Gå videre til hovedindholdet

Overvågning knækker demokratiets rygrad - bør vi borgere ikke sige stop?

Hvis vores privatliv tilintetgøres, tager vi afsked med det moderne demokrati, siger Julian Nida-Rümelin filosof ved Ludwig-Maximilians-universitetet i München til Politiken torsdag den 20 februar i en artikel af Peter Wivel (og den er ikke online, så du kan ikke overvåge den).

Spørgsmålet er om demokratiet kan overleve dette historisk set uhørte angreb på borgernes privatsfære?

»Frie valg forudsætter, at den enkelte borger kan være absolut sikker på, at han eller hun stemmer frit uden at være underkastet nogen form for pression. Vi må frit kunne stemme for, hvad der efter vores mening er den rigtige politik for landet, uafhængigt af interesser, der forsøger at påvirke os. Vi skal ikke tænke på, hvilket signal vi skal sende vores kolleger, eller hvem vi skal være loyal over for. I enrum skal vi selv kunne dømme«.

»Et demokrati, hvor den enkelte ikke mere føler sig sikker på, at han eller hun ikke bliver overvåget permanent af myndighederne eller erhvervslivet, mister sin substans«.

Siger Nida-Rümelin i artiklen og understreger, at den trussel, som masseovervågningen betyder for os, giver anledning til en offentlig debat om demokratiets etiske grundregler og de mønstre, som er folkestyrets forudsætninger. Hvad er et demokrati? Hvorfor er det så vigtigt, at der ikke findes en permanent overvågning?

Jeg synes det er et centralt spørgsmål, jeg som borger i et demokratisk samfund bør forholde mig til. For i et demokratisk samfund er det borgerne der skaber vilkårene. Skal vi blot accepterer overvågningen? Eller skal vi kræve grænser for myndighedernes og de kommersielle selskabers overvågning? Skal vi selv til at sætte andre grænser op for, hvad vi deler og accepterer vore data bruges til i de sociale medier? Og hvad vi selv deler i bigdata skyen?

Det synes jeg. Lad os tage hul på den svære debat om, hvordan vi gør det uden at begrænse digitaliseringens mange fordele, inden det får for store demokratiske konsekvenser.

Læs også: Blir’ man rundtosset af at jorden drejer rundt? hvor jeg beskriver nogle af det digitale samfunds mega trends

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte