Gå videre til hovedindholdet

Biblioteket kan få landsbyen til at overleve


Byerne vokser, og landsbysamfundene skrumper i en grad, så nogle af dem virker dømt til at lukke og slukke. Men der er landsbyer, der kan holde på borgere og livskraft. Og de, der kan, har en ting til fælles....sådan skrev Politiken i går. 

Artiklen fokuserer på at det er livskraft der er en væsentlig fælles faktor, og det er symboliseret ved borgernes lyst til BIBLIOTEKET eller til selv at oprette en ny bogcafe som tilfældet er i Syddjurs. 


Politikens udgangspunkt er at man i Danmark som i den øvrige del af verden rykker folk mod byerne, og udkantsområderne affolkes. "I denne uge anbefalede Dansk Byplanlaboratorium, at tomme landsbyhuse rives ned, og at nogle landsbyer helt jævnes med jorden. Og Landsplanredegørelse 2013 taler sit tydelige sprog: Større bysamfund som København og byerne langs den østjyske motorvej er i vækst, mens det, der hedder ’småbyregioner’, affolkes og må bruge negative fortegn, når befolkningsudviklingen skal gøres op.


Typisk begynder det med, at skolens elevtal daler. Teenagerne rejser og bliver væk. Stationer lukkes, busruter lægges udenom. Eller sidste butik drejer nøglen" og biblioteket forsvinder

Biblioteket som det fælles samlingssted
Artiklen beskriver Ryomgaard på Syddjurs, som lige haft indvielse af en ny bogcafé. Og som biblioteksmenneske, lægger jeg vægt på den beskrivelse der er fra borgerne på, hvad biblioteket betyder som samlingssted for den lille by. Påfaldende nok udtrykkes det som "Vi manglede et sted med bøger" men når man læser indenad, er det måske ligeså meget stedet at mødes, som det er bogen de savner.

I Ryomgaard  foregår det i det nedlagte posthus og som artiklen beskriver "Kom og lån en bog, og aflever, når du har læst, er grundtanken, der især skal sikre et kulturelt samlingssted, hvor folk kan komme til debatter eller med deres børn »for bare at snakke eller læse eller spille et spil«, som initiativtageren, tidligere pædagog og klubhusbestyrer Peter Møller siger.


»Efter at biblioteket lukkede, savnede vi et sted med bøger«, siger Peter Møller, som fik Ryomgaard Distriktsråd med på ideen. Derefter har han været rundt på villavejene med 1.086 løbesedler og en opfordring til borgerne om at komme med gamle, brugbare bøger samt spil og legetøj.


»Skrækscenariet var, at jeg ville få 50 bøger. Men jeg fik vel 3.000«, siger Peter Møller, der stadig er ved at drukne i flyttekasser og Brugsen-poser med et blandet miks af Sandemose, Wied, Stratego-spil, bamsedyr og Kjersgaards danmarkshistorie. I uger har Peter Møller og andre frivillige sorteret og sorteret. Faglitteratur fra skønlitteratur og forfatterskaber fra A til Å. Og fra og med i lørdags har Ryomgaard fået bogudlån og café med kaffe og hjemmebagt til en 5’er."

Hvad afgør om en landsby overlever?
Naturligt nok stilles spørgsmålet i artiklen "Hvorfor står nogle landsbyer til nedrivning – mens andre formår at holde på folk? Spørger man i Landsforeningen Landsbyerne i Danmark handler det om at organisere sig, og det er en forklaring, der går igen hos både foreninger og forskere.


»Kan beboerne organisere sig i landsbyråd eller lokalforeninger, og kan ildsjælene samle sig og agere talerør, sker der noget. Ellers sygner landsbyerne hen«, lyder erfaringen fra formand i landsbyforeningen Carsten Abild."

Jeg tror formanden for landsbyforeningen har ganske ret, men jeg tror også at biblioteket kan spille en ret afgørende rolle som stedet, hvor folk mødes i det lille samfund, eller som det viser sig i Ryomgaard hvor biblioteket er funktionen som borgerne samles om at organiserer og så er de igang, for det kræver jo netop de organiserer sig og mødes. Biblioteket som facilitator og igangsætter - og tænk hvad man så kan udnytte biblioteket til, når man først har det og kommunen vælger at fylde det op med personale og aktiviteter, som kan generer endnu mere liv.

Vil du læse artiklen, må du ned på biblioteket for at læse den, for den er ikke online endnu, andet end bag betalingsmuren. 

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte