Biblioteksdebat

"Bogen er ikke længere det dominerende medie. I stedet for at begræde det må vi følge litteraturen ud i det udvidede felt, for den befinder sig mere end nogensinde før mellem medier. At studere litteratur er også at studere medier ."  Det skriver den nytiltrådte professor i Nordisk Litteratur, Dan Ringgaards om i en længere artikel Information . Det er den virkelighed og forandring i litteraturformidlingen som bibliotekerne forsøger at favne og som f.eks. den skønlitterære forfatterforening er så uforstående overfor, når de insisterer på at biblioteket blot skal stille så mange bøger som muligt op på reolerne. Sådan som det f.eks. kommer til udtryk i deres pris til årets bogsamling  (og tillykke til Helsingør, som lige har fået prisen og faktisk har en fantastisk levende og veltrimmet bogsamling). Men udgangspunktet for priser et indskrænket litteraturbegreb og en passiv tanke om, at hvis bare bogen bliver trykt på papir og stilles til rådighed, så er den til gavn. Men

Er det fordi vi vænnet os  til at blive forfulgt af rejsereklamer, så snart vi har googlet ’billig vinterferie’ at vi også accepterer, når vore data bliver brugt af politiske partier? Jeg har i hvert fald længe været rejsende i det synspunkt, at vi som forbrugere accepteret alenlange betingelser for at bruge sociale medier, at vi deler hvad som helst på samme medier og samtidig siger ja til alle cookies uden at kende konsekvensen. Det flytter vores grænser for hvad vi accepterer andre bruger vore data til. For det er da fantastisk når webbutikken kan anbefale netop den varer vi har tænkt at købe eller google giver mig lige det svar jeg havde brug for, alt sammen fordi de brugte alle de data de har indsamlet til at "hjælpe" netop mig.  Jeg har i mange foredrag opnået en højere enighed med deltagerne om dette, hvorefter vi ukritisk deler vore pointer på de sociale medier, tagger hinanden i de rigtige holdninger og fotodokumenter det. Den adfærd påvirker vores demokr

Jeg glæder mig altid til at se hvordan de forskellige litteraturevent udfolder sig. En af de jeg altid følger med stor interesse er Kbh Læser, både fordi jeg bor i området, men også fordi de altid formår at overraske. Deres program er lige kommet på gaden og under temaet VÆKST skyder de med litterære spredehagl. Der er helt sikkert noget for enhver smag, så spring ud i det. Programavisen indeholder 150 litteraturarrangementer fordelt over hele København fra den 24. februar til den 5. marts. Derudover indeholder avisen flere originalbidrag af blandt andre Ursula Andkjær Olsen, Linda Boström Knausgård, Iben Mondrup, Peder Frederik Jensen, Victor Boy Lindholm, Jenny Erpenbeck, Lone Hørslev, Kasper Colling Nielsen, fotograf Marie Hald og tegneserieforfatter Anna Sofie Mørch Bendixen. VÆKST er et begreb der fylder ret meget i den politiske diskurs. Men hvad sker der når vi bryder begrebet igennem litteraturen og kunstens prisme? Dette års festival generobrer begrebet vækst. For li

Hvis samfundet er blevet et hav, kan man blive åndeligt justeret i Dokk1, inden man sejler ud igen....Nye medier har ændret bibliotekerne for altid , og nye kulturhuse prøver at fange de flygtige sider af den moderne tilværelse. Velfærden skifter gear  sådan skriver Karsten R. S. Ifversen i sit fantastiske essay om Velfærdsinstitutionerne, hvor han er nået til biblioteker og kulturhuse. Jeg synes han rammer ret præcist hvad de arkitektoniske rammer skal rumme i det moderne bibliotek, når han skriver "Den fysiske institution er i princippet blevet overflødig. Men der er en praksis omkring det at have et åbent offentligt hus, som er en uvurderlig værdi for velfærdssamfundet Hvis biblioteket tidligere var en nødvendig ramme omkring informationssøgning og læsning, en beskytter, formidler og distributør af den viden og underholdning, som bogmediet havde mere eller mindre monopol på, så er institutionen i dag bevaret, men vægtningen af indholdet og dens eksistensberettigels

ITU afholdt fornylig en konference The Informed Citizen in Digital Society #DECIDIS, som satte ideen om "den informerede borger" som forudsætningen for demokrati til debat. Hele den folkeoplysende tanke som folkebiblioteket bygger på. Et yderst relevant emne i den postfaktuelle SoMe æra. De skabte i den anledning både et Manifest og 10  Nye informations idealer. En debat som vi også har i bibliotekssektoren, og som har stor indflydelse på bibliotekernes fremtidige rolle som borgernes adgang til information, og specielt hvordan biblioteket modererer den rolle. Det tror jeg vi i væsenet skal dyrke meget mere og en start kunne være her. Du kan dykke ned i den BLOG ITU har lavet til konferencen som kan ses her På det Bibliotekspolitiske Topmøde 2017 med temaet Dannelse, Deltagelse og Demokrati sætter vi også fokus på nogle af de helt centrale områder, hvor bibliotekernes styrker ses bedst - se mere og tilmeld dig her www.db.dk/2017  Manifest Oplyste borgere e

Politisk kommunikation i et postfaktuelt samfund er vores alle sammens ansvar, men kalder ind i mellem på en 5. statsmagt, som kunne holde styr på fakta og kilder i en kommunikativ medieverden præget af spind og hurtige delbare overskrifter. Nytårsaftensdag fik Berlingskes læsere en stærk succeshistorie serveret på forsiden. ”Kontanthjælpsloftet bringer flere i arbejde,” lød konklusionen i rubrikken efterfulgt af denne tekst i underrubrikken: ”Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen fastslår, at vedtagelsen af kontanthjælpsloftet er en succes. På et halvt år er andelen af kontanthjælpsmodtagere, der er kommet i arbejde, nemlig steget med 25 pct.” Problemet var bare, at der ikke var dækning for rubrikkerne. På et halvt år er der ganske vist kommet over 1.000 flere kontanthjælpsmodtagere i småjobs nogle få timer om ugen, samtidig med at de fortsat får supplerende kontanthjælp. Men der kan ikke konkluderes nogen årsagssammenhæng med kontanthjælpsloftet, fremgår det af ministerie

På trods af at det til tider føles som en vanvittig verden, vi lever i, og på trods af det hårdt prøvede år, vi netop har taget afsked med, så fortæller vores nysgerrige, opsøgende og engagerede forhold til en bred vifte af kultur, når alt kommer til alt, noget om vores lyst til at forholde os til og forstå os selv og hinanden. Og hvis vi nu svinger os helt op – det er jo 2017 – så er det via kulturen, at vi opnår adgang til og viden om hinandens indre og ydre verdener. Sådan skriver Eva Eistrups i Informations lederserie "lys i mørket" Her viser hun også en indlevelse og forståelse for bibliotekernes udvikling, som den mest benyttede hverdagskulturinstitution og for hvad moderne litteraturformidling går ud på hvis man vil favne potentialet,  når hun skriver "Debatten om postfaktualitet og ekkokamre på de sociale medier, som truer den offentlige samtale. Et humaniorafelt i økonomisk og anerkendelsesmæssig krise. For mange skærme og overfladisk information,

Det spørgsmål svarer vi på under morgenkaffen i dag på Vartov sammen med professor ved Aarhus Universitet Thomas Gammeltoft-Hansen. Flygtningene kommer! Hver dag hører vi om presset på de europæiske grænser. Men hvor kommer flygtningene fra? Hvorfor vokser presset på Europa? Og hvad kan vi gøre for at undgå det? Du kan se debatten her https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=10154768127158426&id=594823425  Det er mellem 8.30-9.15 og du er velkommen. Fænomenet Københavns Forsamlingshus er i år skudt i gang med syv skarpe, stramme og velbesøgte morgendebatter, der sætter vor tids mest presserende spørgsmål til debat. En ny måde at dele morgenkaffen og livets store spørgsmål med fællesskabet Vi fortsætter næste år og Danmarks Biblioteksforening er med i planlægningen, sammen med Grundtvig-Akademiet og FORA København. Hvad synes du vi skal sætte til debat og er det en ide vi kan være med til at udbrede til andre byer, som koncept for aktuelle debatter mellem oplysningsforbu

Årets sidste nummer af kulturtidsskriftet Danmarks Biblioteker er på gaden eller hedder det nettet? En af de artikler som jeg er dykket ned i er om Bibliotek 3.0 og om det er et tomt buzzword eller der ligger mere i det? Ida Jensen, nybagt cand.scient.bibl. og bibliotekar ved Aalborg Bibliotekerne har i sit prisbelønnede speciale udfoldet, at der er meget store potentialer i 3.0 bevægelsen. Hun mener, at Bibliotek 3.0 være nøglen til, at folkebiblioteket anno 2016 kan indtage pladsen som  samarbejdspartner og netværksfacilitator især i de mindre lokalsamfund. Bibliotek 3.0 er en del af den bevægelse, der aktuelt sker i den offentlige sektor med fx Skanderborg Kommune 3.0 som folkebiblioteket er en del af. Bevægelsen går fra New Public Management mod New Public Governance som ledelsesredskab, der har fokus på nøglebegreberne samskabelse og netværkssamarbejde. Det er med udgangspunkt i disse tendenser, at Brønderslev Bibliotek med deres projekt Brønderslev Bibliotek 3.0 sætter f

Et foto af Trump, der giver fuck-fingeren til biblioteket var det første, mødedeltagerne stødte på, da der mandag aften var indbudt til kulturdebatmøde om bibliotekernes fremtid, skrev Herning Folkeblads redaktør Steen Hebsgaard  efter jeg havde holdt oplæg på debatmøde i Ikast. Mødet var sidste skridt på vejen mod en ny kulturpolitik i Ikast Brande Kommune. Egentlig var jeg ikke opmærksom på at pressen var til stede, men synes det er sjovt, at den vinkel der fangede avisens udsendte, var min indflyvning til at tale om bibliotekets og kulturens effekt og nytteværdi, nemlig udviklingen i hvordan vi alle er journalister i vores egen lille verden, som vi redigerer og formidler på de sociale medier. Mens mine pointer om, at uden kultur som det der skaber sammenhængskraft og hverdagskultur som folkebiblioteker, hvor vi møder det der ligger uden for vores eget netværk, så taber demokratiet, ikke står helt så tydeligt frem i artiklen. Jeg copy-paster lige folkebladets artikel, so

Kan man forvente at en litteraturredaktører på landsdækkende avis kender til samfundets øvrige dagsordner. Umiddelbart vil jeg tro at mange har en sådan forventning, da litteraturen jo netop er et spejl på hele samfundet. Men sådan forholder det sig åbenbart ikke, og slet ikke hvis det handler om debat som finder sted på de sociale medier som Facebook eller i hvert fald kunne man i ugen løb læse i Politiken at det skal man ikke forvente, oven i købet fra hesten egen mund. Baggrunden for den debat var at forlaget Lindhardt og Ringhof fandt det kritisabelt at litteraturredaktør Jes Stein Pedersen havde fundet Nazila Kivi kvalificeret til neutralt og sagligt at anmelde samme erindringsbog i Politiken (25.11.). De har to indvandrerkvinder har nemlig længe været i infight. F.eks. skrev Nazila Kivi på Facebook om Geeti Amiri tilbage i oktober 2015. »Hvis man gør Henrik Dahls lille husmuslim sur, så ved man, at man gør noget rigtigt« og »Man kan være en rigtig lille housemuslim og kap

Hvis demokratiet skal fungere ordentligt i den digitale tidsalder, er der behov for en massiv »digital dannelse«. Det kan sammenlignes med det historiske løft af den brede befolknings viden som svarer til det store grundtvigianske løft af almenbefolkningen i 1800-tallet, da alle fra herremænd til bønder og karle blev gjort til vidende, kompetente samfundsborgere. Oven på det amerikanske valg, Brexit og alle diskussionerne om Det Postfaktuelle Samfund, samt hvordan vi alle lader os styre af Facebooks og Googles algoritmer, er den Digitale Dannelse noget som optager os der arbejder med information og kultur i stadig højere grad. Den digitale dannelse var udgangspunktet for artikel i Berlingske om at der er er brug for en ny folkeoplysning på linje med den i 1800-tallet. Men denne gang skal dannelsen være også digital. Artiklen er skrevet med baggrund i det Folkeråd om Digital Dannelse på Rødding Højskole d. 30. november fra 10.00 til 16.00 som vi er Dansk IT er ved at arrange