Fællesskabets funktioner flyder sammen i biblioteket

Hvis samfundet er blevet et hav, kan man blive åndeligt justeret i Dokk1, inden man sejler ud igen....Nye medier har ændret bibliotekerne for altid , og nye kulturhuse prøver at fange de flygtige sider af den moderne tilværelse. Velfærden skifter gear sådan skriver Karsten R. S. Ifversen i sit fantastiske essay om Velfærdsinstitutionerne, hvor han er nået til biblioteker og kulturhuse.

Jeg synes han rammer ret præcist hvad de arkitektoniske rammer skal rumme i det moderne bibliotek, når han skriver "Den fysiske institution er i princippet blevet overflødig.
Men der er en praksis omkring det at have et åbent offentligt hus, som er en uvurderlig værdi for velfærdssamfundet

Hvis biblioteket tidligere var en nødvendig ramme omkring informationssøgning og læsning, en beskytter, formidler og distributør af den viden og underholdning, som bogmediet havde mere eller mindre monopol på, så er institutionen i dag bevaret, men vægtningen af indholdet og dens eksistensberettigelse synes at have flyttet sig.

Det er i dag stedet, hvor det offentlige møder borgeren. Det er blevet samfundskroppens fysiske ansigt. Man mødes som en forbruger gennem nydannelsen ’borgerservice’ og husets brede udbud af kulturtilbud. På biblioteket søgte man tidligere viden, men i dag er det blevet en meget videre ramme omkring aktiviteter og sociale møder, hvor den kommercielle tærskel sænkes. På nær i cafeen og specielle arrangementer skal man ikke betale for ydelserne, de er allerede betalt for gennem skatten, og dermed er biblioteket blevet et helle i en verden, hvor kommercialismen synes at styre næsten alle andre ender af kulturen. Dog er udbuddet så stort, at det kræver en vis kulturel kapital overhovedet at navigere i det."

Jeg taler ofte selv om biblioteket som det sidste ikke kommercielle rum i lokalsamfundet, forstået på den vis, at man ikke behøver være medlem eller betale for at komme ind.

Bibliotekets funktion som "det tredie sted" var også noget af det der stod centralt da vi for 7 år siden lavede Rapporten om Folkebibliotekerne i vidensamfundet, hvor en af mine store inspirationskilder var polske sociolog Zygmunt Bauman, som jeg også skrev lidt om den gang

Læs Biblioteksdebat: Giddens, Baumann eller Habermas

Derfor synes jeg også det er særdeles interessant at Ifversen i sit Essay kan genfinde Baumans tanker om den flydende modernitet i de nye biblioteker.

"I vor tid, som den nyligt afdøde polske sociolog Zygmunt Bauman har kaldt den flydende modernitet, synes bygningskunsten selv at blive flydende, den søger mod at ophæve markante rumlige distinktioner mellem etagerne i Ku.Be og mellem afdelingerne i Dokk1. Kun ind til foredragssalen har man af akustiske og lysmæssige årsager faste vægge. I resten af Dokk1 smelter rum og funktioner sammen og flyder over i hinanden i løst markerede områder. Selv navngivningen af de to institutioner synes ramt af en sammensmeltning af retskrivningsreglerne.

Den enkeltes frihed til at omtolke byens offentlige rum i uformel uorganiseret idræt som skateboard, gadeboldspil og parkour er hurtigt blevet organiseret ind i velfærdssamfundets nyindretninger af parker og gaderum. At dyrke idræt i det fri kunne ellers tænkes som et særligt mål for frihed fra samfundet. Et sted, hvor man er alene med sin krop og de udfordringer, omgivelserne nu byder på. Men formgivningen er hurtigt kommet efter løberne, og i f.eks. Søndermarken kan løbere nu tænde for en ’kanin’ af lys, hvis tempo de kan følge rundt på havens løberute. Den individuelle uorganiserede kropsudfoldelse er nu sanktioneret velfærd."

Hvis samfundet er blevet et hav, kan man blive åndeligt justeret i Dokk1, inden man sejler ud igen. Og Ku.Be er den udadtil skarpt afgrænsede klods, hvori samfundet sørger for, at vi tuner kroppene for vores egen skyld. Men også for fællesskabets.

Men løb selv ned og køb Politiken 11.01.16 eller læs det her