne i fremtidens digitale bibliotek

Det blev så i dag at Kulturministeriet, KL og Kulturstyrelsen offentliggjorde deres længe ventede rapport om Danskernes Digitale Bibliotek.


LÆS OGSÅ Danskernes Digitale Bibliotek - kort og godt 

Det er en interessant rapport og der lægges nogle gode og farbare spor ud. Nu er de centrale spørgsmål blot, hvornår kan alle de gode intentioner i rapporten blive realiseret? 


Jeg håber at det ikke bliver et projekt der trækker ud i årevis, for både biblioteker og specielt borgerne er parate og efterspørger en samlet løsning.

Det andet store spørgsmål som rejser sig er, hvordan giver vi alle borgerne adgang. I rapporten lægges op til at alle kommuner er med i løbet af 3 år og at et succeskriterium er at op mod 90% af borgerne får adgang. Jeg håber de får ret, men jeg tror der skal arbejdes en del med, at for at få alle kommuner med.


Det bliver nogle af de temaer der skal drøftes på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde, hvor DDB kommer på som temadrøftelse:

Årsmøde 2012 i Fr.havn















I pressemeddelelsen skriver de selv: 

"I dag offentliggøres en ny rapport om Danskernes Digitale Bibliotek, der er udarbejdet af Kulturministeriet, KL og Kulturstyrelsen. Rapporten kommer med en række bud på, hvordan der kommer mere digitalt materiale på hylderne i fremtidens bibliotek. Målet er, at alle kommuner er med i det frivillige samarbejde, og at op mod 90 % af befolkningen har adgang til Danskernes Digitale Bibliotek i løbet af de næste tre år. 

Kulturminister Uffe Elbæk siger:

”Med realiseringen af Danskernes Digitale Bibliotek går kulturen forrest i den offentlige digitale udvikling. Borgerne får adgang til e-bøger, lydbøger, film, elektroniske tidsskrifter og musik online, når de har tid og lyst til at fordybe sig eller blive inspireret. Derfor ser jeg frem til, at der kommer endnu mere digitalt materiale på hylderne i det digitale bibliotek. Hjertet i de danske folkebiblioteker bliver at skabe en biblioteksoplevelse, der kan berige både fællesskabet og den enkelte borger.”

Formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg Jane Findahl siger:

”Det er en vanvittig spændende opgave, vi står over for. Jeg håber, at biblioteksverdenen vil tage godt imod rapporten og se den som et godt grundlag at drøfte videre ud fra. Det er en masse spændende muligheder til borgerne, der hen ad vejen vil åbne sig med Danskernes Digitale Bibliotek, men det er også en udvikling, der sætter folkebibliotekerne under pres og kræver omstilling og kommunale investeringer. Med digitaliseringen på biblioteksområdet er der en række opgaver, som vi i kommunerne bør samarbejde mere om end hidtil”.

Det digitale gennembrud er en realitet

Borgerne er for alvor ved at få øje på bibliotekernes mange tilbud på nettet, og de danske folkebiblioteker står midt i en stærk gennembrudsbølge for digitale biblioteksservices. Det viser de seneste erfaringer fra pilotprojektet eReolen, hvor borgerne har downloadet mere end 128.000 e-bøger inden for de sidste fire måneder. Den seneste statistik fra eReolen viser derudover, at 58 % af alle februar måneds downloads skete til mobile enheder. Dette er et godt eksempel på, at litteraturformidling på nye platforme er ved at vinde indpas. 

Lettere adgang, mere for pengene

Realiseringen af Danskernes Digitale Bibliotek vil ifølge rapporten give danskerne bedre og lettere adgang til mere indhold og flere formidlingstilbud af høj kvalitet. Det skal i højere grad være muligt at gøre biblioteksoplevelsen mere fleksibel ved i højere grad at tilpasse den til den enkeltes situation og ønsker. Samtidig vil Danskernes Digitale Bibliotek bane vejen for en bedre udnyttelse af de eksisterende ressourcer til udvikling og en mere rationel drift af bibliotekernes samlede services."


Hent rapporten

lørdag den 17. marts 2012

Uholdbart når kompetence defineres af markedet alene


 
Kommercielle interesser overskygger fagligheden – især i Danmark er Laura Louise Sarauw påstand. Hun er fra Københavns Universitet, og har i sin ph.d.-afhandling sat stort spørgsmålstegn ved de senere års reformer på uddannelsesområdet på Danmarks universiteter. Se mere

Hun lavede oplæg til en spændende diskussion på Det Informationsvidenskabelige Akademi IVA igår, hvor aftagerpanelet havde sat kompetencebergrebet til debat.

Det kom der en spændende diskussion ud af på en dag hvor også uddannelsesminister Morten Østergaard spillede aktivt ind på den bane, da han havde skrevet kronik i Politiken om sine intentioner under overskriften fra forsknings til fordybelse.

Læs selv Østergaards kronik i Politiken    
Han skriver bl.a. at en række professorer har advaret mod et forfald, hvad angår de klassiske universitetsdyder til fordel for begreber som kompetencer, arbejdsmarkedsparathed og entreprenørskab. Det imødegår han som udtryk for en forældet tankegang at italesætte en konflikt mellem det moderne og det klassiske, mellem kompetencer og dannelse, mellem erhvervsrettethed og fordybelse og skriver "Universitetet er til for samfundets skyld og ikke omvendt. Universiteternes ledelser, ansatte og studerende må finde sig i, at samfundet trænger sig på, interesserer sig, stiller krav og har berettigede forventninger om uddannelse og forskning af højeste kvalitet og et ’afkast’ som resultat af enorme finansieringer."

Med udgangspunkt i Laura Louise Sarauw påstand fra sin Ph. d afhandling så har der i Danmark i de sidste mange år været en alt for stor fokus på kompetencer, frem for viden under den borgerlige regerings motto "fra forskning til faktura". Man har opgivet positionen om at viden har en selvstændig værdi, fordi man har ladet markedet definere hvilke kompetencer der skulle til. I sidste ende måske noget som forhindrer innovation og entrepernøship, fordi kompetencebegrebet kan være blokkerende for kreativiteten.

Laura Louise Sarauw påstår også, at det er noget særlig dansk, at man i en årrække har fokuseret blindt på på kompetencer, mens man i de andre europæiske lande også har haft fokus på personlig udvikling og udvikling af en bred vidensbase samt forberedelse til livet som demokratisk medborger fremstår her som mål, der er mindst lige så vigtige.

Laura Louise Sarauw påviser også, at Danmark lobbyede for øget markedstilgang i Bologna-processen, dog uden det store held i forholdt til de øvrige lande.

Der er igen tvivl om, at der er en massiv arbejdsmarkedsorientering i gang overalt i den vestlige verden. Men ifølge Laura Louise Sarauw har de senere års danske universitetsreformer været domineret af en meget snæver opfattelse af, hvad det vil sige, at en uddannelse er arbejdsmarkedsrelevant. Forskellen er blandt andet tydelig i forhold til den langt bredere opfattelse, der er kendetegnende for den europæiske Bologna-proces, som Danmark deltager i. Hun beskriver, at I forbindelse med udarbejdelsen af den europæiske kvalifikationsramme for Bologna-processen (2005) forsøgte de danske repræsentanter at overbevise de andre lande om, at de skulle følge den danske model og udelukkende fokusere på kompetencer, der er direkte anvendelige i forhold til en forventet efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Mens den danske kompetencetænkning i høj grad er baret på en forestilling om et statisk arbejdsmarked a la industrisamfundet, hvor det var muligt at forudsige, hvilke kompetencer, der blev brug for, så bygger den internationale del af Bologna-processen på en forestilling om et moderne vidensarbejdsmarked, der hele tiden forandre sig i uforudselige retninger. Her er den allermest nødvendige kompetence derfor evnen til omstilling og selvstændig i stadig skiftende kontekster. Derfor er personlig udvikling, udvikling af en bred vidensbase og demokratisk ligeledes centrale elementer i den internationale arbejdsmarkedsstrategi – men de er fortsat fraværende i de danske reformer.

I den kontekst er det også rigtig interessant, at den nye uddannelsesminister kommer med sit nye bud, hvor han vender sig mod slogannet "fra forskning til faktura". Selvom han er temmelig "radikal" i sin kronik, og gerne vil have lidt af det hele, så kommer der nogle vigtige signaler. Jeg synes det er spændende og virker som om der kan komme ny luft under vingerne i den akademiske verden.

Morten Østergaard konkluderer i sin kronik "Vi har som samfund fortsat brug for, at både den humanistiske forskning og de kandidater, der kommer ud fra universiteterne, holdningspåvirker og bidrager til vores selvforståelse og forståelse af menneskets ansvar og medansvar.

At kandidaterne kan udvide vores horisont med etiske perspektiver og dechifrere kultursammenstød, bidrage til demokratisering og politisering af samfundet, forsyne os med knivskarpe analyser af verdenskonflikter og historisk bevidsthed og viden.

Vilkårene for fordybelse og en målrettet fortsættelse og videreudvikling af Danmarks stolte traditioner for det klassiske, dannelsesorienterede universitet skal forsvares og bevares og forbedres simultant med moderniseringen og overgangen til masseuniversiteter."

fredag den 16. marts 2012

Styrk den professionelle formidling med ODM KURSER, foråret 2012


Som noget nyt inviterer Danmarks Biblioteksforening i et samarbejde med Organisationen Danske Museer landets biblioteker, folke- som forskningsbiblioteker til at benytte sig af ODMs mange formidlings- og servicekurser.



Se listen af kurser på 
www.db.dk/arrangør/db-og-odm




onsdag den 14. marts 2012

Kritik af kommunale hjemmesider

Kritik af kommunale hjemmesiderKritik af kommunale hjemmesider skriver KL i dag. Halvdelen af kommunernes hjemmesider har problemer med at arbejde på forskellige browsere og platforme, viser en ny undersøgelse. KL er enig i, at der er plads til forbedringer, men mener, undersøgelsen er for unuanceret. Det skal jeg ikke tage stilling til, men kan konstatere at der generelt bør tænkes i mere bruger venlighed og fælles standarder. 


Jeg håber virkelig at man i den forbindelse kan se sammenhængen til visionen om Danskernes Digitale Bibliotek, og bruger hele visionen bag som løftestang til at forbedre hele den kommunale sektors webformidling.

Læs mere her Danskernes Digitale Bibliotek - kort og godt