Biblioteksdebat

Når Folkemødet igen samler Danmark i Allinge, er Kulturens Plads tilbage som samlingspunkt for kulturpolitiske debatter, fællesskaber, måltider, musik, overraskelser og nye perspektiver. Bag Kulturens Plads står Danmarks Biblioteksforening, Ungdomsbureauet, Folkehuset Absalon og Hodda – Folkehuset i Rønne. Sammen skaber vi en arena, hvor kultur ikke blot er oplevelse, men også debat, demokrati, dannelse, trivsel og fællesskab. I år har vi også forsøgt at tage ungdomsinddragelsen alvorligt. Op til Folkemødet har organisationen SAGA sat fokus på begrebet "youthwashing" – altså når unge inviteres ind til sidst som pynt på en debat, der allerede er planlagt af voksne. På Kulturens Plads har vi valgt en anden vej. Derfor er store dele af opbygningen, produktionen og udviklingen af pladsen lagt i hænderne på UMTO – UngeMiljøernes TakeOver. Det betyder ikke bare flere unge på scenen, men også unge, der er med til at forme rammerne, stemningen og fællesskabet omkring pladsen. Det gør...

Hos Danmarks Lærerforening De forbudte bøger - Ytringsfrihed på skoler og biblioteker På Kulturens Plads spørger Dansk Live: Er det danske kulturliv frit og upåvirkeligt? Det er et vigtigt spørgsmål. Vi måder det også i bibliotekerne, hvor man i USA nu er så presset for sin tro på fri og lige adgang til information fra bibliotekarerne, at de nu bliver fyret, truet på livet og deres bøger bliver brændt.  I USA begyndte de omfattende bogforbud ikke med landsdækkende kampagner eller guvernører med lange lister over forbudte bøger. Det begyndte lokalt. Med enkelte borgere og interessegrupper, som satte spørgsmålstegn ved bestemte bøger på biblioteker og skoler. Se den nye og gribende film om det her- The Librarians   Under og efter coronapandemien voksede bevægelser som Moms for Liberty frem. Først handlede det om masker og nedlukninger. Senere blev biblioteker, skolebiblioteker og undervisningsmaterialer mål for organiserede kampagner. Resultatet er i dag tusindvis af...

Kulturlivets Topmøde åbnede med 'An Open Letter from Denmark to President Trump' af Mattias Kolstrup som understregede temaet: DEN FRIE TANKE - I FULDT FLOR ELLER FRIT FALD? Se hele programmet    Helt ind under huden i sit nærværd kom, da den Ukrainske kulturminister Tetyana Berezhna tonede frem på scenen i en samtale med Martik Krasnik. Hvordan russerne forsøger ikke bare at smadre hele den ukrainske kulturarv, men hele den kulturelle infrastruktur og hvordan folket trodser det ved at søge samme, synge, spille, oplæsning og bruge biblioteker som mødesteder. Ukraines kulturminister Tetyana Berezhna  Det mindede os alle om at et frit og åbent samfund kræver et stærkt kulturliv, der danner, forbinder og giver plads til den frie tanke. I en tid præget af polarisering, platformstænkning og en udvikling, der skubber eftertanken væk, har vi brug for kunstens og kulturlivets rum. I et år med valg til Folketinget er det vigtigere end nogensinde at stå stærkt sammen om netop dett...

 CEPOS har med en ny analyse sat fokus på bibliotekernes udvikling. Deres konklusion er, at bibliotekerne bevæger sig væk fra det klassiske bogudlån og i stigende grad fungerer som kulturhuse. I det politiske landskab har debatten bevæget sig et interessant sted hen: Flere partier peger nu på behovet for en ny bibliotekslov, der kan understøtte bibliotekernes mange potentialer og den udvikling, de allerede er midt i. Se oplæg om behovet HER Det er i sig selv positivt, at bibliotekernes rolle diskuteres. Bibliotekerne er ikke en perifer institution. De er en del af vores demokratiske infrastruktur. Derfor skal de også kunne tåle at blive analyseret og udfordret. Men vi bliver nødt til at have nuancerne med. Folkebiblioteket er ikke en tilfældig kommunal service. Det er et politisk projekt. Ifølge loven skal det fremme “oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet” – og det skal ske med afsæt i det enkelte lokalsamfunds behov. Det betyder, at biblioteket formes 98 forskellige sted...

CEPOS har med en ny analyse sat fokus på bibliotekernes udvikling. Analysen blev blandt andet omtalt i Kristeligt Dagblad under overskriften om, at bibliotekerne bevæger sig væk fra bogudlån og i stigende grad fungerer som kulturhuse. Det er i sig selv positivt, at bibliotekernes rolle diskuteres. Bibliotekerne er ikke en perifer institution. De er en del af vores demokratiske infrastruktur. Derfor skal de også kunne tåle at blive analyseret og udfordret. Men jeg savner nuancerne. Ja, men… CEPOS peger på, at antallet af arrangementer er steget markant siden 2011. Det er korrekt. Men det er også korrekt, at det er sket, fordi det er efterspurgt lokalt. Bibliotekerne udvikler sig ikke i et vakuum. De reagerer på behov i lokalsamfundene. CEPOS fremhæver også, at udlånet af fysiske bøger over en længere årrække har været faldende. Det er rigtigt. Men de seneste tre år er udlånet steget igen – særligt blandt børn og unge. Samtidig vokser udlånet af e-bøger og lydbøger markant. Det s...

I dag deltager jeg i konferencen Biblioteket fremmer trivsel, hvor resultaterne af det store toårige projekt med samme navn bliver fremlagt. Senere på dagen debatterer vi, hvad resultaterne bør betyde – ikke kun for bibliotekerne, men for den måde, vi som samfund tænker forebyggelse, sundhed og velfærd på. Se undersøgelsen  her. Projektet bygger på et tæt samarbejde mellem biblioteker og forskningsmiljøer og er fulgt af Hans Henrik Knoop, lektor ved Aarhus Universitet og tilknyttet Det Nationale Videnscenter for Positiv Psykologi. Det samlede vidensgrundlag er både solidt og tankevækkende. Budskabet er klart : Trivsel er ikke en luksus. Det er en nødvendighed og biblioteket bidrager positivt.  Trivsel er sundhed Som Knoop formulerer det i sit oplæg, kan trivsel i praksis forstås som et synonym for sundhed. Trivsel er et udtryk for, at mennesker har det godt og fungerer godt – og den fremmes, når grundlæggende menneskelige behov bliver mødt på en meningsfuld måde. Alligevel er ...

Det er tiden for nytårskure. Jeg har ikke været i pingvintøj hos kongen og taget selfies, men til gengæld været hos nogle af dem, der har reel betydning for det oplyste folkestyre. I denne uge har Lex.dk, Demokratigaragen og Grundtvig Forum inviteret. I sidste uge var jeg til nytårskur hos DR, hvor påklædningen også var ret casual. Det mest interessante var at DR strategien frem mod 2030 præsenteret. Ikke som en teknisk øvelse i platforme, reach og formater, men som et tydeligt værdipolitisk projekt. DR vil styrke demokratiet ved at samle danskerne på tværs af forskelle. Der stod vi. Mange mennesker samlet i et rum. Blikket rettet mod scenen, hvor DR’s generaldirektør, Bjarne Corydon, præsenterede strategien. Ambitionen var ikke til at tage fejl af: DR vil være verdens mest troværdige informationskilde. Og hvis nogen ville udfordre den ambition, var de velkomne, sluttede Corydon. Da jeg talte med ham bagefter, sagde jeg, at jeg – på bibliotekernes vegne – gerne ville udford...

Bogpanelets årsrapport 2025 kan ved første øjekast læses som en succeshistorie for bibliotekerne. Udlånet er højere end i ti år. Materialeudgifterne til bøger er steget. Danskerne læser og lytter – både fysisk og digitalt. Men det er afgørende at sige det klart: Bibliotekernes succes er skabt på trods af – ikke på grund af – de vilkår, de arbejder under. I en årrække har mange kommuner gennemført betydelige nedskæringer på biblioteksområdet. Filialer er lukket. Åbningstider reduceret. Personalet beskåret. Samtidig er kravene til bibliotekerne vokset: mere formidling, flere arrangementer, stærkere digital understøttelse, større socialt ansvar. At udlånet alligevel stiger, og at bibliotekerne formår at nå nye brugergrupper, vidner om en massiv faglig indsats og en målrettet prioritering af formidling – ikke om et system i balance. Stigende efterspørgsel – ulige muligheder Bogpanelets rapport dokumenterer, at folkebibliotekernes samlede udlån – inklusive eReolen – er på sit højeste nivea...

Når verdens største klimakonference, COP30, begynder i dag 6. november i Brasilien, vil der blive kigget mod de danske biblioteker, sådan skriver Kulturmonitor i dag. Danmarks Biblioteksforening er nemlig blevet udpeget som en del af FN’s ’Granary of Solutions’, der fremhæver gode klimainitiativer rundt om i verden, for den landsdækkende kampagne ’Uge17’ og som det eneste danske eksempel. Kampagnen har siden 2023 haft til formål at skabe dialog, debat og viden på tværs af biblioteker, foreninger og lokale partnere  om FN’s 17 verdensmål  – mål, der alle kredser om bæredygtig udvikling. Siden har initiativet bredt sig til resten af Norden, og også flere lande i Europa og enkelte steder i Asien og Nordamerika har taget kampagnen til sig, fortæller biblioteksforeningens direktør, Michel Steen-Hansen, til Kulturmonitor. I går fik UGE17 så oven i hatten   ’ Verdensmålprisen’ på Christiansborg onsdag 5. november . Så forperson for Danmarks Biblioteksforening Paw Østerg...

Selv i Danmark er der tydelige sociale skel, når det handler om kulturforbrug og kulturelle præferencer. I en ny artikel har Ea Hoppe Blaabæk (sociolog og forsker i ROCKWOOL Fonden) undersøgt, hvordan forskellige grupper bruger folkebibliotekerne. Og billedet er ret klart: Danskere med høj uddannelse og høj formue bruger bibliotekerne mere. Alle elsker krimier! Men dem med høj uddannelse og høj formue læser også mere af de ”finkulturelle” genrer. Som Ea selv skriver på LinkedIn: Er det overhovedet vigtigt? I et samfund med øget politisk polarisering er det relevant, om vi kan finde fællesslag på tværs af sociale skel. Selvom der er forskelle i læsepræferencer, er det også tydeligt, at de fleste elsker krimier – så dér kan vi mødes.   Link til tidsskrift: https://lnkd.in/d4Z4CBUj Gratis version: https://lnkd.in/dEXMuPyf Biblioteket er for alle – men er det det i virkeligheden? Bibliotekerne er – og skal være – for alle. Men det kræver, at vi hele tiden forholder os...

Fremtidskoalitionen har i dag konference på Christiansborg. Danmarks Biblioteksforening er blandt de parter der i det seneste år har samlet sig i Fremtidskoalitionen. Fremtidskoalitionens vision er en verden, hvor både nulevende og kommende generationer trives. En verden hvor nulevende generationer ikke overskrider naturens eller samfundets bæreevne, men efterlader verden i mindst lige så god tilstand, som før de blev født. I sådan en verden må hver nation tage ansvar for at sikre gode liv for nulevende og fremtidige generationer indenfor de planetære grænser.  Fremtidskoalitionen er et samlingspunkt for aktører i Danmark på tværs af sektorer, som samarbejder for at fremme fremtidige generationers trivsel. Målet er at understøtte en ambitiøs politisk implementering af FN’s “Erklæring for Fremtidige Generationer”, som Danmark har forpligtet sig til, og som EU har valgt at udpeget en Kommissær til at håndhæve. I dag har vi inviteret en række politikere fra all...

Hvordan skaber vi uenighedsfællesskaber , hvor mennesker kan mødes på tværs og engagere sig i dialog i en stadig mere polariseret verden? Og hvordan styrker vi især de borgere, der i dag står på kanten af demokratiet – de marginaliserede og underrepræsenterede – så de også oplever, at deres stemme betyder noget? Det er de spørgsmål, vi tager fat på i dag med projektet ”Demokratiske Nabolag – opbakkende infrastruktur til fællesskab og deltagelse” . Målet er at udbrede demokratisk værtskab som metode blandt både frivillige og professionelle i lokale institutioner, organisationer og foreninger. Fire nabolag som laboratorium Projektet gennemføres i fire områder, som er  Gellerup/Toveshøj i Aarhus, Vestbyen i Vejle, Jyderup i Holbæk Kommune og Værebro Park i Gladsaxe . Her etableres  praksisfællesskaber , hvor boligsociale medarbejdere, klubpædagoger, lærere, biblioteksfolk, beboerrådgivere og foreningsledere deler erfaringer og styrker hinanden. Det sker med sidemandsoplæring, wo...

(tilrettet kl. 10.20 - den 11.09.25) I Berlingske har vi de seneste dage kunnet læse to meget forskellige vurderinger af danske børn og unges læsning.  På den ene side forskere fra Nationalt Videncenter for Læsning, som i kronikken “ Forskere går i rette med debatten om en læsekrise”   afviser, at der er tale om en læsekrise. Ifølge deres definition skal en krise være akut og pludseligt opstået. På den anden side lektor Simon Skov Fougt fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), som også er national forskningsleder på den danske del af den internationale læseundersøgelse PIRLS. Han advarer i kronikken “Det er en krise”   om, at både børns læsekompetence og læselyst er under pres – og at vi derfor netop står i en krise. Jeg deler bekymringen. PIRLS 2021 viste, at danske børn læser dårligere end før og samtidig har markant mindre lyst til at læse – hvilket også Tænketanken Fremtidens Bibliotekers store danske undersøgelser blandt 9.000 børn i 2015 og 2021 ...

En af Biblioteksforeningens vigtigste opgaver er at synliggøre bibliotekernes betydning for samfundsudviklingen i Danmark. Derfor deltager vi aktivt, når der diskuteres – for det er i mødet mellem borgere og beslutningstagere, at debatten formes, og hvor vi kan være med til at bringe perspektiverne langt omkring. Hvad tænker du selv om bibliotekets rolle? I år har vi for eksempel været til stede både på Folkemødet på Bornholm, Kulturmødet på Mors – og nu her på Klimafolkemødet i Middelfart. Det lokale bibliotek har også spillet en vigtig rolle, både her og ved de mange andre folkemøder rundt omkring i landet. På Klimafolkemødet har vi sat fokus på samtaler og dialoger, hvor vi viser, hvordan bibliotekerne kan engagere borgerne i diskussionen om bæredygtig udvikling. Det handler både om at give plads til forskellige perspektiver på, hvad bæredygtighed betyder for den enkelte, og om at skabe en debat om vejen dertil – for her er vi sjældent helt enige.  Vi kalder det uenighedskompe...

Bibliotekerne deltager igen på Kulturmødet Mors. Vi har både vores egent telt, som er et samarbejde mellem Aalborg Bibliotekerne, Bibliotekschefforeningen og Danmarks Biblioteksforening, sammen med de lokale biblioteker i området. Der er rigtig mange events. Men der er debat om og med bibliotekerne på mange andre scener. Jeg er selv lidt rundt og skal deltage i debat om emner som Hvordan skaber vi et bæredygtigt bogmarked – og får læselysten tilbage?  som nok kommer til at handle om bogmoms,  Kan vi lære at skelne sandt fra falsk i verden med Trump og AI?  som nok kommer til at handle både om ungens informationskompetencer og mangle biblioteker på ungdomsuddannelserne og  Kulturen som generator for den grønne omstilling – med Kulturens Analyseinstitut og Dansk Kulturliv  som handler om både om museer, teatre, festivaller og bibliotekernes rolle med både at omstille sig selv og at medvirke til en forståelse af hvordan vi alle kan handle bæredygtigt. Nå men det er...