Biblioteksdebat

Hvad betyder litteratur og læsning for vores evne til at forstå komplekse problemstillinger og gå imod antidemokratiske strømninger, og hvilken rolle spiller bibliotekerne i den sammenhæng er et af hovedspørgsmålene på Det Bibliotekspolitiske Topmøde som afholdes i de kommende dage. Topmødet indledes af Politikens chefredaktør Christian Jensen, som netop giver sit bud på hvad litteratur og læsning betyder for vores evne til at forstå komplekse problemstillinger og gå imod antidemokratiske strømninger, og hans syn på hvilken rolle bibliotekerne spiller i den sammenhæng? Du kan følge eventen på Twitter  #dbtop  eller se alle oplæg løbende på  db.dk Netop de komplekse udfordringer som er i det moderne digitale samfund og hvordan litteraturen og biblioteket kan spille ind, er også noget formand for stresspanelet, sociolog Anette Prehn vil adressere i sin debat. Den vil ikke handle om forældreintra men om hvordan dybdelæsningen betydning for både hjerne og samfund, og så sættes der

Jo tættere biblioteket, bibliotekaren og bibliotekstilbuddene er på eleverne, jo større sandsynlighed for, at de lykkes. Ny rapport afdækker udviklingen af bibliotekstilbud til ungdomsuddannelserne. Nye løsninger og fornyet fokus er nødvendigt. Tidskriftet Danmarks Biblioteker skriver i sit seneste nummer om den raport som blev offentliggjort 14. marts af Odense Biblioteker og Borgerservice på vegne af de seks centralbiblioteker rapporten National analyse af bibliotekstilbud til ungdomsuddannelserne – Udvikling af folkebibliotekstilbud til ungdomsuddannelser samt skalérbar Best-Practise for samarbejde og fremtidig kompetenceudvikling. »  Hent som e-magasin Rapportens hovedkonklusioner De interessenter, som har medvirket, samt talrige rapporter fremhæver vigtigheden af, at jo tættere biblioteket, bibliotekaren og bibliotekstilbuddene er på eleverne, jo større er sandsynligheden for, at de opnår større akademisk succes, at de får fremmet indlæring, karaktergennemsnit

Kom til en høring med deltagerdialog om FOLKEBIBLIOTEKERNES FREMTID  8. maj 2019 kl. 10-15.00 på Vartov, København Hvordan sikrer vi folkeoplysningen et formidlings- og fordybelsesrum i en digital tid, som i vid udstrækning er domineret af internationale mediegiganter? Hvorledes bevares demokratisk indflydelse over formidling af ny viden og litteratur, væsentlige tanker og kunstneriske oplevelser? Hvilken rolle bør folkebibliotekerne have i fremtiden – og hvordan sikrer vi os, at den kompetente og vidende bibliotekars rolle som formidler og ”søgefunktion” videreudvikles til gavn for den almene dannelse og for borgernes deltagelse i samfundslivet? Som indledning til debatten Gudrun Pedersen , chefredaktør, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Ahmad Mahmoud , maskinmester og debattør Troels Mylenberg , Studievært TV2 Program 10.00 : UDSIGT fra Gudrun Pedersen , Ahmad Mahmoud og Troels Mylenberg , 12.00: Samtalefrokost. 13.0

Den kampagne for bibliotekerne, som  DBC A/S  og  Danmarks Biblioteksforening  står bag, får kritik for at fokusere på fakta versus fake af  Michael Jeppesen  - jeg synes ikke han rammer skiven. For på biblioteket har du muligheden for også at finde det, der giver dig et nyt syn på den verden, du lever i. Her kan du søge uden kommercielle, politiske eller andre manipulerende kriterier. Det er det, vi mener, med fakta uden fake. Det har jeg uddybet i klummen herunder. Replik:  Kære Michael Hvor er det dejligt, at du midt i trafikken har lagt mærke til vores kampagne "Dit bibliotek 24:7 – Som ingen andre steder" og derefter endda har set en af vores film. Det er tydeligt, at du holder af biblioteket, og på den måde har vi jo en fælles interesse. Bibliotekerne er fyldt af den skønne litteratur, men også en hel masse andet, for i en moderne medievirkelighed skal der mange elementer til at danne et menneske. Du har ret i, at der er forskel på "viden"

Hvorfor egentlig ikke?? Da den danske velfærdsstat tog form, udgjorde kulturen og kulturpolitikken en vigtig og bærende søjle. I et samfund med større materiel tryghed og mere fritid til borgerne stod det fra starten klart, at projektet ikke kun skulle tage afsæt i økonomiske argumenter, men også legitimeres på et åndeligt plan skrev Information forleden i en interessant artikel   som jeg her citerer et tankevækkende  kulturpolitiske  eksempel fra.  Som bekendt så Danmarks første kulturministerium dagens lys i 1961, og et år efter skrev en række politikere og intellektuelle et Forsvar for Velfærdsstaten. I forsvaret kom socialdemokraten Ivar Nørgaard med en profeti om, at »undervisningsministeriet og kulturministeriet vil blive mere betydningsfulde ministerier end finans- og økonomiministeriet«. »Det må også være en samfundsopgave at sikre den åndelige velfærd (...) Samfundet må derfor føre en aktiv kulturpolitik (…) Når det materielle ikke mere bliver det ene fornødne, er d

Jeg synes ikke man skal se bort fra sammenhængen mellem kultur og sundhed i kulturpolitikken, men til gengæld synes jeg man skal passe på med at begrunde kunst og kultur ud fra at det er sundhedsfremmende. Derfor er det også så befriende når litteraturprofessor Lasse Horne Kjældgaard i dag i Information perspektivere, at den nye fokus på kultur og sundhed handler om, at man i Danmark har afskaffet dannelsestanken. Da velfærdsstaten blev formet, spillede kunsten og kulturpolitikken en væsentlig rolle. Det nye fokus på kultur og sundhed, som man har kunnet læse om i Information de sidste uger, kan ende som en forlængelse af konkurrencestatslogikken. Eller også kan det være med til at minde os om det fundament, vi synes at have glemt i dag, lyder det fra litteraturprofessor Lasse Horne Kjældgaard til Information. Jeg er ikke helt enig med ham i at man har afskaffet dannelsestanken, men der er i en finansministeriet konkurrencestatsmentalitet tilbøjeligheder til det, som rækker langt

Dit bibliotek 24:7  Klogere, som ingen andre steder Dit bibliotek giver dig fri adgang til de bedste læse- og filmoplevelser, musik, forskning og læring. Læs mere på: #somingenandresteder.dk LÆS OGSÅ  Danskerne har en storfavorit, når det gælder troværdig information

Dit bibliotek 24:7  Fakta uden Fake Som ingen andre steder Se mere

Børn læser mindre litteratur i deres fritid. Hvert tredje barn læser aldrig eller sjældent bøger uden for skolen, samtidig med at danske børns læselyst ligger i bund viser undersøgelser. Er det digitaliserings skyld eller åbner digitaliseringen nye muligheder? I disse dage holdes OffDig konferencen I Aarhus, som samler mere end 1.500 deltagere fra hele landet for at blive klogere og debattere de mange muligheder og udfordringer, der er ved digitaliseringen af den offentlige sektor. Men hvad har det med børns læsning at gøre? Det helt simple svar er, at vi for at kunne drage fordel af IT er det nødvendigt at kunne læse, det lidt mere nuancerede svar er at LÆSNING ikke kun er en kompetence og en måde at afkode sproget, men at det også handler empati, fordybelse og at læse sig ind i andres verdener.  Hvad sker der så, hvis den opvoksende generation stopper med at læse af lyst i deres fritid, og kun forbinder læsning med skole og bruger de digitale devices til alt mulig andet end dybd

“Investering i kultur er for en investering i bosætning. Man kan ændre borgersammensætningen ved at satse på kultur. Som jeg ser det, har kultur været løftestang for Holstebro siden 1960erne," lyder det fra Holstebros borgmester, H.C. Østerby til Kulturmonitor . Anledningen til borgmesterens udtalelse er den ny analyse, som Tænketanken Mandag Morgen har lavet, viser, at kultur styrker danskernes forhold til deres lokalområde. Ifølge analysen, som er baseret på en meningsmåling med 2000 repræsentativt udvalgte deltagere, mener 65 procent, at lokale kulturoplevelser er med til at gøre deres lokalområde til et bedre sted at bo. 64 procent er enige i udsagnet “lokale kulturoplevelser gør mig stolt af mit lokalområde” og 63 procent er enige i, at “lokale kulturoplevelser gør, at jeg føler mig knyttet til mit lokalområde”. For alle tre udsagn gælder, at ni procent er uenige. De resterende er hverken enige eller uenige skriver Kulturmonitor. Det er nok værd at bemærke at det i høj

Danskerne vil hellere støtte bibliotekerne end film lød overskriften i Politiken efter Mandag Morgens kulturanalyse i går blev præsenteret. Men hvordan har man generelt taget mod analysen. Jeg har taget et kig i dagen aviser.    Det er Altingets kulturpolitiske netværk der står bag den brede undersøgelse  ”Mellem ballet og biografer – kultur ifølge danskerne” , udført i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen. Jeg er deltager i netværket og Danmarks Biblioteksforening har naturligvis deltaget og støttet undersøgelsen.  Politiken har udgangspunktet i at "generelt sætter landets borgere stor pris på kulturlivet, men de er mindre enige om, hvilken kunst og kultur der skal støttes. Et overvældende flertal af danskerne mener, at det offentlige skal støtte biblioteker og museer økonomisk, men når det kommer til film, siger de fleste nej. "Analysen afsøger danskernes holdninger til kulturens betydning for dem selv og det samfund, vi lever i, men altså også, hvilke kul

Ny undersøgelse fra Mandag Morgen offentliggøres i dag og viser en kæmpe opbakning til hverdagskulturen som f.eks. i form af biblioteker og den økonomiske støtte til dem  -  en fin reminder i den kommende valgkamp. Altingets kulturpolitiske netværk har netop offentliggjort en stor kulturanalyse ”Mellem ballet og biografer – kultur ifølge danskerne” , udført i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen.  Danmarks Biblioteksforening har bakket op og været medsponsor på undersøgelsen. Hent hele analysen her ”I Danmarks Biblioteksforening har vi set frem til præsentationen af resultaterne fra den omfattende undersøgelse, af da den leverer et dybdegående indblik i den værdi og betydning, som kulturen har for danskerne” siger formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen (A) i forbindelse med lanceringen af undersøgelsens resultater og forsætter, ”I bibliotekssektoren er det jo ikke nyt, at vi undersøger borgernes holdning til bibliotekerne og deres ydelser, ell