I dag deltager jeg i konferencen Biblioteket fremmer trivsel, hvor resultaterne af det store toårige projekt med samme navn bliver fremlagt. Senere på dagen debatterer vi, hvad resultaterne bør betyde – ikke kun for bibliotekerne, men for den måde, vi som samfund tænker forebyggelse, sundhed og velfærd på.
Projektet bygger på et tæt samarbejde mellem biblioteker og forskningsmiljøer og er fulgt af Hans Henrik Knoop, lektor ved Aarhus Universitet og tilknyttet Det Nationale Videnscenter for Positiv Psykologi. Det samlede vidensgrundlag er både solidt og tankevækkende.
Budskabet er klart:
Trivsel er ikke en luksus. Det er en nødvendighed og biblioteket bidrager positivt.
Trivsel er sundhed
Som Knoop formulerer det i sit oplæg, kan trivsel i praksis forstås som et synonym for sundhed. Trivsel er et udtryk for, at mennesker har det godt og fungerer godt – og den fremmes, når grundlæggende menneskelige behov bliver mødt på en meningsfuld måde.
Alligevel er der et markant misforhold mellem viden og prioriteringer.
Danmark bruger i dag over 260 milliarder kroner om året på sundhedssektoren, men blot omkring 3 procent af dette beløb går til forebyggelse. Det er et centralt paradoks, som blev gentaget flere gange i løbet af dagen.
“Måske skulle vi lære at måle det, vi værdsætter – i stedet for at værdsætte det, vi kan måle,” som Hans Henrik Knoop formulerede det.
For når vi først sætter ind, når mistrivsel og sygdom har bidt sig fast, er det ofte både menneskeligt og økonomisk langt dyrere. Alligevel er det her, de tunge investeringer ligger – mens trivsel, mental sundhed og forebyggelse fortsat har svært ved at finde plads i finansloven.
Når trusler styrer – også politisk
Noget af forklaringen ligger dybt i os selv.Mennesker er biologisk kodet med en slags stenaldermentalitet. Når vi oplever fare, tager amygdala over. Trusler overskygger alt andet. Det negative fylder mere end det positive. Det akutte skubber det langsigtede til side.
Det gælder ikke kun i vores private liv og i mediedækningen.
Det kan også aflæses direkte i den måde, vi prioriterer politisk.
Trivsel er langsom, relationel og svær at reducere til enkle måltal. Netop derfor taber den ofte i konkurrencen med det, der kan tælles, måles og reageres på her og nu.
Biblioteket – set i højere opløsning
En gennemgående pointe i projektet er behovet for at se biblioteket i en højere opløsning.
Den samlede internationale og nordiske forskning peger på, at folkebiblioteker fremmer trivsel på tre niveauer.
Individniveau: øget mental ro, oplevelse af tryghed, læringsglæde, digital mestring og personlig udvikling.
Fællesskabsniveau: biblioteker fungerer som mødesteder, der reducerer ensomhed, opbygger social kapital og styrker deltagelse.
Samfundsniveau: biblioteker understøtter folkesundhed, uddannelse, demokrati og community resilience – særligt for udsatte grupper.
Biblioteket træder dermed tydeligt frem som mere end en serviceinstitution. Det er en moderne trivselsinfrastruktur.
Et lavintensivt fællesskab
De kvalitative fund i projektet er særligt stærke.
Biblioteket beskrives igen og igen som:
et sted med psykologisk tryghed
et rum for mental ro og fordybelse
et stille fællesskab, hvor man ikke skal præstere et sted med varme og kompetente medarbejdere
små oplevelser med stor effekt.
Biblioteket er ikke et larmende fællesskab, men et socialt rum, hvor man kan være sammen uden at blive overvældet. Hvor man kan deltage uden forbrugspres, præstationskrav eller sociale barrierer.
Flere deltagere beskriver biblioteket som et af de få steder i hverdagen, hvor de kan regulere sig selv i en tid præget af acceleration, informationspres og konstante afbrydelser.
Mere end bøger
Undersøgelsen viser, at biblioteket i sin nuværende form ikke blot lever op til sine klassiske formål om viden, dannelse og adgang til kultur. Det fungerer også som et psykologisk helle – et stabilt, inkluderende og robust hverdagsmiljø.
Ikke mindst peger resultaterne på personalets betydning. Medarbejderne opleves som den afgørende stabiliserende faktor – bibliotekets regulerende varme.
Biblioteket er, som det blev formuleret, ikke bare en institution.
Det er et trivselsøkologisk system.
Hvad betyder det – også politisk?
Det er netop det spørgsmål, vi debatterer senere i dag.
For hvis biblioteker dokumenteret bidrager til trivsel, mental sundhed, fællesskab og demokratisk robusthed – hvad bør det så betyde for prioriteringerne?
Hvordan tænker vi forebyggelse, kultur og sundhed mere sammen?
Hvordan sikrer vi, at biblioteker ikke reduceres netop i en tid, hvor deres betydning bliver tydeligere?
Og hvordan anerkender vi biblioteker som den samfundsinfrastruktur, de i praksis allerede er?
Konferencen giver ikke alle svar.
Men den leverer noget afgørende.
Et solidt vidensgrundlag for at tage trivsel alvorligt – også når næste finanslov skal skrives.
Jeg skal nok dele hele undersøgelsen når den kommer online...
Kommentarer
Send en kommentar