Biblioteksdebat

"If misinformation can travel across the Atlantic, perhaps knowledge should too?" That was the question I posed to the audience as I opened my presentation at the European Conference in Dublin.  A question with a touch of humour, perhaps, but also a serious message Democracy is under pressure. Across Europe and beyond, we are witnessing growing political polarisation, declining trust in institutions and an information landscape increasingly shaped by global technology companies, algorithms and artificial intelligence. At the same time, the digital transformation is changing almost every aspect of our lives. How we communicate, access public services, find information, participate in society and understand the world around us. This raises a fundamental democratic question. How do we ensure that technological development strengthens democracy rather than deepening inequality, exclusion and mistrust? This was also a central question at the European Librar...

I disse dagen præsenteres et vigtigt EU initiativ under det Irske EU formandsskab, som jeg har fået lov at være med til: Strengthening Europe through public libraries.   How sustained investment in public libraries and their multiple roles delivers social, cultural and democratic returns Download Der tales meget om at skabe alternativer til de amerikanske og kinesiske teknologier som truer det europæiske demokrati og vores demokratiske samtale.  Men.....Europa har allerede en omfattende demokratisk infrastruktur. Den findes i byerne, i landsbyerne og i lokalsamfundene. Den er åben for alle og giver adgang til viden, kultur, læring og fællesskaber. Det er vores biblioteker! Europa behøver ikke begynde fra bunden for at styrke sin demokratiske infrastruktur. Vi har allerede bibliotekerne – men skal bruge dem mere aktivt. Med over 65.000 biblioteker har vi et netværk af lokale, offentlige mødesteder, der giver mennesker adgang til viden, kultur, læring og fællesskaber...

I dag deltager jeg i konferencen Build Back Better – Rebuilding Ukraine. Umiddelbart en konference om arkitektur og genopbygning. Men i virkeligheden handler den mindst lige så meget om, hvad der skal til for at genopbygge et samfund. Og derfor også om biblioteker. Krigen i Ukraine fortsætter. Byer, boliger og infrastruktur bliver ødelagt, og ingen ved endnu, hvordan eller hvornår krigen slutter. Alligevel er genopbygningen allerede i gang. Det er udgangspunktet for dagens konference Build Back Better – Rebuilding Ukraine, arrangeret af Arkitektforeningen, Det Kongelige Akademi og Dansk Arkitektur Center. Her mødes danske og ukrainske arkitekter, politikere, organisationer og andre aktører for at diskutere, hvordan Ukraine kan genopbygges bæredygtigt, lokalt forankret og med blik for de mennesker og fællesskaber, der skal leve i det, vi bygger. Kulturminister Zenia Stampe åbnede sammen med Ukraines ambassadør i Danmark, Andrii Yanevskyi   Kulturminister Zenia Stamp...

Når Folkemødet igen samler Danmark i Allinge, er Kulturens Plads tilbage som samlingspunkt for kulturpolitiske debatter, fællesskaber, måltider, musik, overraskelser og nye perspektiver. Bag Kulturens Plads står Danmarks Biblioteksforening, Ungdomsbureauet, Folkehuset Absalon og Hodda – Folkehuset i Rønne. Sammen skaber vi en arena, hvor kultur ikke blot er oplevelse, men også debat, demokrati, dannelse, trivsel og fællesskab. I år har vi også forsøgt at tage ungdomsinddragelsen alvorligt. Op til Folkemødet har organisationen SAGA sat fokus på begrebet "youthwashing" – altså når unge inviteres ind til sidst som pynt på en debat, der allerede er planlagt af voksne. På Kulturens Plads har vi valgt en anden vej. Derfor er store dele af opbygningen, produktionen og udviklingen af pladsen lagt i hænderne på UMTO – UngeMiljøernes TakeOver. Det betyder ikke bare flere unge på scenen, men også unge, der er med til at forme rammerne, stemningen og fællesskabet omkring pladsen. Det gør...

Hos Danmarks Lærerforening De forbudte bøger - Ytringsfrihed på skoler og biblioteker På Kulturens Plads spørger Dansk Live: Er det danske kulturliv frit og upåvirkeligt? Det er et vigtigt spørgsmål. Vi måder det også i bibliotekerne, hvor man i USA nu er så presset for sin tro på fri og lige adgang til information fra bibliotekarerne, at de nu bliver fyret, truet på livet og deres bøger bliver brændt.  I USA begyndte de omfattende bogforbud ikke med landsdækkende kampagner eller guvernører med lange lister over forbudte bøger. Det begyndte lokalt. Med enkelte borgere og interessegrupper, som satte spørgsmålstegn ved bestemte bøger på biblioteker og skoler. Se den nye og gribende film om det her- The Librarians   Under og efter coronapandemien voksede bevægelser som Moms for Liberty frem. Først handlede det om masker og nedlukninger. Senere blev biblioteker, skolebiblioteker og undervisningsmaterialer mål for organiserede kampagner. Resultatet er i dag tusindvis af...

Kulturlivets Topmøde åbnede med 'An Open Letter from Denmark to President Trump' af Mattias Kolstrup som understregede temaet: DEN FRIE TANKE - I FULDT FLOR ELLER FRIT FALD? Se hele programmet    Helt ind under huden i sit nærværd kom, da den Ukrainske kulturminister Tetyana Berezhna tonede frem på scenen i en samtale med Martik Krasnik. Hvordan russerne forsøger ikke bare at smadre hele den ukrainske kulturarv, men hele den kulturelle infrastruktur og hvordan folket trodser det ved at søge samme, synge, spille, oplæsning og bruge biblioteker som mødesteder. Ukraines kulturminister Tetyana Berezhna  Det mindede os alle om at et frit og åbent samfund kræver et stærkt kulturliv, der danner, forbinder og giver plads til den frie tanke. I en tid præget af polarisering, platformstænkning og en udvikling, der skubber eftertanken væk, har vi brug for kunstens og kulturlivets rum. I et år med valg til Folketinget er det vigtigere end nogensinde at stå stærkt sammen om netop dett...

 CEPOS har med en ny analyse sat fokus på bibliotekernes udvikling. Deres konklusion er, at bibliotekerne bevæger sig væk fra det klassiske bogudlån og i stigende grad fungerer som kulturhuse. I det politiske landskab har debatten bevæget sig et interessant sted hen: Flere partier peger nu på behovet for en ny bibliotekslov, der kan understøtte bibliotekernes mange potentialer og den udvikling, de allerede er midt i. Se oplæg om behovet HER Det er i sig selv positivt, at bibliotekernes rolle diskuteres. Bibliotekerne er ikke en perifer institution. De er en del af vores demokratiske infrastruktur. Derfor skal de også kunne tåle at blive analyseret og udfordret. Men vi bliver nødt til at have nuancerne med. Folkebiblioteket er ikke en tilfældig kommunal service. Det er et politisk projekt. Ifølge loven skal det fremme “oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet” – og det skal ske med afsæt i det enkelte lokalsamfunds behov. Det betyder, at biblioteket formes 98 forskellige sted...

CEPOS har med en ny analyse sat fokus på bibliotekernes udvikling. Analysen blev blandt andet omtalt i Kristeligt Dagblad under overskriften om, at bibliotekerne bevæger sig væk fra bogudlån og i stigende grad fungerer som kulturhuse. Det er i sig selv positivt, at bibliotekernes rolle diskuteres. Bibliotekerne er ikke en perifer institution. De er en del af vores demokratiske infrastruktur. Derfor skal de også kunne tåle at blive analyseret og udfordret. Men jeg savner nuancerne. Ja, men… CEPOS peger på, at antallet af arrangementer er steget markant siden 2011. Det er korrekt. Men det er også korrekt, at det er sket, fordi det er efterspurgt lokalt. Bibliotekerne udvikler sig ikke i et vakuum. De reagerer på behov i lokalsamfundene. CEPOS fremhæver også, at udlånet af fysiske bøger over en længere årrække har været faldende. Det er rigtigt. Men de seneste tre år er udlånet steget igen – særligt blandt børn og unge. Samtidig vokser udlånet af e-bøger og lydbøger markant. Det s...

I dag deltager jeg i konferencen Biblioteket fremmer trivsel, hvor resultaterne af det store toårige projekt med samme navn bliver fremlagt. Senere på dagen debatterer vi, hvad resultaterne bør betyde – ikke kun for bibliotekerne, men for den måde, vi som samfund tænker forebyggelse, sundhed og velfærd på. Se undersøgelsen  her. Projektet bygger på et tæt samarbejde mellem biblioteker og forskningsmiljøer og er fulgt af Hans Henrik Knoop, lektor ved Aarhus Universitet og tilknyttet Det Nationale Videnscenter for Positiv Psykologi. Det samlede vidensgrundlag er både solidt og tankevækkende. Budskabet er klart : Trivsel er ikke en luksus. Det er en nødvendighed og biblioteket bidrager positivt.  Trivsel er sundhed Som Knoop formulerer det i sit oplæg, kan trivsel i praksis forstås som et synonym for sundhed. Trivsel er et udtryk for, at mennesker har det godt og fungerer godt – og den fremmes, når grundlæggende menneskelige behov bliver mødt på en meningsfuld måde. Alligevel er ...

Det er tiden for nytårskure. Jeg har ikke været i pingvintøj hos kongen og taget selfies, men til gengæld været hos nogle af dem, der har reel betydning for det oplyste folkestyre. I denne uge har Lex.dk, Demokratigaragen og Grundtvig Forum inviteret. I sidste uge var jeg til nytårskur hos DR, hvor påklædningen også var ret casual. Det mest interessante var at DR strategien frem mod 2030 præsenteret. Ikke som en teknisk øvelse i platforme, reach og formater, men som et tydeligt værdipolitisk projekt. DR vil styrke demokratiet ved at samle danskerne på tværs af forskelle. Der stod vi. Mange mennesker samlet i et rum. Blikket rettet mod scenen, hvor DR’s generaldirektør, Bjarne Corydon, præsenterede strategien. Ambitionen var ikke til at tage fejl af: DR vil være verdens mest troværdige informationskilde. Og hvis nogen ville udfordre den ambition, var de velkomne, sluttede Corydon. Da jeg talte med ham bagefter, sagde jeg, at jeg – på bibliotekernes vegne – gerne ville udford...

Bogpanelets årsrapport 2025 kan ved første øjekast læses som en succeshistorie for bibliotekerne. Udlånet er højere end i ti år. Materialeudgifterne til bøger er steget. Danskerne læser og lytter – både fysisk og digitalt. Men det er afgørende at sige det klart: Bibliotekernes succes er skabt på trods af – ikke på grund af – de vilkår, de arbejder under. I en årrække har mange kommuner gennemført betydelige nedskæringer på biblioteksområdet. Filialer er lukket. Åbningstider reduceret. Personalet beskåret. Samtidig er kravene til bibliotekerne vokset: mere formidling, flere arrangementer, stærkere digital understøttelse, større socialt ansvar. At udlånet alligevel stiger, og at bibliotekerne formår at nå nye brugergrupper, vidner om en massiv faglig indsats og en målrettet prioritering af formidling – ikke om et system i balance. Stigende efterspørgsel – ulige muligheder Bogpanelets rapport dokumenterer, at folkebibliotekernes samlede udlån – inklusive eReolen – er på sit højeste nivea...

Når verdens største klimakonference, COP30, begynder i dag 6. november i Brasilien, vil der blive kigget mod de danske biblioteker, sådan skriver Kulturmonitor i dag. Danmarks Biblioteksforening er nemlig blevet udpeget som en del af FN’s ’Granary of Solutions’, der fremhæver gode klimainitiativer rundt om i verden, for den landsdækkende kampagne ’Uge17’ og som det eneste danske eksempel. Kampagnen har siden 2023 haft til formål at skabe dialog, debat og viden på tværs af biblioteker, foreninger og lokale partnere  om FN’s 17 verdensmål  – mål, der alle kredser om bæredygtig udvikling. Siden har initiativet bredt sig til resten af Norden, og også flere lande i Europa og enkelte steder i Asien og Nordamerika har taget kampagnen til sig, fortæller biblioteksforeningens direktør, Michel Steen-Hansen, til Kulturmonitor. I går fik UGE17 så oven i hatten   ’ Verdensmålprisen’ på Christiansborg onsdag 5. november . Så forperson for Danmarks Biblioteksforening Paw Østerg...

Selv i Danmark er der tydelige sociale skel, når det handler om kulturforbrug og kulturelle præferencer. I en ny artikel har Ea Hoppe Blaabæk (sociolog og forsker i ROCKWOOL Fonden) undersøgt, hvordan forskellige grupper bruger folkebibliotekerne. Og billedet er ret klart: Danskere med høj uddannelse og høj formue bruger bibliotekerne mere. Alle elsker krimier! Men dem med høj uddannelse og høj formue læser også mere af de ”finkulturelle” genrer. Som Ea selv skriver på LinkedIn: Er det overhovedet vigtigt? I et samfund med øget politisk polarisering er det relevant, om vi kan finde fællesslag på tværs af sociale skel. Selvom der er forskelle i læsepræferencer, er det også tydeligt, at de fleste elsker krimier – så dér kan vi mødes.   Link til tidsskrift: https://lnkd.in/d4Z4CBUj Gratis version: https://lnkd.in/dEXMuPyf Biblioteket er for alle – men er det det i virkeligheden? Bibliotekerne er – og skal være – for alle. Men det kræver, at vi hele tiden forholder os...