onsdag den 14. oktober 2009

Nu er E-bogs læseren her


Kindle, som er langt den mest populære og brugervenlige e-bogslæser kommer nu til Danmark. Mange har spået, at vi her har med en e-bogslæser, at gøre, der er en seriøs konkurrent til den traditionelle papir bog.

Det er en af de debatter, der kommer op i næste nummer af Danmarks Biblioteker som udkommer 1. Nov.

Kindle ligner et produkt, der kan gøre for bogbranchen, hvad Apple gjorde for musikbranchen med iPod og det siges, at Kindle i sit første leveår solgte bedre end hvad Ipod gjorde det første år.

Amazons Kindle er ikke den eneste e-bog på markedet. Sony har også en model som snart bliver introduceret på det europæiske marked i samarbejde med Google, som er overordentlig interessant, da de er i gang med at digitalisere store mængder af bøger fra de amerikanske biblioteker.

Desværre er det kun den mindste udgave af Kindle på seks tommer, der kommer til Danmark. Prisen kommer til at ligge omkring 1400 kroner. E-bogen kan rumme op til 1500 bøger, der kan hentes direkte via 3G-mobilnettet. Endelig kan den afspille MP3-filer, ligesom der er indbygget oplæsning af teksten, dog kun på engelsk. Men hvordan det teknisk kommer til at være i Danmark ved vi ikke helt endnu. F.eks. er det vist ikke muligt at indgå aftale med en operatør om 3G downlooad endnu.

Kindle bruger kun strøm når man bladrer, skærmen er nemlig bygget på ”e-ink - e-blæk” teknologi det vil sige uden baggrundslys som computerskærmen, så den er ligeså behagelig at læse i, som en almindelig bog og man kan sagtens sidde i direkte sollys og nyde sin roman.
Det er ikke nok at have en maskine, der gør det realistisk at læse bøger på en skærm. Der skal også være bøger at læse og en boghandel at hente dem i. Det kan Amazon præsentere med Amazon.com /Kindle og Sony/google. Her mangler de danske biblioteker svaret og en prismodel ,der sikrer at også bibliotekerne kan levere e-bøger, uden at tømme deres driftsbudgetter.


Altså er e-bogen et produkt som ligner noget der på sigt kan udkonkurrere de traditionelle bøger. Og den udfordring må Bibliotekerne se at finde et samlet og fremadrettet svar på. …………………..

Følg debatten i Danmarks Biblioteker

2 kommentarer:

  1. Ja, vi er klar og har været det længe. På Randers Bibliotek fik vi midler fra styrelsen i flere år til e-bogscenter.dk, hvor vi indsamlede og videreformidlede viden om e-bøger, både hvad angik læsere og indhold.Den måtte vi desværre lukke af økonomiske grunde for et par år siden, ærgeligt nok der var brugere nok på siden.
    I snart ti år har vi lånt e-bøger ud, som kun har kunnet læses på PCén,og det er der så en del der har vænnet sig ti, men det virkelige problem har altid været indholdet.
    Rocket e-books hed de første læsere som vi lånte ud, store og klodsede. Endelig er der kommet flere bedre modeller på banen.Så vi er klar på Randers Bibliotek men tænker på om Kindle er klar til biblioekerne både med hensyn til indhold og til downloads muligheder.

    SvarSlet
  2. Der var endnu engan debat om dette indlæg et helt andet sted end på denne blog. Her er et udpluk fra Facebook:

    Michael Qvist Frederiksen
    Desværre er vi nok nogle adskillige millioner bagud - hvad koster sådan et "dyr"?

    Thomas Angermann
    Er Amazon klar til bibliotekerne?

    Michel Steen-Hansen
    Det er nok et spørgsmål om hvem der skal gøre sig lækre over for hvem?

    Thomas Angermann
    Ok, så hvad tager vi på?

    Michel Steen-Hansen
    Tjaaa - det ved jeg så ikke helt, men jeg tror man selv skal gøre sig attraktiv, hvis andre skal fatte interesse for en. Selv have noget at byde ind med, og hvad synes du vi har at tilbude Amazonerne?

    Charlotte S H Jensen- synes også klart, at det er fedt med e-læsning... det er da på tide :-) Men ville det lækreste ikke være et åbent format? Som jeg har forstået det, så kan Kindle kun læse Amazons, hvorimod fx Google satser på det åbne? Eller er jeg galt afmarcheret med "gamle oplysninger" fra http://newz.dk/google-vaelger-side-i-digital-bog-kamp
    Et alment udbredt - og åbent format - kunne vel være godt -fx for de videnskabelige tidsskrifter?

    Charlotte S H Jensen
    Har du set denne http://mashable.com/2009/10/14/barnes-noble-ereader-2/ ?

    Lone Arevad
    Du glemte billedbøgerne! Dem kan de sgu ik' ta' fra os! ;-)

    Michel Steen-Hansen
    Kindel har en ganske glimrende billedgengivelse......

    SvarSlet