Det er tiden for nytårskure.
Jeg har ikke været i pingvintøj hos kongen, men til gengæld hos nogle, der har en rigtig betydning for lige for det oplyste folkestyre.
I denne uge har Lex.dk og Grundvisk forum inviteret. I sidste uge var jeg til nytårskur hos DR.
Her blev strategien frem mod 2030 præsenteret. Ikke som en teknisk øvelse i platforme, reach og formater, men som et tydeligt værdipolitisk projekt. DR vil styrke demokratiet ved at samle danskerne på tværs af forskelle.
Der stod vi. Mange mennesker samlet i et rum. Blikket rettet mod scenen, hvor DR’s generaldirektør Bjarne Corydon præsenterede strategien frem mod 2030. Ambitionen var ikke til at tage fejl af: DR vil være verdens mest troværdige informationskilde.
Og hvis nogen ville udfordre det, var de velkomne, sluttede Bjarne Corydon.
Da jeg bagefter snakkede med, sagde jeg, at jeg på bibliotekernes vegne ville udfordre DR på den ambition.
Han grinede os sagde, at selvom han synes konkurrence er sundt, så ville han hellere samarbejde om at skabe troværdighed.
Det er en stor ambition. Og en nødvendig ambition i en tid, hvor demokratiet er under pres fra misinformation, polarisering og globale tech-platforme, der hverken deler vores sprog, vores historie eller vores demokratiske traditioner.
Og bibliotekerne har arbejdet med den – længe før algoritmerne tog magten.
DR er storebror, på en række af public service målepunkterne og når næsten alle. Omkring 90 procent af danskerne er i ugentlig kontakt med DR. Det er imponerende og vigtigt.
Bibliotekerne når færre. Omkring 60–70 procent af danskerne bruger biblioteket jævnligt. På papiret ligner det en svaghed.
Men lillebror folkebibliotek kan noget andet.
For bibliotekerne er langt foran, når det gælder fysisk tilstedeværelse og fællesskab. Over 30 millioner fysiske besøg om året. 300+ biblioteker spredt over hele landet. Indrettet på 98 forskellige måder – tilpasset lokale behov, mennesker og fællesskaber.
Her kommer borgerne ikke kun for at låne bøger.
De kommer for at:
-deltage i debatarrangementer
-mødes om kultur og viden
-få hjælp til at forstå verden
-tale med andre mennesker, de ellers ikke ville møde
Det er demokrati i praksis. Ikke som udsendelse – men som relation.
Troværdighed har mange og gensidige perspektiver.
DR’s strategi kredser – med rette – om troværdighed, fælles samtale og oplysning. Men troværdighed opstår ikke kun gennem journalistiske principper og faktatjek. Den opstår også, når institutioner er til stede i menneskers liv, lokalt og konkret.
Bibliotekerne er ikke bare formidlere af information. De er rum for den demokratiske samtale. Lavpraktiske, langsomme, analoge – og netop derfor robuste.
Det er en ambition, jeg deler. Og mere end det. Jeg er oprigtigt begejstret.
For strategien bygger på en erkendelse, der alt for ofte forsvinder i mediedebatten, nemlig at adgang til nyheder, information og fælles samtale ikke er et individuelt forbrugsvalg, men en fælles samfundsopgave. En opgave, vi i Danmark bevidst har valgt ikke at overlade til markedet alene.
Demokrati er mere end valg og ytringsfrihed.
I strategien trækker DR – klogt – på Magtudredningen 2.0, som minder os om, at et demokrati ikke kun består af stemmeret og formelle frihedsrettigheder. For at et samfund reelt kan kaldes demokratisk, skal tre grundlæggende forhold være til stede:
1. Borgerne skal mægtiggøres – have forudsætninger og muligheder for at deltage.
2. Der skal være en velfungerende fælles samtale.
3. Der skal kunne træffes kollektive beslutninger, der opleves som legitime.
Det første punkt er ret afgørende. Mægtiggørelse handler ikke bare om adgang til information, men om evnen til at forstå, bruge og handle på den. Det sker ikke af sig selv. Og det sker ikke i et samfund, der alene er styret af markedskræfter.
Her er public service ikke et problem.
Det er en forudsætning.
Derfor er jeg mere begejstret end mange kommercielle medier er.
Netop derfor undrer det mig, at flere etablerede medier – herunder Politiken – møder DR’s strategi med skepsis.
Politiken advarer mod, at DR bevæger sig “ind på fjendens territorium”, når de vil være til stede på sociale medier, og spørger, om DR risikerer at slå lejr hos fjenden. Politiken skriver selv at de kun bruger "techplatforme til at markedsføre vores abonnementsindhold."
Men lad os være ærlige.
Politiken er altså allerede til stede på de samme platforme. Forskellen er blot, at Politiken primært deler overskrifter og kliklokkemad, som ender med beskeden:
“Du har ikke adgang til dette indhold, da du ikke er abonnent.”
I praksis betyder det, at størstedelen af befolkningen – netop dem, vi ofte kritiserer for kun at læse overskrifter – afskæres fra indholdet, når de klikker.
DR gør det modsatte. De deler indhold, der kan bruges, uden betalingsmur.
Netop for at nå de 90 procent af danskerne, de har sat sig som mål at være i kontakt med. Det er ikke at stille sig på den forkerte side af frontlinjen.
Det er at tage public service alvorligt.
Demokrati kræver også tilstedeværelse dér, hvor folk er.
Ja, sociale medier rummer alvorlige udfordringer for demokratiet. Polarisering, misinformation og had er reelle problemer. Men løsningen kan ikke være fravær.
Hvis vi mener alvorligt, at borgerne skal mægtiggøres, så må troværdig information, oplysning og invitation til fælles samtale også være til stede dér, hvor mennesker allerede befinder sig.
Alternativet er at overlade de digitale fællesskaber til aktører, der hverken har demokratiet, sproget eller fællesskabet som formål.
Og her kommer bibliotekerne ind.
DR kan – og skal ikke – løfte den opgave alene. Og det er her, parallellen til bibliotekerne bliver tydelig.
Bibliotekerne når ikke 90 procent digitalt. Men de har over 30 millioner fysiske besøg om året. Mere end 300 lokale biblioteker – indrettet på vidt forskellige måder og tilpasset lokale fællesskaber og behov.
Her foregår mægtiggørelse i praksis. Gennem samtaler, arrangementer, debat, kultur og hjælp til at forstå verden.
Bibliotekerne er demokratiets lokale infrastruktur.
DR er den nationale.
Derfor bør bibliotekerne ikke kun tænkes som kulturinstitutioner, men som lokale debat- og informationsmedier. Og derfor bør bibliotekerne indtænkes eksplicit i et kommende medieforlig – side om side med DR – som en del af den fælles public service-opgave.
Derfor bakker jeg op om DR’s strategi.
Derfor er public service vigtigere end nogensinde.
Og derfor skal vi holde fast i, at demokrati ikke kun handler om at sende information ud – men om at give mennesker mulighed for at bruge den, forstå den og handle på den.
Det er ikke markedets opgave.
Det er vores fælles ansvar.
...................!
I øvrigt noget vi alt sammen sætter til debat på Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 – tilmeldingen er åben på dbtop.dk
DEMOKRATIET TRÆNGER TIL EN GENSTART, OG BIBLIOTEKET ER STEDET, HVOR DET BEGYNDER
Danmarks Biblioteksforening inviterer i samarbejde med Viborg Kommune og Viborg Bibliotekerne til årets største kulturpolitiske begivenhed: Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026.
To dage med vilde problemer, nye løsninger og levende samtaler – midt i hjertet af Viborg.
HVORFOR MØDES VI?
Globalt ser vi en bekymrende udvikling: Autokratiske styreformer vinder frem, og demokratiet er under pres. Vi står over for et paradigmeskifte, der kan forandre både verdensordenen og vores lokale samfund. Det går stærkt – og det kræver handling.
Bibliotekerne spiller en afgørende rolle. De er ikke blot videnscentre, men samfundets sidste, bedste mødested. Måske skal vi begynde at se dem som demokratiets laboratorier – steder hvor borgere, uanset baggrund, kan eksperimentere med deltagelse, medskabelse og kritisk refleksion.
HVEM DELTAGER?
På topmødet mødes forskere, politikere, kulturfolk og andre debattører, for at diskutere bibliotekernes og kulturens rolle i en ny demokratisk virkelighed.
På Topmødet kan du bl.a. møde
- Bjarne Corydon, generaldirektør i DR
- Lene Holm Pedersen, professor på KU, medlem af Magtudredningen
- Sigge Winther, direktør i INVI (Institut for Vilde Problemer)
- Henrik Stubkjær, biskop i Viborg stift.
Deres perspektiver bringes med ind i debatten, hvor vi inviterer kulturministeren, nyvalgte borgmestre og kulturpolitikere til samtaler om hvordan bibliotekerne kan blive drivkraften i en demokratisk genstart.
HVAD KAN DU OPLEVE?
Ignite Talks, workshops og udstillinger fra førende aktører
Festaften med uddeling af Læsernes Bogpris, underholdning og samtaler
Et rum for idéudveksling, refleksion og fælles handling
Når verden bliver kompleks, bliver biblioteket stedet, hvor demokratiet finder fodfæste. Det handler ikke kun om at formidle viden – men om at træne demokratisk praksis: At lytte, afgive magt og skabe rum for det uventede og anderledes.
Vi håber, du har tid og lyst til at være med.
Kommentarer
Send en kommentar