Er der behov for nye informations idealer?

ITU afholdt fornylig en konference The Informed Citizen in Digital Society #DECIDIS, som satte ideen om "den informerede borger" som forudsætningen for demokrati til debat. Hele den folkeoplysende tanke som folkebiblioteket bygger på.

Et yderst relevant emne i den postfaktuelle SoMe æra. De skabte i den anledning både et Manifest og 10 Nye informations idealer. En debat som vi også har i bibliotekssektoren, og som har stor indflydelse på bibliotekernes fremtidige rolle som borgernes adgang til information, og specielt hvordan biblioteket modererer den rolle. Det tror jeg vi i væsenet skal dyrke meget mere og en start kunne være her. Du kan dykke ned i den BLOG ITU har lavet til konferencen som kan ses her

På det Bibliotekspolitiske Topmøde 2017 med temaet Dannelse, Deltagelse og Demokrati sætter vi også fokus på nogle af de helt centrale områder, hvor bibliotekernes styrker ses bedst - se mere og tilmeld dig her www.db.dk/2017 

Manifest

Oplyste borgere er en af grundstenene i et moderne demokrati, men det er få som stiller spørgsmålstegn ved, hvad betyder det i praksis. Hvad præcist er en oplyst borger informeret om, og med hjælp fra hvilke kilder?

Disse er presserende spørgsmål i vor tids samfund, ikke mindst fordi vores demokratiske model fordrer deltagelse og eksplicit understreger, at vi som informerede borgere udgør grundstenene i et fungerende demokrati.

Lider idealet om ‘informerede borgere’ trænge kår i en tid med social media-æra? 

Hvordan understøtter eller forhindrer moderne informationsteknologi mulighederne for at blive informeret? 

Er det udelukkende et individuelt ansvar, at vi som borgere holder os informerede? Hvilken rolle spiller medierne, politikerne og deres spindoktorer i denne sammenhæng?

Uddannelse og diskussioner
Rousseau var en af de første som advokerede for en demokratiopfattelse, hvor borgerskabet udvikledes gennem uddannelse og åbne og frie diskussioner. Gennem det seneste årti har vi været vidner til fundamentale forandringer af informationskilder, eksempelvis udviklingen fra det traditionelle avismedie til de sociale medier som Facebook. Spørgsmålet i denne sammenhæng bliver, om det at holde sig informeret muligvis skal forståes på nye måder?

Vi vil gerne ud fra et teknologisk perspektiv gå på opdagelse i betydningerne af disse nye måder at kommunikere og søge information på. Hvis det at være informeret er en grundlæggende faktor i et demokratisk samfund, er det så afgørende, hvor vi henter vores information? Hvordan beslutter vi hvilken type information, der er vigtig til at afføde informerede borgere?

Hvis du har mod på det så kan hele paneldebatten ses her (livestreames)