Biblioteksdebat

I går præsenterede TænketankenFremtidens Biblioteker den hidtil største segmenteringsanalyse af de danske biblioteksbrugere på en konference på Nørrebro Teater. Folkebiblioteket skal være mere til folket - ny stor segmenteringsanalyse TænketankenFremtidens Biblioteker har netop gennemført den hidtil største segmenteringsanalyse af de dan... Præsentationskonferencen blev indledt af Teaterchef Kitte Wagner , der fortalte om deres fokus på at få unge arbejdere i teatret, det kaldte hun ikke målgruppen, men sådan betegnes det i vores rapport. Hun eksemplificerende den målgruppe som Brøndby fodboldtilhængere, og det faktisk var lykkedes at få til at gå i teatret, i hvert fald på Nørrebro (No offence kære Brøndbyfan, men I er altså mere på fodboldlægterne end i teatret eller på biblioteket for den sags skyld).  Det var lykkedes fordi de havde nedbrudt det traditionelle teater koncept ved bl.a. at blande standup komik og mere traditionelle teaterudtryk og de opfør

I morgen løfter vi sløret...... TænketankenFremtidens Biblioteker har netop gennemført den hidtil største segmenteringsanalyse af de danske biblioteksbrugere. Den giver en helt nye mulighed for at udvikle og målrette tilbuddene til forskellige brugergrupper. Rapporten betyder, at de fremadrettede diskussioner kan bygge på facts og ikke formodninger, når politikere, personale og borgerne skal indrette fremtiden biblioteker. TænketankenFremtidens Biblioteker  har skabt et helt nyt værktøj til at segmetere, både de der bruger institutionen og de der ikke gør. Jeg er helt sikker på vil kunne bruges af mange andre institutioner og sektorer. Undersøgelsen giver indsigt i: Hvilke målgrupper biblioteket skal forholde sig til, og hvad der er karakteristisk for disse grupper Hvordan de enkelte målgrupper bruger, vurderer og interesserer sig for bibliotekets forskellige tilbud Hvilke interesser, ønsker og prioriteringer de enkelte målgrupper har i forhold til biblioteket  Bibli

"Biblioteket skal være det sted man kan få hjælp, når man ikke kan få det andre steder – og der er ikke andre steder!" Den sætning har sat sig fast i mit hoved, for er det ikke lige nøjagtig det biblioteket handler om.  Sætningen stammer fra en bruger af Brønderslev Bibliotek og blev sagt i forbindelse med en undersøgelse de lavede. Jeg hørte den under en middag, hvor jeg havde bibliotekschefen til bords og det gjorde indtryk.   Hun fortalte også om et andet spændende initiativ, som jeg ikke tidligere havde hørt om, nemlig en læseklub for SURE Gamle mænd. Du kan høre en af dem her: I Nordjyske har de lavet en uddybende artikel, hvor Finn Verner Jensen fortæller om hvorfor initiativet er rettet mod sure gamle mænd bunder blandt andet i, at han har bemærket, at der over de seneste 10-20 år har været en tendens til, at skønlitteratur i meget stor udstrækning bliver skrevet af kvinder.  Læs det selv artiklen og find eller skab en Klub på et bibliotek nær d

Byerne vokser, og landsbysamfundene skrumper i en grad, så nogle af dem virker dømt til at lukke og slukke. Men der er landsbyer, der kan holde på borgere og livskraft. Og de, der kan, har en ting til fælles....sådan skrev Politiken i går.  Artiklen fokuserer på at det er livskraft der er en væsentlig fælles faktor, og det er symboliseret ved borgernes lyst til BIBLIOTEKET eller til selv at oprette en ny bogcafe som tilfældet er i Syddjurs.  Politikens udgangspunkt er at man i Danmark som i den øvrige del af verden rykker folk mod byerne, og udkantsområderne affolkes. "I denne uge anbefalede Dansk Byplanlaboratorium, at tomme landsbyhuse rives ned, og at nogle landsbyer helt jævnes med jorden. Og Landsplanredegørelse 2013 taler sit tydelige sprog: Større bysamfund som København og byerne langs den østjyske motorvej er i vækst, mens det, der hedder ’småbyregioner’, affolkes og må bruge negative fortegn, når befolkningsudviklingen skal gøres op. Typisk begynder de

Debatten om uddannelsernes kvalitet er fokuseret på ledighedsstatistik og kortsigtede økonomiske kalkuler, og det risikerer at undergrave det nyskabende element af universitetsuddannelserne, som vi skal leve med i fremtiden - sagde formanden for rektorerne i Danske Universiteter Ralf Hemmingsen i gårsdagens Information .  Jeg skal ikke udelukke, at årsagen til jeg finder Informations artikel så interessant er at jeg er privateansat humanist og en vigtig pointe i artiklen er at 40 procent af humanisterne i dag er ansat i private virksomheder, som Ralf Hemmingsenudtrykker det "den dynamiske udvikling, som samfundet er i, gør, at virksomhederne har behov for folk, der kan lave samfunds- og kulturanalyser, og den store andel af humanister i det private dokumenterer det." Men under alle omstændigheder en interessant debat han lægger op til fordi det handler om hvordan vi indretter fremtidens uddannelsessystem. Han bruger et meget sjovt billede på udgangspunktet for deba

I dag har jeg debatindlæg i Politikensom ser sådan ud: Politiken bragte 20. februar en artikel om at " Popmusikere skal lokke de unge påbiblioteket " med udgangspunkt i Frederiksberg Biblioteks projekt ’GAFFA Library Session’, hvor man i samarbejde med musikmagasinet Gaffa arrangerer koncerter på biblioteket. Det er en interessant artikel som Sabrina Skjødt   har begået, og den beskriver rigtig godt, hvad bibliotekerne også kan, når de rykker og spiller med på den populære musik. Dog har hun en forkert forsætning, når hun i sin underrubrik skriver: "De danske biblioteker har faldende besøgstal, og det er især de unge, der ikke ved, hvad de skal bruge biblioteket til." Der er ikke et faldende besøgstal på bibliotekerne. Antallet af besøg har tværtimod været stigende de seneste år, men andelen som jævnligt går på biblioteket er faldet på det seneste. Men det ændrer altså ikke ved, at der er flere der går ind ad døren til bibliotekerne, og at bibl

Hvis vores privatliv tilintetgøres, tager vi afsked med det moderne demokrati, siger Julian Nida-Rümelin filosof ved Ludwig-Maximilians-universitetet i München til Politiken torsdag den 20 februar i en artikel af Peter Wivel (og den er ikke online, så du kan ikke overvåge den). Spørgsmålet er om demokratiet kan overleve dette historisk set uhørte angreb på borgernes privatsfære? »Frie valg forudsætter, at den enkelte borger kan være absolut sikker på, at han eller hun stemmer frit uden at være underkastet nogen form for pression. Vi må frit kunne stemme for, hvad der efter vores mening er den rigtige politik for landet, uafhængigt af interesser, der forsøger at påvirke os. Vi skal ikke tænke på, hvilket signal vi skal sende vores kolleger, eller hvem vi skal være loyal over for. I enrum skal vi selv kunne dømme«. »Et demokrati, hvor den enkelte ikke mere føler sig sikker på, at han eller hun ikke bliver overvåget permanent af myndighederne eller erhvervslivet, mister sin sub