Hvis vores privatliv tilintetgøres, tager vi afsked med det moderne demokrati, siger Julian Nida-Rümelin filosof ved Ludwig-Maximilians-universitetet i München til Politiken torsdag den 20 februar i en artikel af Peter Wivel (og den er ikke online, så du kan ikke overvåge den).
Spørgsmålet er om demokratiet kan overleve dette historisk set uhørte angreb på borgernes privatsfære?
»Frie valg forudsætter, at den enkelte borger kan være absolut sikker på, at han eller hun stemmer frit uden at være underkastet nogen form for pression. Vi må frit kunne stemme for, hvad der efter vores mening er den rigtige politik for landet, uafhængigt af interesser, der forsøger at påvirke os. Vi skal ikke tænke på, hvilket signal vi skal sende vores kolleger, eller hvem vi skal være loyal over for. I enrum skal vi selv kunne dømme«.
»Et demokrati, hvor den enkelte ikke mere føler sig sikker på, at han eller hun ikke bliver overvåget permanent af myndighederne eller erhvervslivet, mister sin substans«.
Siger Nida-Rümelin i artiklen og understreger, at den trussel, som masseovervågningen betyder for os, giver anledning til en offentlig debat om demokratiets etiske grundregler og de mønstre, som er folkestyrets forudsætninger. Hvad er et demokrati? Hvorfor er det så vigtigt, at der ikke findes en permanent overvågning?
Jeg synes det er et centralt spørgsmål, jeg som borger i et demokratisk samfund bør forholde mig til. For i et demokratisk samfund er det borgerne der skaber vilkårene. Skal vi blot accepterer overvågningen? Eller skal vi kræve grænser for myndighedernes og de kommersielle selskabers overvågning? Skal vi selv til at sætte andre grænser op for, hvad vi deler og accepterer vore data bruges til i de sociale medier? Og hvad vi selv deler i bigdata skyen?
Det synes jeg. Lad os tage hul på den svære debat om, hvordan vi gør det uden at begrænse digitaliseringens mange fordele, inden det får for store demokratiske konsekvenser.
»Frie valg forudsætter, at den enkelte borger kan være absolut sikker på, at han eller hun stemmer frit uden at være underkastet nogen form for pression. Vi må frit kunne stemme for, hvad der efter vores mening er den rigtige politik for landet, uafhængigt af interesser, der forsøger at påvirke os. Vi skal ikke tænke på, hvilket signal vi skal sende vores kolleger, eller hvem vi skal være loyal over for. I enrum skal vi selv kunne dømme«.»Et demokrati, hvor den enkelte ikke mere føler sig sikker på, at han eller hun ikke bliver overvåget permanent af myndighederne eller erhvervslivet, mister sin substans«.
Siger Nida-Rümelin i artiklen og understreger, at den trussel, som masseovervågningen betyder for os, giver anledning til en offentlig debat om demokratiets etiske grundregler og de mønstre, som er folkestyrets forudsætninger. Hvad er et demokrati? Hvorfor er det så vigtigt, at der ikke findes en permanent overvågning?
Det synes jeg. Lad os tage hul på den svære debat om, hvordan vi gør det uden at begrænse digitaliseringens mange fordele, inden det får for store demokratiske konsekvenser.
Læs også: Blir’ man rundtosset af at jorden drejer rundt? hvor jeg beskriver nogle af det digitale samfunds mega trends
Kommentarer
Send en kommentar