Er det federe at blive forført digitalt?

Er det fordi vi vænnet os  til at blive forfulgt af rejsereklamer, så snart vi har googlet ’billig vinterferie’ at vi også accepterer, når vore data bliver brugt af politiske partier?

Jeg har i hvert fald længe været rejsende i det synspunkt, at vi som forbrugere accepteret alenlange betingelser for at bruge sociale medier, at vi deler hvad som helst på samme medier og samtidig siger ja til alle cookies uden at kende konsekvensen. Det flytter vores grænser for hvad vi accepterer andre bruger vore data til. For det er da fantastisk når webbutikken kan anbefale netop den varer vi har tænkt at købe eller google giver mig lige det svar jeg havde brug for, alt sammen fordi de brugte alle de data de har indsamlet til at "hjælpe" netop mig. 

Jeg har i mange foredrag opnået en højere enighed med deltagerne om dette, hvorefter vi ukritisk deler vore pointer på de sociale medier, tagger hinanden i de rigtige holdninger og fotodokumenter det.

Den adfærd påvirker vores demokratiske deltagelse og muligheden for at gennemskue medier og politiske processer, fordi vi ikke kan gennemskue kriterierne for de informationer vi får præsenteret. 

En ligende pointe er Lasse Jensen udgangspunkt for en analyse af hvordan "big data" kan og bliver brugt til at få os til at mene og krydse på det "rigtige" når det kommer til politiske valg.

Læs her

Lasse jensens slutter med at slå fast:

»Kandidater, ikke data, vinder kampagner.«

Men de gamle demografiske metoder, hvor valgkampagner primært organiseres omkring vælgernes køn, bopæl, social status, race og religion er nu kun effektive, hvis de kombineres med psykometrisk eller ’psykografisk’ viden om hver enkelt vælger.  

Vor inderste tanker holder vi som regel tæt til kroppen. Nu afslører vi dem uforvarende, hver gang vi er på nettet. Jeg vidste godt, at Google sender personligt skræddersyede reklamer ind på min søgeside. Det kan jeg se med det blotte øje. Det er lidt mere foruroligende, at jeg og millioner af andre nu også kan være sårbare over for langt mere sofistikerede politiske budskaber.

Da jeg læste artiklen digitalt så siden sådan ud: