Gå videre til hovedindholdet

Hvem bidrager til Det postfaktuelle samfund? Lex Kontanthjælpsloft

Politisk kommunikation i et postfaktuelt samfund er vores alle sammens ansvar, men kalder ind i mellem på en 5. statsmagt, som kunne holde styr på fakta og kilder i en kommunikativ medieverden præget af spind og hurtige delbare overskrifter.

Nytårsaftensdag fik Berlingskes læsere en stærk succeshistorie serveret på forsiden. ”Kontanthjælpsloftet bringer flere i arbejde,” lød konklusionen i rubrikken efterfulgt af denne tekst i underrubrikken: ”Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen fastslår, at vedtagelsen af kontanthjælpsloftet er en succes. På et halvt år er andelen af kontanthjælpsmodtagere, der er kommet i arbejde, nemlig steget med 25 pct.”

Problemet var bare, at der ikke var dækning for rubrikkerne. På et halvt år er der ganske vist kommet over 1.000 flere kontanthjælpsmodtagere i småjobs nogle få timer om ugen, samtidig med at de fortsat får supplerende kontanthjælp. Men der kan ikke konkluderes nogen årsagssammenhæng med kontanthjælpsloftet, fremgår det af ministeriets egen analyse.

Det beklager Berlingske nu. LÆS

I Berlingskes artikel inde i avisen står der dog også, at beskæftigelsesministerens egne embedsmænd påpeger, ”at man ikke kan konkludere, hvorvidt den øgede andel af kontanthjælpsmodtagere i småjob direkte skyldes Jobreform 1”, som kontanthjælpsloftet er en del af.

Jeg synes det er flot af Berlingske at de erkender det var en fejlagtig forside, og efterfølgende har rettet den digitale udgave. Udfordringen er blot at forsiden jo faktisk byggede på en "troværdig" kilde nemlig beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, men det er måske kernen i det kompleks der rummes i begrebet "Det postfaktuelle samfund"

Allerede samme dag som Berlingske bragte historien på forsiden, var DR ude med kritik fra flere siden som hævdede historien var på grænsen til talmanipulation, når beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i Berlingske påstod at kontanthjælpsloftet var grunden til, at flere end 1.000 kontanthjælpsmodtagere var kommet i de såkaldte 'småjob'. Kritikken kom både fra politisk hold, men også fra forskere. At SF og Socialdemokratiet var kritisk over for tallene kan måske henlægges til politiske uenigheder, sådan som det kommer til udtryk i et demokrati.

Men også Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi fra Aarhus Universitet, kritiserede regeringens udlægning af tallene og sagde "Der er ikke noget fagligt belæg for, at det er kontanthjælpsloftet, der har forårsaget stigningen. Generelt er beskæftigelsen steget i perioden. Så det kan også bare være udtryk for, at det generelt er nemmere at få et job" og faktisk er der heller ikke dækning for den politiske udlægning af tallene fra ministerens egne embedsmænd. Troels Lund Poulsens egne embedsmænd skiver nemlig i analysen, at man ikke kan sige, at stigningen direkte skyldes kontanthjælpsloftet.

Men beskæftigelsensministeren holder den 31 dec fast over for DR og siger:

- Man kan bruge politisk, sund fornuft, og det vil jeg vælge at gøre. Når der er sket en stigning på 25 procent fra april til september i 2016, så viser det for mig, at der er en stor effekt af de regler, som regeringen har besluttet, siger han.

Altså en minister som insisterer på at hans udlægning af tallene er "rigtige" på trods af en professor påviser manglende kausalitet altså at man ikke kan påstå at årsagen til faldet i antalkontanthjælpsmodtagere skyldes kontanthjælpeloftet.

Er postfaktualitet et andet ord for løgn?
Det er ikke enestående i historien, at en politiker påstår noget andet end fagkundskaben når statistik skal udlægges, men det er alligevel et symptom på det begreb som vi kalder "Det Postfaktuelle samfund". Jeg synes man skal være kritisk over for hele begrebet "postfaktuel" fordi det kan blive en udvanding af vores sprog og erstatte begrebet "løgn".

Men når det alligevel giver mening at bruge det, er denne sag illustrativ. Man kan nemlig ikke påstå at ministeren lyver, men når både hans egne embedsmænd og en professor skriver, at der ikke er dækning for hans påstand og han alligevel holder fast. Samt når et stort dagblad retter deres forside som bygger på ministerens udsagn og efterfølgende beklager uden det giver anledning til at ministeren ændre sin påstand, så er det vel et udtryk for postfaktualitet af Trump'sk dimissioner.

At man er politisk uenige og udlægger tallede forskelligt, hører til i et pluralistisk demokrati, men vi bør alle være varsomme med hvordan vi udlægger fakta, for at få dem til at passe til vores virkelighed og her er der vel også et særligt ansvar både for den 4 statsmagt og folkets tjener.

Er der brug for en femte statsmagt? 

Kommentarer

  1. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  2. OUT OF FINANCIAL MESS WITH THE HELP OF MARTINEZ LEXIE (Lexieloancompany@yahoo.com OR +18168926958).

    I have been in financial mess for the past months, I'm a single mum with kids to look after. My name is Renee Joan Rothell, and am from Ridley Park, Pennsylvania. A couple of weeks ago My friend visited me and along our discussion she told me about Mr Martinez Lexie of ( Lexieloancompany@yahoo.com ); that he can help me out of my financial situation, I never believed cause I have spend so much money on different loan lenders who did nothing other than running away with my money. She advised, I gave it a try because she and some of her colleagues were rescued too by this Godsent lender with loans to revive their dying businesses and paying off bills. so I mailed him and explain all about my financial situation and therefore took me through the loan process which was very brief and easy.. After that my loan application worth 78,000.00 USD was granted, all i did was to follow the processing and be cooperative and today I am a proud business owner sharing the testimony of God-sent Lender. You can as well reach him through the Company website: http://lexieloans.bravesites.com OR text: +18168926958



    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte