Biblioteksdebat

Samarbejde og synergi er et par af de ord, som bedst beskriver baggrunden for at bibliotekernes interesseorganisation, Danmarks Biblioteksforening, i maj 2010 flytter sekretariatet til nye lokaler. Fra københavnske Vesterbro rykker foreningen til nyistandsatte lokaler på Vartov, lige ved Københavns rådhus, hvor en lang række kulturelle foreninger, interesseorganisationer samt små og større kreative firmaer allerede holder til. Vi rykker, fordi bibliotekerne rykker, og med bopæl på Vartov får vi blandt andet mulighed for at tilbyde nogle helt fantastiske møde- og kursusfaciliteter sammen med Organisationen Danske Museer, som vi igennem et stykke tid har knyttet stadig stærkere samarbejdsrelationer med. Vartov vil for alvor gøre det muligt for foreningen at blive den attraktive netværkspartner, hvor man mødes. Både på grund af de mange lokalemæssige muligheder og fordi Vartov simpelthen er foreningernes hus – og nu også snart bibliotekernes mødecenter. Ud over de nye og meget åbenlyse mu...

I Information kan man i dag læse en interessant artikel om at Gyldendal tager endnu et skridt ind i den digitale verden med lanceringen af sin helt egen e-bogslæser, Cybook Opus. Om få år vil de elektroniske bøger have erobret store dele af det internationale bogmarked, lyder prognosen. Det skal, i et vist omfang, nok være rigtigt. Men om det er Cybook Opus der er fremtiden for e-bogslæser standarden er nok tvivlsom, men det er et interessant skridt på vejen som Gyldendal bevæger sig ud i. Svagheden ved Opus er at den i modsætning til flere af konkurrenterne ikke kan gå på nettet. Til gengæld så kan den læser alle gængse filformater og er ikke begrænset til ét downloadsystem. Cybook Opus er udviklet og produceret af det franskefirma Bookeen.E-bogslæseren koster 1.999 kr. og vejer 150 gram.Skærmen er baseret på elektronisk blæk i fire gråtoner. E-bogslæseren kan rumme omkring 1.000 bøger. Men du kan selv læse artiklen her

Sådan ku man læse i Politiken 19. april. Artiklen blev skrevet i anledning af at den hidtil største undersøgelse af museumsgæster blev offentliggjort. I Politiken konkluderede de, at museerne er lidt af en lukket fest. Mest for de veluddannede. Mest for de midaldrende. Mest for kvinderne. Og den skævhed giver i sagens natur anledning til selvransagelse og diskussioner i museumsverdenen. »Et eller andet sted har vi godt vidst det her, og selv om der er nogle store udfordringer, giver en så kæmpestor undersøgelse også bedre muligheder for at agere. Der er nemlig nogle ting i undersøgelsen, der peger fremad«, mener Nils M. Jensen, der er direktør for organisationen Danske Museer, han hæfter sig ved, at de brugere, der faktisk kommer på museerne, giver oplevelsen en gennemsnitskarakter på 8 ud af 10. »Generelt er der jo en meget høj tilfredshedsgrad blandt de folk, der faktisk kommer på museerne. Vi vil selvfølgelig gerne nå bredere ud, men det er hele tiden en diskussion, hvor mange resso...

På trods af bibliotekernes succes med fortsat at tiltrække mange brugere og borgernes ønsker om, at der prioriteres flere midler til bibliotekerne, er det ikke alle steder den politiske vilje rækker til andet end nedskæringer på kulturbudgetterne. Og man kan frygte det blive værre i de kommende år, når regeringen har bebudet, at staten skal spare seks milliarder kroner frem til 2013 og kommunerne skal spare fire. Så situationen i mange kommuner er besparelser, men hvordan fortsætter man så den rivende udvikling bibliotekerne er inde i. Det er spørgsmålet når vi laver konferende om innovation i en krisetid d. 27. maj. Hvordan erkender biblioteket et innovationsbehov? Når behovet for innovation er erkendt, hvad gør man så? Hvordan implementeres udvikling og innovation i biblioteket? Og hvordan fastholder men en innovationsproces når den allerede er i gang? Mange biblioteker har oplevet nedskæringer; konsekvenserne kan mærkes og måske er der krisestemning. Hvis biblioteket ikke allerede...

Ifølge en undersøgelse lavet for Dagbladet Børsen mener borgerne at politikerne skal prioritere flere midler til bibliotekerne. Børsen har stillet spørgsmålet ” Danmark har fået ny kulturminister og i den forbindelse vil jeg bede dig, hjælpe ham med at prioritere de cirka 6 mia. Kr. Som kulturministeriet har at råde over. Hvilke af følgende områder mener du, skal have flere eller færre penge fremover.” til det svare 53 % af borgerne at de synes der skal bruges flere penge på biblioteker, mens kun 11% synes der skal bruges færre. Bibliotekerne er kun overgået af idræt i forhold til hvad danskerne vil prioritere. I dag har Danmarks Biblioteksforening udsendt en begejstret pressemeddelelse om det. At borgerne gerne vil ha at politikerne prioritere bibliotekerne højere er vel egentlig ikke overraskende, men viser blot den udvikling bibliotekerne har været igennem, hvor de spiller en stadig større rolle i danskernes liv. De ved det er på bibliotekerne, de får adgang til pålidelig informati...

I går blev udsendt en rapport om Folkebibliotekerne i vidensamfundet, udgivet af et udvalg under kulturministeriet. Fra Danmarks Biblioteksforening udsendte vi igår en pressemeddelelse hvor vi kalder den "Et skridt i den rigtige retning!" Nogle af de spørgsmål den rejser er: Hvordan bliver bibliotekets fremtid? Og hvordan får vi udviklet samarbejdet mellem stat og kommune til gavn for borgernes bibliotekstilbud? Og den giver også nogle svar: Etablering af ’Danskernes digitale bibliotek’ samt øget tilgængelighed og styrket fokus på inspiration og læring lyder nogle af de helt centrale anbefalinger i rapporten. Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening, er ikke i tvivl: "Spontant finder jeg rapporten et vigtigt skridt på vejen i den rigtige retning. Danmarks Biblioteksforening har længe efterlyst en national vision for det moderne bibliotek. Danskerne har som vores undersøgelse fra sidste sommer viste i høj grad taget netbibliotekerne og de digitale med...

”Om to år skal al skriftlig kommunikation med det offentlige foregå elektronisk. Men 40 procent af befolkningen er it-analfabeter, hver femte har aldrig brugt en computer, og flertallet forstår ikke, hvad det offentlige skriver på sine hjemmesider” det er jo en demokratisk katastrofe, hvis det står sådan til, men bibliotekerne kompencere for dette vidensgab. Hvis man bare digitaliserer uden at følge op med en indsats, der kompetenceudvikler de der i dag ikke kan bruge de digitale løsninger udelukker man faktisk også en stor del af befolkningen. Og ikke kun fra at bruge de offentlige services, men fra at bruge en stor del af de tilgængelige informationer, da det er en generel udvikling, at stadig mere kun er tilgængeligt digitalt. Bibliotekerne er dog bevidste om denne udfordring og er faktisk i gang med en storstilet læringsindsats, hvor de i efteråret 2009 lancerede det fælles program ”Lær mere om IT”. Alle biblioteker programsttte og afvikle kurser/introduktioner i it/digital selvbet...