Gå videre til hovedindholdet

Skal fremtidens uddannelse planlægges efter ledighedsstastistikker?

Debatten om uddannelsernes kvalitet er fokuseret på ledighedsstatistik og kortsigtede økonomiske kalkuler, og det risikerer at undergrave det nyskabende element af universitetsuddannelserne, som vi skal leve med i fremtiden - sagde formanden for rektorerne i Danske Universiteter Ralf Hemmingsen i gårsdagens Information



Jeg skal ikke udelukke, at årsagen til jeg finder Informations artikel så interessant er at jeg er privateansat humanist og en vigtig pointe i artiklen er at 40 procent af humanisterne i dag er ansat i private virksomheder, som Ralf Hemmingsenudtrykker det "den dynamiske udvikling, som samfundet er i, gør, at virksomhederne har behov for folk, der kan lave samfunds- og kulturanalyser, og den store andel af humanister i det private dokumenterer det."

Men under alle omstændigheder en interessant debat han lægger op til fordi det handler om hvordan vi indretter fremtidens uddannelsessystem. Han bruger et meget sjovt billede på udgangspunktet for debatten. 
»Hvis du sætter fem kirurger til at vurdere en patient, så er sandsynligheden for, at de opererer vedkommende, også stor,« lyder metaforen som jo nok bunder i at han  er uddannet læge med speciale i psykiatri.
Kvalitet eller om taxameteromkostninger
Interessant er det i hvert fald om det  handler det om kvalitet eller om taxameteromkostninger? Hvis nu man skulle lade ledighedsstatistikkerne bestemme alene, skulle vi stoppe med at uddanne bibliotekarer, da der lige nu er stor ledighed, fordi kommunerne har skåret så massivt på folkebibliotekerne, problematikken i det er blot, at bibliotekarerne som informations- og videnspecialister er efterspurgt i andre sektorer og sikker bliver det i endnu højere grad i en højkonjunktur. Men det tager altså fem år at uddanne en, så det er ikke på kort sigt man kan planlægge.

Indtil videre har debatten om uddannelsernes kvalitet mest drejet sig om, at de mest populære humanistiske studier producerer kandidater, der bliver arbejdsløse og får lavere løn end andre højtuddannede. Derfor må adgangen begrænses eller den offentlige finansiering sættes ned, lyder budskabet fra Produktivitetskommissionen.

»Det er lettere at få øje på ledigheds- og lønstatistikker, og hvad arbejdsmarkedet efterspørger lige nu, for det andet er ikke synligt endnu,« siger han og fortæller om præsident Roosevelt, der i slutningen af 30’erne satte en gruppe af de klogeste amerikanske hoveder til at forudsige de vigtigste teknologiske landvindinger de næste 30 år. Hverken atomkraften, laseren, radaren, penicillinet, computeren eller molekylærgenetikken blev imidlertid bemærket, selv om flere af disse gennembrud fik massiv samfundsmæssig betydning få år senere. For ingen kan forudsige, hvad der bliver vigtigt for os i fremtiden, er Hemmingsens pointe. Vi kommer til at tænke for kortsigtet og lineært, hvis vi kun vil uddanne flere ingeniører, læger og økonomer, fordi de får de højeste livslønninger og derfor kan betale mest til bage til statskassen, mener Hemmingsen.

Tjek selv hele artiklen og debatten ud i Information.


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte